Izaija 3

1 Gle, Gospod, Jahve nad Vojskama, oduzima Jeruzalemu i Judeji svaku potporu, pomoć u kruhu i pomoć u vodi,

Thi se, Herren, den Herre Zebaoth, skal borttage fra Jerusalem og fra Juda al Slags Støtte, hver Støtte af Brød og hver Støtte af Vand;

2 junaka i ratnika, suca i proroka, vrača i starješinu, pedesetnika i odličnika,

Vældige og Krigsmænd, Dommere og Profeter og Spaamænd og Ældste;

3 savjetnika i mudra gatara i onoga što se bavi čaranjem.

Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

4 “A za glavare postavljam im djecu, dajem deranima da njima vladaju.”

Og jeg vil give dem Drenge til Fyrster, og barnagtige skulle regere over dem.

5 Ljudi se glože jedan s drugim i svaki s bližnjim svojim; dijete nasrće na starca, prostak na odličnika

Og Folket skal trænges, den ene imod den anden og hver imod sin Næste; de skulle være overmodige, den unge iniod den gamle og den ringeagtede imod den ærede.

6 te svatko brata hvata u očinskoj kući: “Ti imaš plašt, budi nam glavarom, uzmi u ruke ovo rasulo!”

Og naar en tager fat paa sin Broder i sin Faders Hus og siger: Du har Klæder, vær vor Fyrste; lad denne faldende Bygning være under din Haand:

7 A on će se, u dan onaj, braniti: “Neću da budem vidar, nema u mene ni kruha ni plašta: ne stavljajte me narodu za glavara.”

Saa skal han paa den Dag tage til Orde og sige: Jeg vil ikke læge eders Skade, og der er hverken Brød, ej heller Klæder i mit Hus, sætter ikke mig til Fyrste over Folket!

8 Jeruzalem se ruši i pada Judeja, jer im se jezik i djela Jahvi protive te prkose pogledu Slave njegove.

Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod Herren til at trodse hans Herligheds Øjne.

9 Lice njihovo protiv njih svjedoči, razmeću se grijehom poput Sodome i ne kriju ga, jao njima, sami sebi propast spremaju.

Deres Ansigters Forhærdelse vidner imod dem, og de bære deres Synd til Skue som Sodoma, de dølge den ikke. Ve deres Sjæl! thi de have ført sig selv Ulykke paa.

10 Kažite: “Blago pravedniku, hranit će se plodom djela svojih!

Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt.

11 Jao opakome, zlo će mu biti, na nj će pasti djela ruku njegovih.”

Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

12 Deran tlači narod moj i žene njime vladaju. O narode moj, vladaoci te tvoji zavode i raskapaju put kojim hodiš.

Børn trænge mit Folk, og Kvinder herske over det; mit Folk! dine Førere forføre dig, og Vejen, du vandrer paa, have de ødelagt.

13 Ustade Jahve da se popravda s narodom svojim,

Herden er traadt frem for at gaa i Rette, og han staar for at dømme Folkene.

14 Jahve dolazi na sud sa starješinama i glavarima svog naroda: “Vinograd ste moj opustošili, u vašim je kućama što oteste siromahu.

Herren vil gaa til Doms over de ældste af sit Folk og over dets Fyrster: — „I have fortæret Vingaarden, Rov fra den fattige er i eders Huse.

15 S kojim pravom narod moj tlačite i gazite lice siromaha?” - riječ je Jahve, Gospoda nad Vojskama.

Hvi nedtræde I mit Folk og sønderknuse de elendige? siger Herren, den Herre Zebaoth.‟

16 I reče Jahve: “Što se to ohole kćeri sionske te ispružena vrata hode, okolo okom namiguju, koracima sitnim koracaju, grivnama na nozi zveckaju?

Og Herren sagde: Fordi Zions Døtre ophøje sig og gaa med knejsende Nakke og vinke med Øjnene og gaa frem med trippende Gang og rasle med Ankelringene:

17 Oćelavit će Gospod tjeme kćeri sionskih, obnažit će Jahve golotinju njihovu.”

Saa skal Herren gøre Zions Døtres Hovedisse skabet, og Herren skal blotte deres Blusel.

18 U onaj će dan Gospod strgnuti sve čime se ona ponosi: ukosnice i mjesečiće,

Paa den Dag skal Herren borttage Prydelsen: Ankelringene og de virkede Huer og Spænderne,

19 naušnice, narukvice i koprene,

Halskæderne og Armspannene og Hovedklæderne,

20 poveze, lančiće, pojaseve, bočice s miomirisima i privjese,

de dejlige Huer og Armbaandene og Hovedbaandene og Desmerknapperne og Ørenringene,

21 prstenje i nosne prstenove,

Fingerringene og Næseringene,

22 skupocjene haljine i plašteve, prijevjese i torbice,

Helligdagsklæderne og Kaaberne og Forklæderne og Taskerne,

23 zrcala i košuljice, povezače i rupce.

Spejlene og de fine Linklæder og Hvivklæderne og Slørene.

24 Mjesto miomirisa, smrad; mjesto pojasa, konopac; mjesto kovrča, tjeme obrijano; mjesto gizdave halje, kostrijet; mjesto ljepote, žig.

Og det skal ske, at der skal være Stank i Stedet for Vellugt og et Reb i Stedet for Bælte og et skaldet Hoved i Stedet for Haarfletninger og trang Sæk i Stedet for vid Kaabe, Brændemærke i Stedet for Skønhedsplet.

25 Muževi tvoji od mača će pasti, junaci tvoji u kreševu.

Dine Folk skulle falde ved Sværdet og din Styrke i Krigen.

26 Vrata će tvoja kukat' i tugovati, na zemlji ćeš sjedit' napuštena.

Og i hendes Porte skal være Bedrøvelse og Sorg, og hun selv skal sidde nøgen paa Jorden.