Job 23
1 Job progovori i reče:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 “Zar mi je i danas tužaljka buntovna? Teška mu ruka iz mene vapaj budi:
Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!
3 o, kada bih znao kako ću ga naći, do njegova kako doprijeti prijestolja,
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!
4 pred njim parnicu bih svoju razložio, iz mojih bi usta navrli dokazi.
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
5 Rad bih znati što bi meni odvratio i razumjeti riječ što bi je rekao!
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
6 Zar mu treba snage velike za raspru? Ne, dosta bi bilo da me on sasluša.
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;
7 U protivniku bi vidio pravedna, i parnica moja tad bi pobijedila.
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 Na istok krenem li, naći ga ne mogu; pođem li na zapad, ne razabirem ga.
Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
9 Ištem na sjeveru, al' ga ne opažam; nevidljiv je ako se k jugu okrenem.
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 Pa ipak, on dobro zna put kojim kročim! Neka me kuša: čist k'o zlato ću izići!
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.
11 Noga mi se stopa njegovih držala, putem sam njegovim išao ne skrećuć';
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 slušao sam nalog njegovih usana, pohranih mu riječi u grudima svojim.
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 Al' htjedne li štogod, tko će ga odvratit'? Što zaželi dušom, to će ispuniti.
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.
14 Izvršit će što je dosudio meni, kao i sve drugo što je odlučio!
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
15 Zbog toga pred njime sav ustravljen ja sam, i što više mislim, jače strah me hvata.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
16 U komade Bog mi je srce smrvio, užasom me svega prožeo Svesilni,
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 premda nisam ni u tminama propao, ni u mraku što je lice moje zastro.
thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.
