Job 18
1 Bildad iz Šuaha progovori tad i reče:
Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 “Kada kaniš obuzdat' svoje besjede? Opameti se sad da razgovaramo!
"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Zašto nas držiš za stoku nerazumnu, zar smo životinje u tvojim očima?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
4 O ti, koji se od jarosti razdireš, hoćeš li da zemlja zbog tebe opusti da iz svoga mjesta iskoče pećine?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 Al' ugasit će se svjetlost opakoga, i neće mu sjati plamen na ognjištu.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Potamnjet će svjetlo u njegovu šatoru i nad njime će se utrnut' svjetiljka.
Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Krepki mu koraci postaju sputani, o vlastite on se spotiče namjere.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
8 Jer njegove noge vode ga u zamku, i evo ga gdje već korača po mreži.
thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
9 Tanka mu je zamka nogu uhvatila, i evo, užeta čvrsto ga pritežu.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Njega vreba omča skrivena na zemlji, njega čeka klopka putem kojim hodi.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
11 Odasvuda strahovi ga prepadaju, ustopice sveudilj ga proganjaju.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Glad je požderala svu snagu njegovu, nesreća je uvijek o njegovu boku.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
13 Boleština kobna kožu mu razjeda, prvenac mu smrti nagriza udove.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Njega izvlače iz šatora njegova da bi ga odveli vladaru strahota.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 U njegovu stanu tuđinac stanuje, po njegovu domu prosipaju sumpor.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
16 Odozdo se suši njegovo korijenje, a odozgo grane sve mu redom sahnu.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Spomen će se njegov zatrti na zemlji, njegovo se ime s lica zemlje briše.
hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Iz svjetlosti njega u tminu tjeraju, izagnat' ga hoće iz kruga zemaljskog.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 U rodu mu nema roda ni poroda, nit' preživjela na njegovu ognjištu.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Sudba je njegova Zapad osupnula, i čitav je Istok obuzela strepnja.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Evo, takav usud snalazi zlikovca i dom onog koji ne priznaje Boga.”
Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
