1 Korinčanima 15
1 Dozivljem vam, braćo, u pamet evanđelje koje vam navijestih, koje primiste, u kome stojite,
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 po kojem se spasavate, ako držite što sam vam navijestio; osim ako uzalud povjerovaste.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 Doista, predadoh vam ponajprije što i primih: Krist umrije za grijehe naše po Pismima;
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 bi pokopan i uskrišen treći dan po Pismima;
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 ukaza se Kefi, zatim dvanaestorici.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Potom se ukaza braći, kojih bijaše više od pet stotina zajedno; većina ih još i sada živi, a neki usnuše.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Zatim se ukaza Jakovu, onda svim apostolima.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Najposlije, kao nedonoščetu, ukaza se i meni.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 Da, ja sam najmanji među apostolima i nisam dostojan zvati se apostolom jer sam progonio Crkvu Božju.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Ali milošću Božjom jesam što jesam i njegova milost prema meni ne bijaše zaludna; štoviše, trudio sam se više nego svi oni - ali ne ja, nego milost Božja sa mnom.
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 Ili dakle ja ili oni: tako propovijedamo, tako vjerujete.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 No ako se propovijeda da je Krist od mrtvih uskrsnuo, kako neki među vama govore da nema uskrsnuća mrtvih?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Ako nema uskrsnuća mrtvih, ni Krist nije uskrsnuo.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 Ako pak Krist nije uskrsnuo, uzalud je doista propovijedanje naše, uzalud i vjera vaša.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 Zatekli bismo se i kao lažni svjedoci Božji što posvjedočismo protiv Boga: da je uskrisio Krista, kojega nije uskrisio, ako doista mrtvi ne uskršavaju.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Jer ako mrtvi ne uskršavaju, ni Krist nije uskrsnuo.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 A ako Krist nije uskrsnuo, uzaludna je vjera vaša, još ste u grijesima.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 Onda i oni koji usnuše u Kristu, propadoše.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Ako se samo u ovom životu u Krista ufamo, najbjedniji smo od svih ljudi.
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Ali sada: Krist uskrsnu od mrtvih, prvina usnulih!
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Doista po čovjeku smrt, po Čovjeku i uskrsnuće od mrtvih!
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Jer kao što u Adamu svi umiru, tako će i u Kristu svi biti oživljeni.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Ali svatko u svom redu: prvina Krist, a zatim koji su Kristovi, o njegovu Dolasku;
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 potom - svršetak, kad preda kraljevstvo Bogu i Ocu, pošto obeskrijepi svako Vrhovništvo, svaku Vlast i Silu.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Doista, on treba da kraljuje dok ne podloži sve neprijatelje pod noge svoje.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Kao posljednji neprijatelj bit će obeskrijepljena Smrt
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 jer sve podloži nogama njegovim. A kad veli: Sve je podloženo, jasno - sve osim Onoga koji mu je sve podložio.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 I kad mu sve bude podloženo, tada će se i on sam, Sin, podložiti Onomu koji je njemu sve podložio da Bog bude sve u svemu.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Što onda čine oni koji se krste za mrtve? Ako mrtvi uopće ne uskršavaju, što se krste za njih?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Što se onda i mi svaki čas izlažemo pogiblima?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Dan za danom umirem, tako mi slave vaše, braćo, koju imam u Kristu Isusu, Gospodinu našem!
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Ako sam se po ljudsku borio sa zvijerima u Efezu, kakva mi korist? Ako mrtvi ne uskršavaju, jedimo i pijmo jer sutra nam je umrijeti.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Ne varajte se: “Zli razgovori kvare dobre običaje.”
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Otrijeznite se kako valja i ne griješite jer neki, na sramotu vam kažem, ne znaju za Boga.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Ali reći će netko: Kako uskršavaju mrtvi? I s kakvim li će tijelom doći?
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Bezumniče! Što siješ, ne oživljuje ako ne umre.
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 I što siješ, ne siješ tijelo buduće, već golo zrno, pšenice - recimo - ili čega drugoga.
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 A Bog mu daje tijelo kakvo hoće, i to svakom sjemenu svoje tijelo.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Nije svako tijelo isto tijelo; drugo je tijelo čovječje, drugo tijelo stoke, drugo tijelo ptičje, a drugo riblje.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Ima tjelesa nebeskih i tjelesa zemaljskih, ali drugi je sjaj nebeskih, a drugi zemaljskih.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Drugi je sjaj sunca, drugi sjaj mjeseca i drugi sjaj zvijezda; jer zvijezda se od zvijezde razlikuje u sjaju.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Tako i uskrsnuće mrtvih: sije se u raspadljivosti, uskršava u neraspadljivosti;
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 sije se u sramoti, uskršava u slavi; sije se u slabosti, uskršava u snazi;
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 sije se tijelo naravno, uskršava tijelo duhovno. Ako ima tijelo naravno, ima i duhovno.
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Tako je i pisano: Prvi čovjek, Adam, postade živa duša, posljednji Adam - duh životvorni.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Ali ne bi najprije duhovno, nego naravno pa onda duhovno.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Prvi je čovjek od zemlje, zemljan; drugi čovjek - s neba.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Kakav je zemljani takvi su i zemljani, a kakav je nebeski takvi su i nebeski.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 I kao što smo nosili sliku zemljanoga, nosit ćemo i sliku nebeskoga.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 A ovo, braćo, tvrdim: tijelo i krv ne mogu baštiniti kraljevstva Božjega i raspadljivost ne baštini neraspadljivosti.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Evo otajstvo vam kazujem: svi doduše nećemo usnuti, ali svi ćemo se izmijeniti.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 Odjednom, u tren oka, na posljednju trublju - jer zatrubit će - i mrtvi će uskrsnuti neraspadljivi i mi ćemo se izmijeniti.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Jer ovo raspadljivo treba da se obuče u neraspadljivost i ovo smrtno da se obuče u besmrtnost.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 A kad se ovo raspadljivo obuče u neraspadljivost i ovo smrtno obuče u besmrtnost, tada će se obistiniti riječ napisana: Pobjeda iskapi smrt.
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 Žalac je smrti grijeh, snaga je grijeha Zakon.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 A hvala Bogu koji nam daje pobjedu po Gospodinu našem Isusu Kristu!
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Tako, braćo moja ljubljena, budite postojani, nepokolebljivi, i obilujte svagda u djelu Gospodnjem znajući da trud vaš nije neplodan u Gospodinu.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
