Job 15
1 Elifaz Temanac progovori tad i reče:
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
2 “Zar šupljom naukom odgovara mudrac i vjetrom istočnim trbuh napuhuje?
Skal en viis svare med Kundskab, som kun er Vejr, og fylde sin Bug med Blæst,
3 Zar on sebe brani riječima ispraznim, besjedama koje ničem ne koriste?
idet han fører Bevis med Ord, som ikke gavne, og med Taler, som intet baade!
4 Još više ti činiš: ništiš strah od Boga, pred njegovim licem pribranost ukidaš.
Ja, du tilintetgør Gudsfrygt og svækker Bønnen for Guds Ansigt.
5 Tvoje riječi krivicu tvoju odaju, poslužio si se jezikom lukavih,
Thi din egen Mund beviser din Misgerning, og du vælger de træskes Tunge.
6 vlastita te usta osuđuju, ne ja, protiv tebe same ti usne svjedoče.
Din egen Mund dømmer dig skyldig og ikke jeg, og dine Læber vidne imod dig.
7 Zar si prvi čovjek koji se rodio? Zar si na svijet prije bregova došao?
Mon du er født som det første Menneske var, og er du avlet førend Højene?
8 Zar si tajne Božje ti prisluškivao i mudrost čitavu za se prisvojio?
Mon du har hørt til i Guds hemmelige Raad og har revet Visdommen til dig?
9 Što ti znadeš, a da i mi ne znamo, što ti razumiješ, a da to ne shvaćamo?
Hvad ved du, som vi ikke vide? hvad forstaar du, og det skulde ikke være os bekendt?
10 Ima među nama i sijedih i starih kojima je više ljeta no tvom ocu.
Der er baade graahærdede og bedagede iblandt os, Mænd, som have levet længere end din Fader.
11 Zar su ti utjehe Božje premalene i blage riječi upućene tebi?
Er Guds Trøst dig for ringe og det Ord, som han i Mildhed har talt med dig?
12 Što te srce tvoje tako slijepo goni i što tako divlje prevrćeš očima
Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øjne?
13 kad proti Bogu jarost svoju okrećeš, a iz usta takve riječi ti izlaze!
Thi du vender din Harme imod Gud, og du har ladet Taler udfare af din Mund.
14 Što je čovjek da bi čist mogao biti? Zar je itko rođen od žene pravedan?
Hvad er et Menneske, at det skulde være rent? eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Kvinde?
15 Gle, ni u svece se On ne pouzdava, oku njegovu ni nebesa čista nisu,
Se, han tror ikke sine hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øjne:
16 a kamoli to biće gadno i buntovno, čovjek što k'o vodu pije opačinu!
Hvor meget mindre den, som er vederstyggelig og fordærvet, den Mand, der drikker Uretfærdighed som Vand?
17 Mene sad poslušaj, poučit' te hoću, što god sam vidjeh, ispričat' ti želim,
Jeg vil kundgøre dig det, hør mig; og hvad jeg har set, vil jeg fortælle:
18 i ono što naučavahu mudraci ne tajeć' što su primili od pređa
Hvad de vise have forkyndt, og hvad de ikke have dulgt som en Arv fra deres Fædre,
19 kojima je zemlja ova bila dana kamo tuđin nije nikada stupio.
dem alene blev Landet givet, og ingen fremmed trængte ind iblandt dem.
20 Zlikovac se muči cijelog svoga vijeka, nasilniku već su ljeta odbrojena.
Den ugudelige bæver alle sine Dage, og faa Aar i Tallet ere henlagte til en Voldsmand.
21 Krik strave svagda mu u ušima ječi, dok miruje, na njeg baca se razbojnik.
Rædsler lyde for hans Øren; midt i Freden kommer en Ødelægger over ham.
22 Ne nada se da će izbjeći tminama i znade dobro da je maču namijenjen,
Han kan ikke tro paa, at han vil komme tilbage fra Mørket, og han er udset til at omkomme ved Sværdet.
23 strvinaru da je kao plijen obećan. On znade da mu se dan propasti bliži.
Han vanker hid og did efter Brødet og siger: Hvor er det? han ved, at Mørkheds Dag er bestemt, ja er ved hans Side.
24 Nemir i tjeskoba na njeg navaljuju, k'o kralj spreman na boj na nj se obaraju.
Angest og Nød forfærde ham, det overvælder ham, som var det en Konge, der er rede til Striden;
25 On je protiv Boga podizao ruku, usuđivao se prkosit' Svesilnom
thi han har udrakt sin Haand imod Gud og har vældig sat sig op imod den Almægtige;
26 Ohola je čela na njega srljao, iza štita debela dobro zaklonjen.
han løb med oprakt Hals imod ham under sine Skjoldes tætte Tag;
27 Lice mu bijaše obloženo salom a bokovi pretilinom otežali.
thi han har lagt Fedt paa sit Ansigt og lagt sig ud over sin Lænd med Fedme,
28 Razrušene je zaposjeo gradove i kućišta nastanio napuštena. Srušit će se ono što za sebe sazda;
og han boede i Stæder, som vare ødelagte, i Huse, som man ikke bor i, som ere bestemte til Grushobe.
29 cvasti mu neće, već rasuti se blago, sjena mu se neće po zemlji širiti.
Han skal ikke blive rig, og hans Formue skal ikke bestaa; og hvad de have erhvervet, skal ikke udbredes i Landet.
30 On se tami više izmaknuti neće, opržit će oganj njegove mladice, u dahu plamenih usta nestat će ga.
Han skal ikke komme bort fra Mørket, en Lue skal tørre hans Kvist; men han skal komme bort ved hans Munds Aande.
31 U taštinu svoju neka se ne uzda, jer će mu ispraznost biti svom nagradom.
Han skal ikke forlade sig paa Forfængelighed, han skuffer sig; thi Forfængelighed skal vorde ham Betaling.
32 Prije vremena će svenut' mu mladice, grane mu se nikad neće zazelenjet'.
Før hans Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes.
33 Kao loza, grozd će stresat' svoj nezreo, poput masline pobacit će cvatove.
Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.
34 Da, bezbožničko je jalovo koljeno, i vatra proždire šator podmitljivca.
Thi den vanhelliges Forsamling skal blive øde, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte.
35 Koji zlom zanesu, rađaju nesreću i prijevaru nose u utrobi svojoj.”
De undfange Uret og føde Udaad, og deres Inderste bereder Svig.
