Job 41
1 Zar loviš Levijatana udicom? Zar ćeš mu jezik zažvalit' užetom?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Zar mu nozdrve trskom probost' možeš ili mu kukom probiti vilicu?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Hoće li te on preklinjat' za milost, hoće li s tobom blago govoriti?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 I zar će s tobom savez on sklopiti da sveg života tebi sluga bude?
Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
5 Hoćeš li se s njim k'o s pticom poigrat' i vezat' ga da kćeri razveseliš?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Hoće li se za nj cjenkati ribari, među sobom podijelit' ga trgovci?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Možeš li kopljem njemu kožu izbost ili glavu mu probiti ostima?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Podigni de ruku svoju na njega: za boj se spremi - bit će ti posljednji!
Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Zalud je nadu u njega gojiti, na pogled njegov čovjek već pogiba.
Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
10 Junaka nema da njega razdraži, tko će mu se u lice suprotstavit'?
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Tko se sukobi s njim i živ ostade? Pod nebesima tog čovjeka nema!
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 Prešutjet neću njegove udove, ni silnu snagu, ni ljepotu stasa.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Tko mu smije razodjenut' odjeću, tko li kroz dvostruk prodrijeti mu oklop?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Tko će mu ralje rastvorit' dvokrilne kad strah vlada oko zubi njegovih?
Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 Hrbat mu je od ljuskavih štitova, zapečaćenih pečatom kamenim.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 Jedni uz druge tako se sljubiše da među njima dah ne bi prošao.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Tako su čvrsto slijepljeni zajedno: priljubljeni, razdvojit' se ne mogu.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 Kad kihne, svjetlost iz njega zapršti, poput zorinih vjeđa oči su mu.
Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
19 Zublje plamsaju iz njegovih ralja, iskre ognjene iz njih se prosiplju.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Iz nozdrva mu sukljaju dimovi kao iz kotla što kipi na vatri.
Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 Dah bi njegov zapalio ugljevlje, jer mu iz ralja plamenovi suču.
Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
22 U šiji leži sva snaga njegova, a ispred njega užas se prostire.
Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 Kad se ispravi, zastrepe valovi i prema morskoj uzmiču pučini.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 Poput pećine srce mu je tvrdo, poput mlinskoga kamena otporno.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 Pregibi tusta mesa srasli su mu, čvrsti su kao da su saliveni.
Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
26 Zgodi li ga mač, od njeg se odbije, tako i koplje, sulica i strijela.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
27 Poput slame je za njega željezo, mjed je k'o drvo iscrvotočeno.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 On ne uzmiče od strelice s luka, stijenje iz praćke na nj k'o pljeva pada.
Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
29 K'o slamčica je toljaga za njega, koplju se smije kad zazviždi nad njim.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 Crepovlje oštro ima na trbuhu i blato njime ore k'o drljačom.
På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 Pod njim vrtlog sav k'o lonac uskipi, uspjeni more k'o pomast u kotlu.
Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 Za sobom svijetlu ostavlja on brazdu, regbi, bijelo runo bezdan prekriva.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
33 Ništa slično na zemlji ne postoji i niti je tko tako neustrašiv.
Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 I na najviše on s visoka gleda, kralj je svakome, i najponosnijim.”
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.
