Job 19

1 Job progovori i reče:

Saa tog Job til Orde og svarede:

2 “TÓa dokle ćete mučit' dušu moju, dokle ćete me riječima satirat'?

Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?

3 Već deseti put pogrdiste mene i stid vas nije što me zlostavljate.

I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.

4 Pa ako sam zastranio doista, na meni moja zabluda ostaje.

Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?

5 Mislite li da ste me nadjačali i krivnju moju da ste dokazali?

Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?

6 Znajte: Bog je to mene pritisnuo i svojom me je on stegnuo mrežom.

Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.

7 Vičem: 'Nasilje!' - nema odgovora; vapijem - ali za me pravde nema.

Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.

8 Sa svih strana put mi je zagradio, sve staze moje u tminu zavio.

Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;

9 Slavu je moju sa mene skinuo, sa moje glave strgnuo je krunu.

han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,

10 Podsijeca me odasvud te nestajem; k'o drvo, nadu mi je iščupao.

brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;

11 Raspalio se gnjev njegov na mene i svojim me drži neprijateljem.

hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;

12 U bojnom redu pristižu mu čete, putove proti meni nasipaju, odasvud moj opkoljavaju šator.

samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.

13 Od mene su se udaljila braća, otuđili se moji poznanici.

Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,

14 Nestade bližnjih mojih i znanaca, gosti doma mog zaboraviše me.

mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;

15 Sluškinjama sam svojim kao stranac, neznanac sam u njihovim očima.

mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;

16 Slugu zovnem, a on ne odgovara i za milost ga moram zaklinjati.

ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;

17 Mojoj je ženi dah moj omrznuo, gadim se djeci vlastite utrobe.

ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;

18 I deranima na prezir tek služim, ako se dignem, rugaju se meni.

selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;

19 Pouzdanicima sam svojim mrzak, protiv mene su oni koje ljubljah.

Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.

20 Kosti mi se za kožu prilijepiše, osta mi jedva koža oko zuba.

Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.

21 Smilujte mi se, prijatelji moji, jer Božja me je ruka udarila.

Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!

22 Zašto da me k'o Bog sam progonite, zar se niste moga nasitili mesa?

Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?

23 O, kad bi se riječi moje zapisale i kad bi se u mjed tvrdu urezale;

Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,

24 kad bi se željeznim dlijetom i olovom u spomen vječan u stijenu uklesale!

med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!

25 Ja znadem dobro: moj Izbavitelj živi i posljednji će on nad zemljom ustati.

Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.

26 A kad se probudim, k sebi će me dići: iz svoje ću puti tad vidjeti Boga.

Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,

27 Njega ja ću kao svojega gledati, i očima mojim neće biti stranac: za njime srce mi čezne u grudima.

hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!

28 Kad kažete: 'Kako ćemo ga goniti? Koji ćemo razlog protiv njega naći?',

Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«

29 mača tad se bojte: grijehu mač je kazna. Saznat ćete tada da imade suda!”

saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!