Job 28
1 “Da, srebro ima svoja nalazišta, a zlato mjesta gdje se pročišćava.
Thi Sølvet har sit Sted, hvorfra det kommer, og Guldet, man renser, har sit Sted.
2 Ruda željezna iz zemlje se vadi, a iz rudače rastaljene bakar.
Jern hentes af Støvet og Stene, som smeltes til Kobber.
3 Ljudi tami postavljaju granice i kopaju do najvećih dubina za kamenom u mraku zakopanim.
Man gør Ende paa Mørket, og indtil det yderste ransager man de Stene, som ligge i Mørket og Dødens Skygge.
4 Čeljad iz tuđine rovove dube do kojih ljudska ne dopire noga, visi njišuć' se, daleko od ljudi.
Man bryder en Skakt ned fra Jordboen; forglemte af Vandrerens Fod hænge de, borte fra Mennesker svæve de.
5 Krilo zemlje iz kojeg kruh nam niče kao od vatre sve je razrovano.
Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.
6 Stijene njene safira su skrovišta, prašina zlatna krije se u njima.
Dens Stene ere Safirens Sted, og den har Guldstøv i sig.
7 Tih putova ne znaju grabljivice, jastrebovo ih oko ne opaža.
Stien derhen har ingen Rovfugl kendt, ingen Skades Øjne set.
8 Zvijeri divlje njima nisu kročile niti je kada lav njima prošao.
De stolte Dyr have ikke betraadt den, og ingen Løve har gaaet ad den.
9 Ali na kamen diže čovjek ruku te iz korijena prevraća planine.
Man lægger Haand paa den haarde Flint, man omvælter Bjerge fra Roden af.
10 U kamenu prokopava prolaze, oko mu sve dragocjeno opaža.
Man udhugger Gange i Klipperne, og Øjet ser alt det dyrebare.
11 Žilama vode on tok zaustavlja; stvari skrivene nosi na vidjelo.
Man binder for Strømmene, saa at ikke en Draabe siver ud, og fører de skjulte Ting frem til Lyset.
12 Ali otkuda nam Mudrost dolazi? Na kojemu mjestu Razum prebiva?
Men Visdommen — hvorfra vil man finde den? og hvor er Indsigtens Sted?
13 Čovjek njezina ne poznaje puta, u zemlji živih nisu je otkrili.
Et Menneske kender ikke dens Værdi, og den findes ikke i de levendes Land.
14 Bezdan govori: 'U meni je nema!' a more: 'Ne nalazi se kod mene!'
Afgrunden siger: Den er ikke i mig, og Havet siger: Den er ikke hos mig.
15 Zlatom se čistim kupiti ne može, ni cijenu njenu srebrom odmjeriti;
Den kan ikke faas for det fineste Guld, ej heller dens Værdi opvejes med Sølv.
16 ne mjeri se ona zlatom ofirskim, ni oniksom skupim pa ni safirom.
Den kan ikke opvejes med Guld fra Ofir, ej heller med den dyrebare Onyks og Safir.
17 Sa zlatom, staklom ne poređuje se, nit' se daje za sud od suha zlata.
Den kan ikke vurderes lige med Guld og Krystal; man kan ikke tilbytte sig den for Kar af fint Guld.
18 Čemu spominjat' prozirac, koralje, bolje je steći Mudrost no biserje.
Koraller og Ædelstene tales der ikke om; og Visdoms Besiddelse er bedre end Perler.
19 Što je prema njoj topaz etiopski? Ni čistim zlatom ne procjenjuje se.
Topazer af Morland kunne ikke vurderes lige imod den; den kan ikke opvejes med det rene Guld.
20 Ali otkuda nam Mudrost dolazi? Na kojemu mjestu Razum prebiva?
Men Visdommen — hvorfra kommer den? og hvor er Indsigtens Sted?
21 Sakrivena je očima svih živih; ona izmiče pticama nebeskim.
Den er skjult for alle levendes Øjne, den er og dulgt for Fuglene under Himmelen.
22 Propast paklena i Smrt izjavljuju: 'Za slavu njenu mi smo samo čuli.' (questioned)
Afgrunden og Døden sige: Kun et Rygte om den hørte vi med vore Øren.
23 Jedino je Bog put njen proniknuo, on jedini znade gdje se nalazi.
Gud forstaar dens Vej, og han kender dens Sted.
24 Jer pogledom granice zemlje hvata i opaža sve pod svodom nebeskim.
Thi han skuer indtil Jordens Ender; han ser hen under al Himmelen.
25 Kad htjede vjetru odredit težinu i mjerilom svu vodu izmjeriti,
Der han gav Vinden sin Vægt og bestemte Vandet dets Maal,
26 kad je zakone daždu nametnuo i oblacima gromovnim putove,
der han satte en Lov for Regnen og en Vej for Lynet, som gaar foran Torden,
27 tad ju je vidio te izmjerio, učvrstio i do dna ispitao.
da saa han den og kundgjorde den, beredte den, ja gennemskuede den.
28 A potom je rekao čovjeku: Strah Gospodnji - eto što je mudrost; 'Zla se kloni' - to ti je razumnost.”
Og han sagde til Mennesket: Se, Herrens Frygt, det er Visdom, og at vige fra det onde, det er Forstand.
