Job 35

1 Elihu nastavi svoju besjedu i reče:

Og Elihu tog til Orde og sagde:

2 “Zar ti misliš da pravo svoje braniš, da pravednost pred Bogom dokazuješ,

Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,

3 kada mu kažeš: 'Što ti je to važno, i ako griješim, što ti činim time?'

at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«

4 Na sve to ja ću odgovorit' tebi i prijateljima tvojim ujedno.

Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:

5 Po nebu se obazri i promatraj! Gledaj oblake: od tebe su viši!

Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!

6 Ako griješiš, što si mu uradio, prijestupom svojim što si mu zadao?

Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?

7 Ako si prav, što si dodao njemu i što iz ruke tvoje on dobiva?

Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand?

8 Opakost tvoja tebi slične pogađa i pravda tvoja čovjeku koristi.

Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!

9 Ali kad ispod teškog stenju jarma, kad vapiju na nasilje moćnika,

Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

10 nitko ne kaže: 'Gdje je Bog, moj tvorac, koji noć pjesmom veselom ispunja,

men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,

11 umnijim nas od zvijeri zemskih čini i mudrijima od ptica nebeskih?'

lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?«

12 Tad vapiju, al' on ne odgovara poradi oholosti zlikovaca.

Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;

13 Ali kako je isprazno tvrditi da Bog njihove ne čuje vapaje, da pogled na njih ne svraća Svesilni!

til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,

14 A kamoli tek kada ti govoriš: 'On ne vidi mene, parnica moja pred njime stoji, a ja na nj još čekam.'

endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham!

15 Ili: 'Njegova srdžba ne kažnjava, nimalo on za prijestupe ne mari.'

Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,

16 Isprazno tada otvara Job usta i besjede gomila nerazumne.”

saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.