Job 34
1 Elihu nastavi svoju besjedu i reče:
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 “I vi, mudraci, čujte što ću reći, vi, ljudi umni, poslušajte mene,
"Hør mine Ord, I vise, I forstandige Mænd, lån mig Øre!
3 jer uši nam prosuđuju besjede isto kao što nepce hranu kuša.
Thi Øret prøver Ord, som Ganen smager på Mad;
4 Zajedno ispitajmo što je pravo i razmislimo skupa što je dobro.
lad os udgranske, hvad der er Ret, med hinanden skønne, hvad der er godt!
5 Job je utvrdio: 'Ja sam pravedan, ali Bog meni pravdu uskraćuje.
Job sagde jo: "Jeg er retfærdig, min Ret har Gud sat til Side;
6 U pravu sam, a lašcem prave mene, nasmrt prostrijeljen, a bez krivnje svoje!'
min Ret til Trods skal jeg være en Løgner? Skønt brødefri er jeg såret til Døden!"
7 Zar gdje čovjeka ima poput Joba koji porugu pije kao vodu,
Er der mon Mage til Job? Han drikker Spot som Vand,
8 sa zlikovcima koji skupa hodi i s opakima isti dijeli put?
søger Selskab med Udådsmænd og Omgang med gudløse Folk!
9 On tvrdi: 'Kakva korist je čovjeku od tog što Bogu ugoditi želi?'
Thi han sagde: "Det båder ikke en Mand, at han har Venskab med Gud!"
10 Stoga me čujte, vi ljudi pametni! Od Boga zlo je veoma daleko i nepravednost od Svemogućega,
Derfor, I kloge, hør mig: Det være langt fra Gud af synde, fra den Almægtige at gøre ondt;
11 te on čovjeku plaća po djelima, daje svakom po njegovu vladanju.
nej, han gengælder Menneskets Gerning, handler med Manden efter hans Færd;
12 Odista, Bog zla nikada ne čini, niti Svesilni kad izvrće pravo.
Gud forbryder sig visselig ej, den Almægtige bøjer ej Retten!
13 TÓa tko je njemu povjerio zemlju i vasioni svijet tko je stvorio?
Hvo gav ham Tilsyn med Jorden, hvo vogter, mon hele Verden?
14 Kad bi on dah svoj u se povukao, kad bi čitav svoj duh k sebi vratio,
Drog han sin Ånd tilbage og tog sin Ånde til sig igen,
15 sva bića bi odjednom izdahnula i u prah bi se pretvorio čovjek.
da udånded Kødet til Hobe, og atter blev Mennesket Støv!
16 Ako razuma imaš, slušaj ovo, prikloni uho glasu riječi mojih.
Har du Forstand, så hør derpå, lån Øre til mine Ord!
17 Može li vladat' koji mrzi pravo? Najpravednijeg hoćeš li osudit'? -
Mon en, der hadede Ret, kunde styre? Dømmer du ham, den Retfærdige, Vældige?
18 Onog koji kaže kralju: 'Nitkove!' a odličniku govori: 'Zlikovče!'
Han, som kan sige til Kongen: "Din Usling!" og "Nidding, som du er!" til Stormænd,
19 Koji nije spram knezovima pristran i jednak mu je ubog i mogućnik, jer oni su djelo ruku njegovih?
som ikke gør Forskel til Fordel for Fyrster ej heller foretrækker rig for ringe, thi de er alle hans Hænders Værk.
20 Zaglave za tren, usred gluhe noći: komešaju se narodi, prolaze; ni od čije ruke moćni padaju.
Brat må de dø, endda midt om Natten; de store slår han til, og borte er de, de vældige fjernes uden Menneskehånd.
21 Jer, on nadzire pute čovjekove, pazi nad svakim njegovim korakom.
Thi Menneskets Veje er ham for Øje, han skuer alle dets Skridt;
22 Nema toga mraka niti crne tmine gdje bi se mogli zlikovci sakriti.
der er intet Mørke og intet Mulm, som Udådsmænd kan gemme sig i.
23 Bog nikome unaprijed ne kaže kada će na sud pred njega stupiti.
Thi Mennesket sættes der ingen Frist til at møde i Retten for Gud;
24 Bez saslušanja on satire jake i stavlja druge na njihovo mjesto.
han knuser de vældige uden Forhør og sætter andre i Stedet.
25 TÓa odveć dobro poznaje im djela! Sred noći on ih obara i gazi.
Jeg hævder derfor: Han ved deres Gerninger, og ved Nattetide styrter han dem;
26 Ćuškom ih bije zbog zloće njihove na mjestu gdje ih svi vidjeti mogu.
for deres Gudløshed slås de sønder, for alles Øjne tugter han dem,
27 Jer prestadoše za njime hoditi, zanemariše putove njegove
fordi de veg borf fra ham og ikke regned hans Veje det mindste,
28 goneć uboge da vape do njega i potlačene da k njemu leleču.
så de voldte, at ringe råbte til ham, og han måtte høre de armes Skrig.
29 Al' miruje li, tko da njega gane? Zastre li lice, tko ga vidjet' može?
Tier han stille, hvo vil dømme ham? Skjuler han sit Åsyn, hvo vil laste ham? Over Folk og Mennesker våger han dog,
30 Nad pucima bdi k'o i nad čovjekom da ne zavlada tko narod zavodi.
for at ikke en vanhellig skal herske, en af dem, der er Folkets Snarer.
31 Kada bezbožnik Bogu svome kaže: 'Zavedoše me, više griješit neću.
Siger da en til Gud: "Fejlet har jeg, men synder ej mer,
32 Ne uviđam li, ti me sad pouči, i ako sam kad nepravdu činio, ubuduće ja činiti je neću!'
jeg ser det, lær du mig; har jeg gjort Uret, jeg gør det ej mer!"
33 Misliš da Bog mora njega kazniti, dok ti zamisli njegove prezireš? Al' kada ti odlučuješ, a ne ja, mudrost nam svoju istresi dÓe sada!
skal han da gøre Gengæld, fordi du vil det, fordi du indvender noget? Ja du, ikke jeg, skal afgøre det, så sig da nu, hvad du ved!
34 Svi ljudi umni sa mnom će se složit' i svatko razuman koji čuje mene:
Kloge Folk vil sige til mig som og vise Mænd, der hører mig:
35 Nepromišljeno Job je govorio, u riječima mu neima mudrosti.
"Job taler ikke med Indsigt, hans Ord er uoverlagte!
36 Stoga, nek' se Job dokraja iskuša, jer odgovara poput zlikovaca;
Gid Job uden Ophør må prøves, fordi han svarer som slette Folk!
37 a svom grijehu još pobunu domeće, među nama on plješće dlanovima i hule svoje na Boga gomila.”
Thi han dynger Synd på Synd, han optræder hovent iblandt os og fremfører mange Ord imod Gud!"
