< Job 17 >
1 Daha mi nestaje, gasnu moji dani i za mene već se skupljaju grobari.
Min Aand er brudt, mine Dage ere udslukkede, Gravene vente mig.
2 Rugači su evo mene dohvatili, od uvreda oka sklopiti ne mogu.
Er der ikke Spot omkring mig, og maa mit Øje ikke dvæle ved deres Genstridighed?
3 Stoga me zaštiti i budi mi jamcem kad mi nitko u dlan neće da udari.
Kære, stil mig Borgen hos dig, lov for mig; hvo er der ellers, der giver mig Haandslag?
4 Jer, srca si njina lišio razuma i dopustiti im nećeš da opstanu.
Thi du har lukket deres Hjerte for Indsigt, derfor skal du ikke ophøje dem.
5 K'o taj što imanje dijeli drugovima, a djeci njegovoj dotle oči gasnu,
Man byder Venner ud til Bytte, og deres Børns Øjne hentæres.
6 narodima svim sam na ruglo postao, onaj kom u lice svatko pljunut' može.
Men han har stillet mig til at være et Ordsprog iblandt Folkene, og jeg er bleven som den, man spytter i Ansigtet.
7 Od tuge vid mi se muti u očima, poput sjene moji udovi postaju.
Derfor er mit Øje mørkt af Harm, og alle mine Lemmer ere som en Skygge.
8 Začudit će se zbog toga pravednici, na bezbožnika će planuti čestiti;
For sligt maa de oprigtige forskrækkes, og den uskyldige harmes over den vanhellige.
9 neporočni će na svom ustrajat' putu, čovjek čistih ruku ojačat će još više.
Dog holder den retfærdige fast ved sin Vej, og den, som har rene Hænder, faar mere Styrke.
10 Hajde, svi vi, nećete li opet počet', tÓa među vama ja mudra ne nalazim!
Men I, kommer kun alle frem igen, og jeg vil dog ikke finde en viis iblandt eder.
11 Minuli su dani, propale zamisli, želje srca moga izjalovile se.
Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 'U noći najcrnjoj, dan se približava; blizu je već svjetlo što tminu izgoni.'
De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 A meni je nada otići u Šeol i prostrijeti sebi ležaj u mrklini. (Sheol )
Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket. (Sheol )
14 Dovikujem grobu: 'Oče moj rođeni!' a crve pozdravljam: 'Mati moja, sestro!'
Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Ali gdje za mene ima jošte nade? Sreću moju tko će ikada vidjeti?
Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse — hvo skuer den?
16 Hoće li u Šeol ona sa mnom sići da u prahu zajedno otpočinemo?” (Sheol )
Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet. (Sheol )