Job 34
1 Elihu nastavi svoju besjedu i reče:
Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 “I vi, mudraci, čujte što ću reći, vi, ljudi umni, poslušajte mene,
Hører, I vise! min Tale, og I forstandige! vender eders Øren til mig;
3 jer uši nam prosuđuju besjede isto kao što nepce hranu kuša.
thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
4 Zajedno ispitajmo što je pravo i razmislimo skupa što je dobro.
Lader os vælge os det rette, lader os kende imellem os, hvad godt er.
5 Job je utvrdio: 'Ja sam pravedan, ali Bog meni pravdu uskraćuje.
Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud har borttaget min Ret.
6 U pravu sam, a lašcem prave mene, nasmrt prostrijeljen, a bez krivnje svoje!'
Uagtet jeg har Ret, skal jeg staa som en Løgner; ulægelig har Pilen truffet mig, skønt der ikke er Overtrædelse hos mig.
7 Zar gdje čovjeka ima poput Joba koji porugu pije kao vodu,
Hvor er en Mand som Job, der inddrikker Gudsbespottelse som Vand
8 sa zlikovcima koji skupa hodi i s opakima isti dijeli put?
og vandrer i Selskab med dem, som gøre Uret, og gaar med ugudelige Folk?
9 On tvrdi: 'Kakva korist je čovjeku od tog što Bogu ugoditi želi?'
Thi han sagde: Det gavner ikke en Mand, om han har Behag i Gud.
10 Stoga me čujte, vi ljudi pametni! Od Boga zlo je veoma daleko i nepravednost od Svemogućega,
Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig.
11 te on čovjeku plaća po djelima, daje svakom po njegovu vladanju.
Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej.
12 Odista, Bog zla nikada ne čini, niti Svesilni kad izvrće pravo.
Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13 TÓa tko je njemu povjerio zemlju i vasioni svijet tko je stvorio?
Hvo har beskikket ham over Jorden? og hvo har grundet hele Jordens Kreds.
14 Kad bi on dah svoj u se povukao, kad bi čitav svoj duh k sebi vratio,
Dersom han vilde agte paa sig selv alene, samlede han sin Aand og sin Aande til sig:
15 sva bića bi odjednom izdahnula i u prah bi se pretvorio čovjek.
Da maatte alt Kød til Hobe opgive Aanden, og Mennesket blive til Støv igen.
16 Ako razuma imaš, slušaj ovo, prikloni uho glasu riječi mojih.
Dersom du har Forstand, saa hør dette, vend dine Øren til min Tales Røst!
17 Može li vladat' koji mrzi pravo? Najpravednijeg hoćeš li osudit'? -
Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr? eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig?
18 Onog koji kaže kralju: 'Nitkove!' a odličniku govori: 'Zlikovče!'
Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige!
19 Koji nije spram knezovima pristran i jednak mu je ubog i mogućnik, jer oni su djelo ruku njegovih?
Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.
20 Zaglave za tren, usred gluhe noći: komešaju se narodi, prolaze; ni od čije ruke moćni padaju.
De dø i et Øjeblik, og det midt om Natten: Folk rystes og forgaa; og de mægtige tages bort, men ikke ved Menneskehaand.
21 Jer, on nadzire pute čovjekove, pazi nad svakim njegovim korakom.
Thi hans Øjne ere over hver Mands Veje, og han ser alle hans Skridt.
22 Nema toga mraka niti crne tmine gdje bi se mogli zlikovci sakriti.
Der er intet Mørke og ingen Dødsskygge, hvori de som gøre Uret, kunne skjule sig.
23 Bog nikome unaprijed ne kaže kada će na sud pred njega stupiti.
Thi han behøver ikke at agte længe nogen, der skal stedes til Dom for Gud.
24 Bez saslušanja on satire jake i stavlja druge na njihovo mjesto.
Han sønderslaar de mægtige uden at ransage, og han sætter andre i deres Sted.
25 TÓa odveć dobro poznaje im djela! Sred noći on ih obara i gazi.
Derfor kender han deres Gerninger og omkaster dem om Natten, at de blive knuste;
26 Ćuškom ih bije zbog zloće njihove na mjestu gdje ih svi vidjeti mogu.
han slaar dem, hvor de ugudelige findes, paa det Sted, hvor Folk ser det.
27 Jer prestadoše za njime hoditi, zanemariše putove njegove
Thi derfor vege de fra ham og agtede ikke paa nogen af hans Veje,
28 goneć uboge da vape do njega i potlačene da k njemu leleču.
for at de kunde bringe den ringes Skrig ind for ham, og for at han maatte høre de elendiges Skrig.
29 Al' miruje li, tko da njega gane? Zastre li lice, tko ga vidjet' može?
Naar han skaffer Ro til Veje — hvo vil kalde ham uretfærdig? — og naar han skjuler sit Ansigt — hvo kan da beskue ham? — baade for et Folk og for et enkelt Menneske:
30 Nad pucima bdi k'o i nad čovjekom da ne zavlada tko narod zavodi.
Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.
31 Kada bezbožnik Bogu svome kaže: 'Zavedoše me, više griješit neću.
Mon nogen har sagt til Gud: Jeg har faaet, hvad jeg ikke forskylder?
32 Ne uviđam li, ti me sad pouči, i ako sam kad nepravdu činio, ubuduće ja činiti je neću!'
Lær du mig ud over det, jeg kan se; dersom jeg har gjort Uret, da vil jeg ikke gøre det mere.
33 Misliš da Bog mora njega kazniti, dok ti zamisli njegove prezireš? Al' kada ti odlučuješ, a ne ja, mudrost nam svoju istresi dÓe sada!
Skal det være efter dit Skøn, at han skal gengælde? thi du har vraget, saa at du har at vælge, og ikke jeg? saa tal da, hvad du ved!
34 Svi ljudi umni sa mnom će se složit' i svatko razuman koji čuje mene:
Folk af Forstand skulle sige til mig, og ligeledes den vise Mand, som hører mig:
35 Nepromišljeno Job je govorio, u riječima mu neima mudrosti.
„Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke mere Klogskab‟.
36 Stoga, nek' se Job dokraja iskuša, jer odgovara poput zlikovaca;
O gid, at Job maatte prøves til fulde, fordi han har svaret som uretfærdige Mænd!
37 a svom grijehu još pobunu domeće, među nama on plješće dlanovima i hule svoje na Boga gomila.”
thi han lægger Overtrædelse til sin Synd, imellem os klapper han i Hænderne og gør mange Ord imod Gud.
