Job 35

1 Elihu nastavi svoju besjedu i reče:

Og Elihu svarede fremdeles og sagde:

2 “Zar ti misliš da pravo svoje braniš, da pravednost pred Bogom dokazuješ,

Holder du dette for Ret — du sagde jo: Jeg er retfærdigere end Gud —

3 kada mu kažeš: 'Što ti je to važno, i ako griješim, što ti činim time?'

at du siger: Hvad gavner det dig? hvad Gavn har jeg deraf, fremfor om jeg syndede?

4 Na sve to ja ću odgovorit' tebi i prijateljima tvojim ujedno.

Jeg vil give Svar til dig og til dine Venner med dig:

5 Po nebu se obazri i promatraj! Gledaj oblake: od tebe su viši!

Sku Himmelen og se og betragt Skyerne; de ere højt over dig.

6 Ako griješiš, što si mu uradio, prijestupom svojim što si mu zadao?

Dersom du har syndet, hvad kan du gøre imod ham? og ere dine Overtrædelser mange, hvad kan du volde ham?

7 Ako si prav, što si dodao njemu i što iz ruke tvoje on dobiva?

Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham? eller hvad skal han modtage af din Haand?

8 Opakost tvoja tebi slične pogađa i pravda tvoja čovjeku koristi.

Et Menneske, som du er, vedkommer din Ugudelighed, og et Menneskes Barn din Retfærdighed.

9 Ali kad ispod teškog stenju jarma, kad vapiju na nasilje moćnika,

Over de mangfoldige Undertrykkelser raaber man, skriger om Hjælp imod de mægtiges Arm.

10 nitko ne kaže: 'Gdje je Bog, moj tvorac, koji noć pjesmom veselom ispunja,

Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

11 umnijim nas od zvijeri zemskih čini i mudrijima od ptica nebeskih?'

som belærer os fremfor Dyrene paa Jorden og gør os visere end Fuglene under Himmelen?

12 Tad vapiju, al' on ne odgovara poradi oholosti zlikovaca.

Der raabe de, men han svarer ikke, for de ondes Hovmods Skyld.

13 Ali kako je isprazno tvrditi da Bog njihove ne čuje vapaje, da pogled na njih ne svraća Svesilni!

Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

14 A kamoli tek kada ti govoriš: 'On ne vidi mene, parnica moja pred njime stoji, a ja na nj još čekam.'

Ogsaa naar du siger, du skuer ham ikke, saa er Dommen alt for hans Ansigt, derfor vent paa ham!

15 Ili: 'Njegova srdžba ne kažnjava, nimalo on za prijestupe ne mari.'

Men nu, fordi hans Vrede ikke hjemsøger, og han ikke agter stort paa Overmodet:

16 Isprazno tada otvara Job usta i besjede gomila nerazumne.”

Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gør Ordene mangfoldige uden Forstand.