2 Samuelova 22
1 David upravi Jahvi riječi ove pjesme u dan kad ga je Jahve izbavio iz ruku svih njegovih neprijatelja i iz ruke Šaulove.
Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,
2 Pjevao je: “Jahve, hridino moja, utvrdo moja, spase moj;
og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
3 Bože moj, pećino moja kojoj se utječem, štite moj, spasenje moje, tvrđavo moja! Ti me izbavljaš od nasilja.
Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.
4 Zazvat ću Jahvu hvale predostojna i od dušmana bit ću izbavljen.
Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
5 Valovi smrti okružiše mene, prestraviše me bujice pogubne,
Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.
Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig. (Sheol h7585)
7 u nevolji zazvah Jahvu i Bogu svome zavapih. Iz svog Doma zov mi začu, i vapaj moj mu do ušiju doprije.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.
8 I zemlja se potrese i uzdrhta, uzdrmaše se temelji nebesa, pokrenuše se, jer On gnjevom planu.
Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
9 Iz nosnica mu dim se diže, iz usta mu oganj liznu, ugljevlje živo od njega plamsa.
Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.
10 On nagnu nebesa i siđe, pod nogama oblaci mu mračni.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Na keruba stade i poletje; na krilima vjetra zaplovi.
Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.
12 Ogrnu se mrakom kao koprenom, prekri se tamnim vodama i oblacima tmastim,
Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.
13 od bljeska pred licem njegovim užga se ugljevlje plameno.
Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.
14 Jahve s neba zagrmje, Svevišnjega glas se ori.
Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.
15 Odape strijele i dušmane rasu, izbaci munje i na zemlju ih obori.
Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.
16 Morska dna se pokazaše, i temelji svijeta postaše goli od strašne prijetnje Jahvine, od olujna daha gnjeva njegova.
Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.
17 On pruži s neba ruku i mene prihvati, iz silnih voda on me izbavi.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.
18 Od protivnika moćnog mene oslobodi, od dušmana mojih jačih od mene.
Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.
19 Navališe na me u dan zlosretni, ali me Jahve zaštiti,
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.
20 na polje prostrano izvede me, spasi me jer sam mu mio.
Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Po pravednosti mojoj Jahve mi uzvrati, po čistoći ruku mojih on me nagradi,
Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 jer čuvah putove Jahvine, od Boga se svoga ne udaljih.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.
23 Odredbe njegove sve su mi pred očima, zapovijedi njegove nisam odbacio,
Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;
24 do srži odan njemu sam bio, čuvam se grijeha svakoga.
men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.
25 Jahve mi po pravdi mojoj vrati, čistoću ruku mojih vidje.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.
26 S prijateljem ti si prijatelj, poštenu poštenjem uzvraćaš.
Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.
27 S čovjekom čistim ti si čist, a lukavca izigravaš,
Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.
28 jer narodu poniženu spasenje donosiš a ponižavaš oči ohole.
Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.
29 Jahve, ti moju svjetiljku užižeš, Bože, tminu moju obasjavaš:
Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.
30 s tobom udaram na čete dušmanske, s Bogom svojim preskačem zidine.
Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Savršeni su puti Gospodnji, i riječ je Jahvina ognjem kušana. on je štit svima, samo on, koji se k njemu utječu.
Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
32 Jer tko je Bog osim Jahve? Tko li je hridina osim Boga našega?
Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?
33 Taj Bog me snagom opasuje, stere mi put besprijekoran.
Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.
34 Noge mi dade brze ko u košute i postavi me na visine sigurne,
Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.
35 ruke mi za borbu uvježba i mišice da luk mjedeni napinju.
Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.
36 Daješ mi štit svoj koji spasava, tvoja me brižljivost uzvisi.
Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.
37 Pouzdanje daješ mom koraku, i noge mi više ne posrću.
Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.
38 Pognah svoje dušmane i dostigoh, i ne vratih se dok ih ne uništih.
Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Obaram ih, ne mogu se dići, padaju, pod nogama mi leže.
Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.
40 Ti me opasa snagom za borbu, a protivnike moje meni podloži.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.
41 Ti dušmane moje u bijeg natjera, i rasprših one koji su me mrzili.
Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.
42 Vapiju u pomoć, nikog da pomogne, vapiju Jahvi - ne odaziva se.
De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Smrvih ih kao prah na vjetru, zgazih ih ko blato na putu.
Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.
44 Ti me §izbavÄi od bune u mom narodu, postavi me glavarom pogana, puk koji ne poznavah služi mi.
Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Svaki moj šapat pokorno on sluša. Sinovi tuđinci meni laskaju,
Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.
46 sinovi tuđinski gube srčanost izlaze dršćuć iz svojih utvrda.
Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.
47 Živio Jahve! Blagoslovljena hridina moja! Neka se uzvisi Bog, spasenje moje!
Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!
48 Bog koji mi daje osvetu i narode meni pokorava.
Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,
49 Od dušmana me mojih izbavljaš i nad protivnike me moje izdižeš, ti mene od čovjeka silnika spasavaš.
og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.
50 Zato te slavim, Jahve, među pucima i psalam pjevam tvome Imenu:
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.
51 umnožio si pobjede kralju svojemu, pomazaniku svome milost si iskazao, Davidu i potomstvu njegovu navijeke.”
Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.
