Propovjednik 10
1 Uginula muha usmrdi mirisno ulje, a i malo ludosti jače je od mudrosti i časti.
Eiterflugor set illtev og æsing i salven åt salvemakeren; ein grand dårskap veg meir enn visdom, meir enn æra.
2 Mudrac kroči pravim putem, a luđak krivim.
Vismanns-hug til retta gjeng, og dåre-hug til keiva.
3 Dovoljno je da luđak pođe putem: kako razbora nema, svakomu pokazuje da je lud.
Og kvar helst dåren gjeng, tryt vitet hans, og han segjer frå til kvar og ein at han er ein dåre.
4 Ako se na te digne vladaočev gnjev, ne ostavljaj svoga mjesta, jer blagost sprečava velike grijehe.
Um hovdings vreide reiser seg mot deg, so gakk ikkje frå din post! For roleg åtferd hindrar mange synder.
5 Ima zlo što ga vidjeh pod suncem kao prestupak koji dolazi od vladaoca:
Det er ei ulukka som eg hev set under soli liksom eit mistak som kjem frå ein magthavar:
6 ludost se podiže na najviša mjesta, a veliki zauzimaju niske položaje.
Dårskapen er sett i høge sessar, og rikfolk lyt sitja lågt.
7 Vidjeh sluge na konjima, a knezove gdje idu pješice kao sluge.
Eg hev set trælar på hesteryggen og hovdingar ganga på sin fot som trælar.
8 Tko jamu kopa, u nju pada; i tko ruši zid, ujeda ga zmija.
Den som grev ei grav, kann stupa nedi, og den som riv ein mur, kann ormen stinga.
9 Tko lomi kamenje, ono ga ranjava; tko cijepa drva, može nastradati.
Den som bryt stein, kann få mein; den som høgg ved, kann koma ut i fåre.
10 Kad zatupi željezo i oštrica mu nije nabrušena, tada treba više snage; a nagrada mudrosti je uspjeh.
Når øksi ikkje bit og han ei slipar eggi, då lyt han bruka dess meir magt. Men visdomen veit å vøla til.
11 Ako zmija ujede prije čaranja, ništa onda opčaratelj ne koristi.
Når ormen sting fyrr ein fær mana, hev manaren ingen fyremun.
12 Pune su miline riječi iz usta mudraca, a bezumnika upropašćuju njegove usne.
Ord av vismanns munn er gudlege, men lipporne på dåren gløyper honom sjølv.
13 On počinje svoje besjede ludošću i svršava ih potpunim bezumljem.
Dei fyrste ordi i hans munn er dårskap, og røda endar reint i arge vitløysa.
14 Luđak previše govori: čovjek ne poznaje budućnost, i tko mu može kazati što će poslije njega biti?
Dåren brukar mange ord, endå ingen mann veit kva som henda skal, og kva som etter hans tid henda skal, kven kann segja honom det?
15 Luđake mori njihov trud; tko ne zna puta, ne može u grad.
Dåren møder seg med maset sitt, han som ikkje ein gong veit å gå til byen.
16 Jao tebi, zemljo, kad ti je kralj premlad i knezovi se već ujutro goste.
Usælt er du land som hev eit barn til konge, og fyrstar som held etarlag um morgonen!
17 Blago tebi, zemljo, kad ti je kralj plemenit i knezovi ti u svoje vrijeme blaguju da se okrijepe, a ne da se opiju.
Sælt er du land som hev ein adelboren konge, og fyrstar som held sine mål i rette tid på kara-vis og ei med fyll!
18 S lijenosti se ugiblju grede, zbog nebrige prokišnjava kuća.
Når leta rår, sig bjelkarne ned, og huset lek når henderne heng. -
19 Ali su gozbe radi zabave i vino uveseljava život, a novci pribavljaju sve.
Til gaman held dei gilde, og vin gjev livet gleda, og pengar greider alt.
20 Ni u svojoj misli ne kuni kralja, ni u svojoj ložnici ne kuni bogataša, jer će ptice odnijeti glas i kleveta lako okrilati.
Ikkje ein gong i tankarne må du banna ein konge, og ikkje i ditt sengrom banna ein rikmann. For himmelens fuglar ber ljoden burt, og dei fløygde melder din tala.
