Job 22
1 Elifaz Temanac progovori tad i reče:
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
2 “Zar Bogu koristan može biti čovjek? TÓa tko je mudar, sebi samom koristi.
"Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.
3 Zar je Svesilnom milost što si pravedan i zar mu je dobit što si neporočan?
Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?
4 Ili te zbog tvoje pobožnosti kara i zato se hoće s tobom parničiti?
Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?
5 Nije l' to zbog zloće tvoje prevelike i zbog bezakonja kojim broja nema?
Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?
6 Od braće si brao nizašto zaloge i s golih si ljudi svlačio haljine;
Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,
7 ti nisi žednoga vodom napojio, uskraćivao si kruh izgladnjelima;
gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.
8 otimao si od siromaha zemlju da bi na njoj svog nastanio ljubimca;
Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.
9 puštao si praznih ruku udovice i siročadi si satirao ruku.
Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.
10 Eto zašto tebe mreže sad sapinju, zašto te strahovi muče iznenadni.
Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.
11 Svjetlost ti mrak posta i ništa ne vidiš, vode su duboke tebe potopile.
Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!
12 Zar Bog nije u visini nebeskoj i zar zvijezdama tjeme on ne vidi?
Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!
13 Ali ti kažeš: 'Što Bog može znati? Kroz oblak tmasti zar što razabire?
Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?
14 Oblaci pogled njegov zaklanjaju, i rubom kruga on hoda nebeskog.'
Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"
15 TÓa kaniš li se drevnog držat' puta kojim su išli ljudi nepravedni?
Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,
16 Prije vremena nestadoše oni, bujica im je temelje raznijela.
de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,
17 Zborahu Bogu: 'Nas se ti ostavi! Što nam Svesilni učiniti može?'
som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"
18 A on im je dom punio dobrima makar do njega ne držahu ništa.
Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.
19 Videć' im propast, klikću pravednici, neporočni se njima izruguju:
De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:
20 'Gle, propadoše protivnici naši, što od njih osta, vatra im proždrije!”
For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.
21 S Bogom ti se sprijatelji i pomiri, i vraćena će ti opet biti sreća.
Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;
22 Ded prihvati Zakon iz njegovih usta, u srce svoje riječ njegovu usadi.
tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!
23 Ako se raskajan vratiš Svesilnome i nepravdu iz svog šatora odstraniš,
Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,
24 tad ćeš odbaciti zlato u prašinu i ofirsko blago u šljunak potočni.
kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,
25 Svesilni će postat' tvoje suho zlato, on će biti tvoje gomile srebrene.
så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,
26 Da, Svesilni bit će tvoje radovanje, i lice ćeš k Bogu dizati slobodno.
ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.
27 Molit ćeš mu se, i uslišat će tebe, ispunit ćeš što si mu zavjetovao.
Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;
28 Što god poduzeo, sve će ti uspjeti, i putove će ti obasjavat' svjetlost.
hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;
29 Jer, on ponizuje ponos oholima, dok u pomoć smjernim očima pritječe.
thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;
30 Iz nevolje on izbavlja nevinoga; i tebe će spasit' tvoje čiste ruke.”
han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!
