Job 20
1 Sofar iz Naamata progovori tad i reče:
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 “Misli me tjeraju da ti odgovorim, i zato u meni vri to uzbuđenje
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 dok slušam ukore koji me sramote, al' odgovor mudar um će moj već naći.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 Zar tebi nije od davnine poznato, otkad je čovjek na zemlju stavljen bio,
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 da je kratka vijeka radost opakoga, da kao tren prođe sreća bezbožnička.
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Pa ako stasom i do neba naraste, ako mu se glava dotakne oblaka,
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 poput utvare on zauvijek nestaje; koji ga vidješe kažu: 'Gdje je sad on?'
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 Kao san bez traga on se rasplinjuje, nestaje ga kao priviđenja noćnog.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 Nijedno ga oko više gledat neće, niti će ga mjesto njegovo vidjeti
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 Njegovu će djecu gonit' siromasi: rukama će svojim vraćati oteto.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 Kosti su njegove bujale mladošću; gle, zajedno s njome pokošen je sada.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 Zlo bijaše slatko njegovim ustima te ga je pod svojim jezikom skrivao;
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 sladio se pazeć' da ga ne proguta i pod nepcem svojim zadržavao ga.
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 Ali hrana ta mu trune u utrobi, otrovom zmijskim u crijevima postaje.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 Blago progutano mora izbljuvati. Bog će ga istjerat' njemu iz utrobe.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 Iz zmijine glave otrov je sisao: sada umire od jezika gujina.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 Potoke ulja on gledat' više neće, ni vidjet' gdje rijekom med i mlijeko teku.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 Vratit će dobitak ne okusivši ga, neće uživat' u plodu trgovine.
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 Jer je sirotinju gnjeo i tlačio, otimao kuće koje ne sazida,
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 jer ne bješe kraja požudi njegovoj, njegova ga blaga neće izbaviti.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Jer mu proždrljivost ništa ne poštedi, ni sreća njegova dugo trajat neće.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 Sred izobilja u škripcu će se naći, svom će snagom na nj se oboriti bijeda.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 I dok hranom bude trbuh svoj punio, Bog će na nj pustiti jarost svoga gnjeva, sasut' dažd strelica na meso njegovo.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 Ako i izmakne gvozdenom oružju, luk će mjedeni njega prostrijeliti.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 Strijelu bi izvuk'o, al' mu probi leđa, a šiljak blistavi viri mu iz žuči. Kamo god krenuo, strepnje ga vrebaju,
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 na njega tmine sve tajom očekuju. Vatra ga ništi, ni od kog zapaljena, i proždire sve pod njegovim šatorom.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 Gle, nebo krivicu njegovu otkriva i čitava zemlja na njega se diže.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 Njegovu će kuću raznijeti poplava, otplaviti je u dan Božje jarosti.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 Takvu sudbinu Bog priprema zlikovcu i takvu baštinu on mu dosuđuje.”
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
