< Job 8 >

1 Bildan iz Šuaha progovori tad i reče:
Da svarede Bildad, Sukiten, og sagde:
2 “Dokad ćeš jošte govoriti tako, dokle će ti riječ kao vihor biti?
Hvor længe vil du tale disse Ting, og hvor længe skal din Munds Taler være et mægtigt Vejr?
3 TÓa zar može Bog pravo pogaziti, može li pravdu izvrnut' Svesilni?
Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
4 Ako mu djeca tvoja sagriješiše, preda ih zato bezakonju njinu.
Dersom dine Sønner have syndet imod ham, da har han givet dem hen i deres Overtrædelsers Vold.
5 Al' ako Boga potražiš iskreno i od Svesilnog milost ti izmoliš;
Men vil du søge hen til Gud og bede den Almægtige om Naade,
6 ako li budeš čist i neporočan, odsad će svagda on nad tobom bdjeti i obnovit će kuću pravedniku.
og er du ren og oprigtig, da skal han vaage over dig og gøre, at din Retfærdigheds Bolig skal have Fred.
7 Bit će malena tvoja sreća prošla prema budućoj što te očekuje.
Og var dit første lidet, saa skal dit sidste blive saare stort.
8 No pitaj samo prošle naraštaje, na mudrost pređa njihovih pripazi.
Thi, kære, spørg den henfarne Slægt og agt paa det, som deres Fædre have udgrundet;
9 Od jučer mi smo i ništa ne znamo, poput sjene su na zemlji nam dani.
— thi vi ere fra i Gaar og vide intet; thi en Skygge ere vore Dage paa Jorden; —
10 Oni će te poučit' i reći ti, iz srca će svog izvući besjede:
skulle de ikke belære dig, ja sige dig det, og fremføre Ord ud af deres Hjerte?
11 'Izvan močvare zar će rogoz nići? Zar će bez vode trstika narasti?
Kan et Siv opvokse uden af Sump? kan Enggræs gro op uden Vand?
12 Zeleni se sva, al' i nekošena usahne prije svake druge trave.
Endnu staar det i sin Grøde, det rykkes ikke op; men før alt andet Græs borttørres det.
13 To je kob svakog tko Boga zaboravi; tako propada nada bezbožnika:
Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.
14 Nit je tanana njegovo uzdanje, a ufanje mu kuća paukova.
Thi hans Haab skal briste, og hans Tillid er som en Spindelvæv.
15 Nasloni li se, ona mu se ljulja, prihvati li se, ona mu se ruši.
Han forlader sig fast paa sit Hus, men det skal ikke blive staaende; han holder sig til det, men det skal ikke staa fast.
16 Zeleni se i sav na suncu buja, vrt su mu cio mladice prerasle.
Han skyder frodigt op for Solen; og hans unge Skud brede sig ud over hans Have.
17 Svojim korijenjem krš je isprepleo te život crpe iz živa kamena.
Hans Rødder gro i hverandre om Stendyngen; han skuer op imod Stenhuset.
18 A kad ga s mjesta njegova istrgnu, ono ga niječe: 'Nikada te ne vidjeh!'
Men oprykkes han fra sit Sted, da skal dette fornægte ham og sige: Jeg har ikke set dig.
19 I evo gdje na putu sada trune dok drugo bilje već niče iz zemlje.
Se, det er Glæden af hans Vej, og en anden vokser frem af Støvet.
20 Ne, Bog neće odbacit' neporočne, niti će rukom poduprijet' opake.
Se, Gud forkaster ikke den retsindige og holder ikke fast ved de ondes Haand.
21 Smijeh će ti opet ispuniti usta, s usana će odjeknuti klicanje.
Endnu skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Frydeskrig.
22 Dušmane će ti odjenut' sramota i šatora će nestat' zlikovačkog.'”
De, som hade dig, skulle klædes med Skam, og de ugudeliges Telt skal ikke mere findes.

< Job 8 >