Job 38

1 Nato Jahve odgovori Jobu iz oluje i reče:

Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:

2 “Tko je taj koji riječima bezumnim zamračuje božanski promisao?

Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.

3 Bokove svoje opaši k'o junak: ja ću te pitat', a ti me pouči.

Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!

4 Gdje si bio kad zemlju utemeljih? Kazuj, ako ti je znanje sigurno.

Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?

5 Znaš li tko joj je mjere odredio i nad njom uže mjerničko napeo?

Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?

6 Na čemu joj počivaju temelji? Tko joj postavi kamen ugaoni

Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?

7 dok su klicale zvijezde jutarnje i Božji uzvikivali dvorjani?

der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.

8 Tko li zatvori more vratnicama kad je navrlo iz krila majčina;

Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,

9 kad ga oblakom k'o haljom odjenuh i k'o pelenam' ovih maglom gustom;

der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,

10 kad sam njegovu odredio među, vrata stavio sa prijevornicama?

der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det

11 Dotle, ne dalje, rekao sam njemu, tu nek' se lomi ponos tvog valovlja!

og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?

12 Zar si ikad zapovjedio jutru, zar si kazao zori mjesto njeno,

Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,

13 da poduhvati zemlju za rubove i da iz nje sve bezbožnike strese;

til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?

14 da je pretvori u glinu pečatnu i oboji je k'o kakvu haljinu.

saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,

15 Ona uzima svjetlost zlikovcima i pesnicu im lomi uzdignutu.

og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?

16 Zar si ti prodro do izvora morskih, po dnu bezdana zar si kad hodio?

Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?

17 Zar su ti vrata smrti pokazali; vidje li dveri kraja mrtvih sjena?

Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?

18 Zar si prostranstvo zemlje uočio? Govori, ako ti je znano sve to.

Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!

19 Koji putovi u dom svjetla vode, na kojem mjestu prebivaju tmine,

Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,

20 da ih odvedeš u njine krajeve, da im put k stanu njihovu pokažeš?

at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?

21 Ti znadeš to, tÓa davno ti se rodi, tvojih dana broj veoma je velik!

Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!

22 Zar si stigao do riznica snijega i zar si tuče spremišta vidio

Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,

23 što ih pričuvah za dane nevolje, za vrijeme boja krvava i rata?

hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.

24 Kojim li se putem dijeli munja kada iskre po svoj zemlji prosipa?

Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?

25 Tko li je jaz iskopao povodnju, tko prokrčio pute grmljavini

Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,

26 da bi daždjelo na kraj nenastanjen, na pustinju gdje žive duše nema,

for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,

27 da bi neplodnu napojio pustoš, da bi u stepi trava izniknula?

for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?

28 Ima li kiša svoga roditelja? Tko je taj koji kapi rose rađa?

Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?

29 Iz čijeg li mraz izlazi krila, tko slanu stvara što s nebesa pada?

Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?

30 Kako čvrsnu vode poput kamena i led se hvata površja bezdana?

Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.

31 Možeš li lancem vezati Vlašiće i razdriješiti spone Orionu,

Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?

32 u pravo vrijeme izvesti Danicu, vodit' Medvjeda s njegovim mladima?

Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?

33 Zar poznaješ ti zakone nebeske pa da njima moć na zemlji dodijeliš?

Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?

34 Zar doviknuti možeš oblacima pa da pljuskovi tebe poslušaju?

Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?

35 Zar na zapovijed tvoju munje lijeću i tebi zar se odazivlju: 'Evo nas'?

Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?

36 Tko je mudrost darovao ibisu, tko li je pamet ulio u pijetla?

Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?

37 Tko to mudro prebrojava oblake i tko nebeske izlijeva mjehove

Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,

38 dok se zemlja u tijesto ne zgusne i dok se grude njezine ne slijepe?

idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?

39 Zar ćeš ti plijen uloviti lavici ili ćeš glad utažit' lavićima

Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,

40 na leglu svojem dok gladni čekaju i vrebaju na žrtvu iz zaklona?

naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?

41 Tko hranu gavranovima pribavlja kad Bogu ptići njegovi cijuču i naokolo oblijeću bez hrane?

Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?