Job 11
1 Sofar iz Naama progovori tad i reče:
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 “Zar na riječi mnoge da se ne odvrati? Zar će se brbljavac još i opravdati?
Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?
3 Zar će tvoje trice ušutkati ljude, zar će ruganje ostat' neizrugano?
Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?
4 Rekao si: 'Nauk moj je neporočan, u očima tvojim čist sam i bez ljage.'
Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.
5 Ali kada bi Bog htio progovorit' i otvorit usta da ti odgovori
Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!
6 kada bi ti tajne mudrosti otkrio koje um nijedan ne može doumit', znao bi da ti za grijehe račun ište.
og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.
7 Možeš li dubine Božje proniknuti, dokučiti savršenstvo Svesilnoga?
Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?
Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)
9 Duže je od zemlje - šire je od mora!
Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.
10 Ako se povuče, ako te pograbi, ako na sud preda, tko će mu braniti?
Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?
11 Jer on u čovjeku prozire prijevaru, vidi opačinu ako i ne gleda.
Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?
12 Čovjek se bezuman obraća k pameti i divlji magarac uzdi se pokori.
Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.
13 Ako li srce svoje ti uspraviš i ruke svoje pružiš prema njemu,
Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,
14 ako li zloću iz ruku odbaciš i u šatoru svom ne daš zlu stana,
dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,
15 čisto ćeš čelo moći tad podići, čvrst ćeš biti i bojati se nećeš.
da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.
16 Svojih se kušnja nećeš sjećat' više kao ni vode koja je protekla.
Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.
17 Jasnije će tvoj život sjat' no podne, tmina će se obratit' u svanuće.
Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.
18 U uzdanju svom živjet ćeš sigurno i zaštićen počivat ćeš u miru.
Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.
19 Kad legneš, nitko te buniti neće; mnogi će tvoju tražiti naklonost.
Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.
20 A zlikovcima ugasnut će oči, neće im više biti utočišta: izdahnut', bit će jedina im nada.”
Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.
