Izaija 32
1 Evo po pravdi kralj kraljuje, po pravici vladaju knezovi:
Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skulle Fyrsterne styre.
2 svaki je kao zavjetrina, utočište od nevremena, kao u sušnoj zemlji potoci, kao sjena u žednoj pustari.
Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
3 Oči vidovitih neće više biti slijepe, uši onih što čuju slušat će pozorno;
Og de seendes Øjne skulle ikke være blændede, og de hørendes Øren skulle give Agt.
4 srce nerazumnih shvaćat će mudrost, mucavci će govorit' okretno i razgovijetno;
Og de ubesindiges Hjerte skal forstaa Kundskab; og de stammendes Tunge skal haste til at tale forstaaelige Ord.
5 pokvarenjaka neće više zvati plemenitim, varalicu neće više držat' odličnikom.
En Daare skal ikke ydermere kaldes ædel og en karrig ej kaldes rig.
6 Jer, pokvarenjak govori ludosti i srce mu bezakonje snuje, da počini zlodjela, da o Jahvi oholo govori; da gladnoga ostavi prazna želuca, da žednome napitak uskrati.
Thi en Daare taler Daarlighed, og hans Hjerte gør Uret for at øve Ugudelighed og for at tale Usandhed imod Herren, for at lade en hungrig Sjæl forblive tom og lade en tørstig fattes Drik.
7 U varalice pakosno je oružje; on spletke samo kuje, da lažima upropasti uboge, pa i kad nevoljnik pravo dokazuje.
Og den karrige bruger slette Midler; han optænker List for at berede de elendige Fordærvelse med falske Ord, og det, naar den fattige taler sin Sag.
8 U plemenita nakane su plemenite i plemenito on djeluje.
Men den ædle tænker paa ædle Ting, han skal bestaa ved sin ædle Daad.
9 Ustajte, žene nehajne, slušajte moj glas; kćeri lakoumne, čujte mi besjedu.
I Kvinder, som ere saa sorgløse, staar op og hører min Røst! I Døtre, som ere saa trygge, vender Øren til min Tale!
10 Za godinu i nekoliko dana drhtat ćete, lakoumnice, jer jematve neće biti, plodovi se neće brati.
Om Aar og Dag skulle I, som ere trygge, blive urolige; thi det er forbi med Vinhøsten, der kommer ingen Frugtsamling.
11 Dršćite, nehajnice, strepite, lakoumnice, svucite se, obnažite, oko bedara kostrijet opašite!
Vorder forfærdede, I sorgløse! vorder urolige, I trygge! klæd dig af, og blot dig, og bind om Lænderne!
12 Bijte se u prsa zbog ljupkih polja, plodnih vinograda;
De skulle slaa sig for Brystet for de yndige Agres, for de frugtbare Vintræers Skyld;
13 zbog njiva naroda mojega što rađaju trnjem i dračem; zbog svih kuća veselih, grada razigranog.
der skal opvokse Torne og Tidsler paa mit Folks Mark, ja, over alle Glædens Boliger i den lystige Stad.
14 Jer, napuštena bit će palača, opustjet će bučni grad; Ofel i kula postat će brlog dovijeka - bit će radost divljim magarcima, paša stadima,
Thi Paladserne ere forladte, Stadens Tummel er ophørt; Ofel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindelig, Vildæsler til Glæde, Hjorde til Føde,
15 dok se na nas ne izlije duh iz visina. Tad će pustinja postat' voćnjak, a voćnjak se u šumu pretvorit'.
indtil Aanden fra det høje udgydes over os, og Ørken bliver til en frugtbar Mark, og den frugtbare Mark agtes som en Skov;
16 U pustinji će se nastaniti pravo, i pravda će prebivati u voćnjaku.
og Ret bor i Ørken, og Retfærdighed bliver paa den frugtbare Mark;
17 Mir će biti djelo pravde, a plod pravednosti - trajan pokoj i uzdanje.
og Retfærdigheds Gerning bliver Fred, og Retfærdighedens Løn bliver Hvile og Tryghed indtil evig Tid;
18 Narod će moj prebivati u nastambama pouzdanim, u bezbrižnim počivalištima.
og mit Folk bor i Fredens Hytter og i Trygheds Boliger og i stille rolige Steder.
19 A šuma će biti oborena, grad će biti snižen.
Men det skal hagle, naar Skoven fældes, og Staden skal nedtrykkes i det lave.
20 Blago vama: sijat ćete kraj svih voda, puštajući vola i magarca da slobodno idu!
Lyksalige ere I, som saa ved alle Vande, I, som lade Oksen og Æselet frit løbe om!
