Job 41
1 Zar loviš Levijatana udicom? Zar ćeš mu jezik zažvalit' užetom?
Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?
2 Zar mu nozdrve trskom probost' možeš ili mu kukom probiti vilicu?
Kan du sætte et Sivreb i dens Næse eller gennembore dens Kæber med en Krog?
3 Hoće li te on preklinjat' za milost, hoće li s tobom blago govoriti?
Mon den vil gøre mange ydmyge Begæringer til dig eller tale milde Ord for dig?
4 I zar će s tobom savez on sklopiti da sveg života tebi sluga bude?
Mon den vil gøre en Pagt med dig, at du kan tage den til Tjener evindelig?
5 Hoćeš li se s njim k'o s pticom poigrat' i vezat' ga da kćeri razveseliš?
Kan du lege med den som med en Fugl? eller binde den fast, til Morskab for dine Smaapiger?
6 Hoće li se za nj cjenkati ribari, među sobom podijelit' ga trgovci?
Skulle Deltagerne vel drive Handel med den? skulle de dele den ud iblandt Købmænd?
7 Možeš li kopljem njemu kožu izbost ili glavu mu probiti ostima?
Kan du fylde dens Hud med Spyd, dens Hoved med Harpuner?
8 Podigni de ruku svoju na njega: za boj se spremi - bit će ti posljednji!
Læg din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og ikke gøre det mere.
9 Zalud je nadu u njega gojiti, na pogled njegov čovjek već pogiba.
Se, Haabet derom slaar fejl; styrter man ikke ned endog kun ved Synet af den?
10 Junaka nema da njega razdraži, tko će mu se u lice suprotstavit'?
Der er ingen saa dumdristig, at han tør tirre den; hvo er da den, der vil bestaa for mit Ansigt?
11 Tko se sukobi s njim i živ ostade? Pod nebesima tog čovjeka nema!
— Hvo har givet mig noget først, at jeg skulde betale det? hvad der er under al Himmelen, det er mit —
12 Prešutjet neću njegove udove, ni silnu snagu, ni ljepotu stasa.
jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens Styrkes Beskaffenhed og dens Legemsbygnings Yndelighed.
13 Tko mu smije razodjenut' odjeću, tko li kroz dvostruk prodrijeti mu oklop?
Hvo har afklædt den dens ydre Bedækning? hvo tør komme ind imellem dens dobbelte Tandrækker?
14 Tko će mu ralje rastvorit' dvokrilne kad strah vlada oko zubi njegovih?
Hvo har opladt dens Ansigts Døre? omkring dens Tænder er der Rædsel.
15 Hrbat mu je od ljuskavih štitova, zapečaćenih pečatom kamenim.
Dens Skjoldes Rande ere prægtige, lukkede som med et tæt Segl.
16 Jedni uz druge tako se sljubiše da među njima dah ne bi prošao.
Den ene er saa nær ved den anden, at der ikke kan komme Vejr ind imellem dem.
17 Tako su čvrsto slijepljeni zajedno: priljubljeni, razdvojit' se ne mogu.
Den ene hænger fast ved den anden; de gribe i hverandre og adskilles ikke.
18 Kad kihne, svjetlost iz njega zapršti, poput zorinih vjeđa oči su mu.
Dens Nysen lader Lys skinne, og dens Øjne ere som Morgenrødens Øjenlaage.
19 Zublje plamsaju iz njegovih ralja, iskre ognjene iz njih se prosiplju.
Af dens Mund fare Blus, Ildgnister fare ud.
20 Iz nozdrva mu sukljaju dimovi kao iz kotla što kipi na vatri.
Af dens Næsebor udgaar Røg som af en sydende Gryde og af en Kedel.
21 Dah bi njegov zapalio ugljevlje, jer mu iz ralja plamenovi suču.
Dens Aande kan stikke Ild i Kul, og en Lue gaar ud af dens Mund.
22 U šiji leži sva snaga njegova, a ispred njega užas se prostire.
Paa dens Hals hviler Styrke, og Angest hopper foran den.
23 Kad se ispravi, zastrepe valovi i prema morskoj uzmiču pučini.
Dens Køds Stykker hænge fast sammen; det er som støbt paa den, det kan ikke bevæges.
24 Poput pećine srce mu je tvrdo, poput mlinskoga kamena otporno.
Dens Hjerte er støbt fast som Sten, ja, støbt fast som den nederste Møllesten.
25 Pregibi tusta mesa srasli su mu, čvrsti su kao da su saliveni.
Naar den farer op, grue de stærke; af Angest forfejle de Maalet.
26 Zgodi li ga mač, od njeg se odbije, tako i koplje, sulica i strijela.
Angriber nogen den med Sværd, da bider det ikke paa, ej heller Spyd, Kastevaaben eller Lanse.
27 Poput slame je za njega željezo, mjed je k'o drvo iscrvotočeno.
Den agter Jern som Straa, Kobber som raaddent Træ.
28 On ne uzmiče od strelice s luka, stijenje iz praćke na nj k'o pljeva pada.
Ingen Pil jager den paa Flugt, Slyngestene blive for den som Avner.
29 K'o slamčica je toljaga za njega, koplju se smije kad zazviždi nad njim.
Køllen agtes som Avner, og den ler ad det susende Glavind.
30 Crepovlje oštro ima na trbuhu i blato njime ore k'o drljačom.
Under den ere skarpe Skæl, og det er, som den drager en Tærskeslæde hen over Dyndet.
31 Pod njim vrtlog sav k'o lonac uskipi, uspjeni more k'o pomast u kotlu.
Dybet syder som en Gryde; den gør Havet som en Salvekedel.
32 Za sobom svijetlu ostavlja on brazdu, regbi, bijelo runo bezdan prekriva.
Den gør, at Vejen skinner efter den; man maatte holde Havet for graahaaret.
33 Ništa slično na zemlji ne postoji i niti je tko tako neustrašiv.
Der er ingen, som kat? lignes ved den paa Jorden, den er skabt til at være uden Frygt.
34 I na najviše on s visoka gleda, kralj je svakome, i najponosnijim.”
Den ser ned paa alt højt; den er en Konge over alle stolte Dyr.
