Tužaljke 5
1 Spomeni se, Jahve, što nas je snašlo, pogledaj, vidi sramotu našu!
HERRE, kom vor skæbne i Hu, sku ned og se vor skændsel!
2 Baština naša pade u ruke strancima, domovi naši pripadoše tuđincima.
Vor Arvelod tilfaldt fremmede, Udlændinge fik vore Huse.
3 Siročad smo: oca nemamo, majke su nam kao udovice.
Forældreløse, faderløse er vi, som Enker er vore Mødre.
4 Vodu što pijemo plaćamo novcem, i za drvo valja nam platiti.
Vort Drikkevand må vi købe, betale må vi vort Brænde.
5 Jaram nam je o vratu, gone nas, iscrpljeni smo, ne daju nam predahnuti.
Åget trykker vor Nakke, vi trættes og finder ej Hvile.
6 Pružamo ruke k Egiptu i Asiriji da se kruha nasitimo.
Ægypten rakte vi Hånd, Assur, for at mættes med Brød.
7 Oci naši zgriješiše i više ih nema, a mi nosimo krivice njihove.
Vore Fædre, som synded, er borte, og vi må bære deres Skyld.
8 Robovi nama zapovijedaju, a nitko da nas izbavi iz ruku njihovih.
Over os råder Trælle, ingen frier os fra dem.
9 Kruh svoj donosimo izlažući život maču u pustinji.
Med Livsfare henter vi vort Brød, udsatte for Ørkenens Sværd.
10 Koža nam gori kao peć užarena, ognjicom od plamena gladi.
Vor Hud er sværtet som en Ovn af Hungerens svidende Lue.
11 Oskvrnuli su žene na Sionu i djevice u gradovima judejskim.
De skændede kvinder i Zion, Jomfruer i Judas Byer.
12 Svojim su rukama vješali knezove, ni lica staračka nisu poštivali.
Fyrster greb de og hængte, tog intet Hensyn til gamle.
13 Mladići su nosili žrvnjeve, djeca padala pod bremenom drva.
Ynglinge sattes til Kværnen, under Brændeknippet segnede Drenge.
14 Starci su ostavili vrata, mladići više ne sviraju na lirama.
De gamle forsvandt fra Porten, de unge fra Strengenes Leg.
15 Radosti nesta iz naših srdaca, naš ples se pretvori u tugovanje.
Vort Hjertes Glæde er borte, vor Dans er vendt til Sorg.
16 Pao je vijenac s naše glave, jao nama što zgriješismo!
Kronen faldt af vort Hoved, ve os, at vi har syndet!
17 Evo zašto nam srce boluje, evo zašto nam oči se zastiru:
Vort Hjerte blev derfor sygt, derfor vort Øje mørkt:
18 zato što Gora sionska opustje i po njoj se šuljaju šakali.
For Zions Bjerg, som er øde, Ræve tumler sig der.
19 Ali ti, Jahve, ostaješ zauvijek, tvoj je prijesto od koljena do koljena.
Du, HERRE, troner for evigt, fra Slægt til Slægt står din trone.
20 Zašto da nas zaboraviš zauvijek, da nas ostaviš za mnoge dane?
Hvi glemmer du os bestandig og svigter os alle dage?
21 Vrati nas k sebi, Jahve, obratit ćemo se, obnovi dane naše kao što nekoć bijahu.
Omvend os, HERRE, til dig, så vender vi om, giv os nye Dage, som fordum!
22 Il' nas hoćeš sasvim zabaciti i na nas se beskrajno srditi?
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?
