ⲖⲞⲨⲔⲞⲚ 22
Men de usyrede Brøds Højtid, som kaldes Paaske, nærmede sig.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte, hvorledes de kunde slaa ham ihjel; thi de frygtede for Folket.
3 ⲅ̅ ⲁⲡⲥⲁⲧⲁⲛⲁⲥ ⲇⲉ ⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲓⲟⲩⲇⲁⲥ ⲡⲉⲧⲉ ϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲡⲓⲥⲕⲁⲣⲓⲱⲧⲏⲥ ⲉⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ⲡⲉ ϩⲛ ⲧⲏⲡⲉ ⲡⲉ ⲙⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ
Men Satan gik ind i Judas, som kaldes Iskariot og var en af de tolv.
Og han gik hen og talte med Ypperstepræsterne og Høvedsmændene om, hvorledes han vilde forraade ham til dem.
Og de bleve glade og lovede at give ham Penge.
Og han tilsagde det; og han søgte Lejlighed til at forraade ham til dem uden Opløb.
Men de usyrede Brøds Dag kom, paa hvilken man skulde slagte Paaskelammet.
Og han udsendte Peter og Johannes og sagde: „Gaar hen og bereder os Paaskelammet, at vi kunne spise det.”
Men de sagde til ham: „Hvor vil du, at vi skulle berede det?”
10 ⲓ̅ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲧⲉⲓⲡⲟⲗⲓⲥ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲧⲱⲙⲛⲧ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲉⲣⲉⲟⲩϣⲟϣⲟⲩ ⲙⲙⲟⲟⲩ ϩⲓϫⲱϥ ⲟⲩⲁϩ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲥⲱϥ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲡⲏⲓ ⲉⲧϥⲛⲁ ⲃⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ
Men han sagde til dem: „Se, naar I ere komne ind i Staden, skal der møde eder en Mand, som bærer en Vandkrukke; følger ham til Huset, hvor han gaar ind,
11 ⲓ̅ⲁ̅ ⲛⲧⲉⲧⲛϫⲟⲟⲥ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲙⲡⲏⲓ ϫⲉ ⲡⲥⲁϩ ⲡⲉⲧϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲕ ϫⲉ ⲉⲣⲉⲡⲁⲙⲁ ⲛϭⲟⲓⲗⲉ ⲧⲱⲛ ⲡⲙⲁ ⲉϯⲛⲁⲟⲩⲱⲙ ⲙⲡⲡⲁⲥⲭⲁ ⲛϩⲏⲧϥ ⲙⲛ ⲛⲁⲙⲁⲑⲏⲧⲏⲥ
og I skulle sige til Husbonden i Huset: Mesteren siger: Hvor er det Herberge, hvor jeg kan spise Paaskelammet med mine Disciple?
Og han skal vise eder en stor Sal opdækket; der skulle I berede det.”
Og de gik hen og fandt det saaledes, som han havde sagt dem; og de beredte Paaskelammet.
Og da Timen kom, satte han sig til Bords, og Apostlene med ham.
Og han sagde til dem: „Jeg har hjerteligt længtes efter at spise dette Paaskelam med eder, førend jeg lider.
Thi jeg siger eder, at jeg skal ingen Sinde mere spise det, førend det bliver fuldkommet i Guds Rige.”
Og han tog en Kalk, takkede og sagde: „Tager dette, og deler det imellem eder!
18 ⲓ̅ⲏ̅ ϯϫⲱ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲛⲛⲁⲥⲱ ϫⲓⲛ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲓⲅⲉⲛⲏⲙⲁ ⲛⲧⲉⲓⲃⲱ ⲛⲉⲗⲟⲟⲗⲉ ϣⲁⲛⲧⲉ ⲧⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲉⲓ
Thi jeg siger eder, at fra nu af skal jeg ikke drikke af Vintræets Frugt, førend Guds Rige kommer.”
19 ⲓ̅ⲑ̅ ⲁⲩⲱ ⲁϥϫⲓ ⲛⲟⲩⲟⲓⲕ ⲁϥⲥⲙⲟⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲁϥⲡⲟϣϥ ⲁϥⲧⲁⲁϥ ⲛⲁⲩ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲁⲥⲱⲙⲁ ⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲧⲁⲁϥ ϩⲁⲣⲱⲧⲛ ⲁⲣⲓ ⲡⲁⲓ ⲉⲡⲁⲣⲡⲙⲉⲩⲉ
Og han tog Brød, takkede og brød det og gav dem det og sagde: „Dette er mit Legeme, det, som gives for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
20 ⲕ̅ ⲁⲩⲱ ⲡⲁⲡⲟⲧ ⲟⲛ ⲙⲙⲛⲛⲥⲁ ⲧⲣⲉⲩⲟⲩⲱⲙ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲉⲓⲁⲡⲟⲧ ⲧⲉ ⲧⲇⲓⲁⲑⲏⲕⲏ ⲃⲃⲣⲣⲉ ⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲁⲥⲛⲟϥ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲡⲁϩⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁⲣⲱⲧⲛ
Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod, det, som udgydes for eder.
Men se, hans Haand, som forraader mig, er her paa Bordet hos mig.
22 ⲕ̅ⲃ̅ ϫⲉ ⲡϣⲏⲣⲉ ⲙⲉⲛ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁⲃⲱⲕ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲉⲧⲥⲏϩ ⲛⲁϥ ⲡⲗⲏⲛ ⲟⲩⲟⲓ ⲙⲡⲣⲱⲙⲉ ⲉⲧⲙⲙⲁⲩ ⲉⲧⲟⲩⲛⲁⲧⲁⲁϥ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲧϥ
Thi Menneskesønnen gaar bort, som det er beskikket; dog ve det Menneske, ved hvem han bliver forraadt!”
Og de begyndte at spørge hverandre indbyrdes om, hvem af dem det dog kunde være, som skulde gøre dette.
Men der opstod ogsaa en Trætte iblandt dem om, hvem af dem der maatte synes at være den største.
25 ⲕ̅ⲉ̅ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲉⲣⲣⲱⲟⲩ ⲛⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲥⲉⲟ ⲙⲡⲉⲩϫⲟⲉⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲟ ⲛϫⲟⲉⲓⲥ ⲉⲣⲟⲟⲩ ⲥⲉⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟⲟⲩ ϫⲉ ⲣⲣⲉϥⲣⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ
Men han sagde til dem: „Folkenes Konger herske over dem, og de, som bruge Myndighed over dem, kaldes deres Velgørere.
26 ⲕ̅ⲋ̅ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲓϩⲉ ⲁⲛ ⲧⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲡⲛⲟϭ ⲉⲧⲛϩⲏⲧ ⲧⲏⲟⲩⲧⲛ ⲙⲁⲣⲉϥⲣ ⲑⲉ ⲙⲡⲕⲟⲩⲓ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧϩⲓϫⲱⲧⲛ ⲛⲑⲉ ⲙⲡⲉⲧⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ
I derimod ikke saaledes; men den ældste iblandt eder blive som den yngste, og Føreren som den, der tjener.
27 ⲕ̅ⲍ̅ ⲛⲓⲙ ⲅⲁⲣ ⲡⲉ ⲡⲛⲟϭ ⲡⲉⲧⲛⲏϫ ⲡⲉ ϫⲉ ⲙⲡⲉⲧⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ ⲡⲉ ⲙⲏ ⲙⲡⲉⲧⲛⲏϫ ⲁⲛ ⲡⲉ ⲁⲛⲟⲕ ⲇⲉ ⲉⲓϩⲛ ⲧⲉⲧⲛⲙⲏⲧⲉ ⲛⲑⲉ ⲙⲡⲉⲧⲇⲓⲁⲕⲟⲛⲓ
Thi hvem er størst: den, som sidder til Bords? eller den, som tjener? Mon ikke den, som sidder til Bords? Men jeg er iblandt eder som den, der tjener.
Men I ere de, som have holdt ud med mig i mine Fristelser.
Og ligesom min Fader har tildelt mig Kongedømme, tildeler jeg eder
30 ⲗ̅ ϫⲉ ⲉⲧⲉⲧⲛⲉⲟⲩⲱⲙ ⲛⲧⲉⲧⲛⲥⲱ ϩⲓϫⲛ ⲧⲁⲧⲣⲁⲡⲉⲍⲁ ϩⲛ ⲧⲁⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲧⲛϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓϫⲛ ⲛⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲛⲧⲉⲧⲛⲕⲣⲓⲛⲉ ⲛⲧⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲙⲫⲩⲗⲏ ⲙⲡⲓⲥⲣⲁⲏⲗ
at skulle spise og drikke ved mit Bord i mit Rige og sidde paa Troner og dømme Israels tolv Stammer.”
Men Herren sagde: „Simon, Simon! se, Satan begærede eder for at sigte eder som Hvede.
Men jeg bad for dig, at din Tro ikke skal svigte; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre!”
Men han sagde til ham: „Herre! jeg er rede til at gaa med dig baade i Fængsel og i Døden.”
34 ⲗ̅ⲇ̅ ⲛⲧⲟϥ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁϥ ϫⲉ ϯϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲁⲕ ⲡⲉⲧⲣⲉ ϫⲉ ⲛⲛⲉ ⲟⲩⲁⲗⲉⲕⲧⲱⲣ ⲙⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲟⲟⲩ ϣⲁⲛⲧⲕⲁⲡⲁⲣⲛⲁ ⲙⲙⲟⲓ ⲛϣⲙⲛⲧ ⲥⲱⲱⲡ ϫⲉ ⲛϯⲥⲟⲟⲩⲛ ⲙⲙⲟϥ ⲁⲛ
Men han sagde: „Peter! jeg siger dig: Hanen skal ikke gale i Dag, førend du tre Gange har nægtet, at du kender mig.”
35 ⲗ̅ⲉ̅ ⲁⲩⲱ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲛⲧⲉⲣⲓϫⲉⲩ ⲧⲏⲟⲩⲧⲛ ⲁϫⲛ ⲧⲱⲱⲙⲉ ϩⲓ ⲡⲏⲣⲁ ϩⲓ ⲧⲟⲟⲩⲉ ⲙⲏ ⲁⲧⲉⲧⲛϣⲱⲱⲧ ⲗⲗⲁⲁⲩ ⲛⲧⲟⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲁⲩ ϫⲉ ⲙⲡⲉ
Og han sagde til dem: „Da jeg udsendte eder uden Pung og Taske og Sko, manglede I da noget?” Og de sagde: „Intet.”
36 ⲗ̅ⲋ̅ ⲡⲉϫⲁϥ ⲇⲉ ⲛⲁⲩ ϫⲉ ⲁⲗⲗⲁ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲡⲉⲧⲉ ⲟⲩⲛⲧϥ ⲧⲱⲱⲙⲉ ⲙⲁⲣⲉϥϥⲓ ϩⲟⲙⲟⲓⲱⲥ ⲡⲉⲧⲉ ⲟⲩⲛⲧϥ ⲟⲩⲡⲏⲣⲁ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧ ⲉⲙⲙⲛⲧⲁϥ ⲙⲁⲣⲉ ϥϯ ⲧⲉϥϣⲧⲏⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϥⲧⲉⲩ ⲟⲩⲥⲏϥⲉ ⲛⲁϥ
Men han sagde til dem: „Men nu, den, som har en Pung, tage den med, ligesaa ogsaa en Taske; og den, som ikke har noget Sværd, sælge sin Kappe og købe et!
37 ⲗ̅ⲍ̅ ϯϫⲱ ⲅⲁⲣ ⲙⲙⲟⲥ ⲛⲏⲧⲛ ϫⲉ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲥⲏϩ ⲉⲧⲃⲏⲏⲧ ϩⲁⲡⲥ ⲉⲧⲣⲉϥϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧ ϫⲉ ⲁⲩⲟⲡⲧ ⲛⲙⲛⲛⲁⲛⲟⲙⲟⲥ ⲕⲁⲓⲅⲁⲣ ⲁⲡⲉⲧⲏⲡ ⲉⲣⲟⲓ ϫⲱⲕ ⲉⲃⲟⲗ
Thi jeg siger eder: Det, som er skrevet, bør opfyldes paa mig, dette: „Og han blev regnet iblandt Overtrædere;” thi ogsaa med mig har det en Ende.”
Men de sagde: „Herre! se, her ere to Sværd.” Men han sagde til dem: „Det er nok.”
Og han gik ud og gik efter sin Sædvane til Oliebjerget; men ogsaa Disciplene fulgte ham.
Men da han kom til Stedet, sagde han til dem: „Beder om ikke at falde i Fristelse.”
Og han rev sig løs fra dem, saa meget som et Stenkast, og faldt paa Knæ, bad og sagde:
„Fader, vilde du dog tage denne Kalk fra mig! dog ske ikke min Villie, men din!”
43 ⲙ̅ⲅ̅
Men en Engel fra Himmelen viste sig for ham og styrkede ham.
44 ⲙ̅ⲇ̅
Og da han var i Dødsangest, bad han heftigere; men hans Sved blev som Blodsdraaber, der faldt ned paa Jorden.
Og da han stod op fra Bønnen og kom til Disciplene, fandt han dem sovende af Bedrøvelse.
Og han sagde til dem: „Hvorfor sove I? Staar op og beder, for at I ikke skulle falde i Fristelse.”
47 ⲙ̅ⲍ̅ ⲉⲧⲓ ⲇⲉ ⲉϥϣⲁϫⲉ ⲉⲓⲥ ⲟⲩⲙⲏⲏϣⲉ ⲁϥⲉⲓ ⲉⲣⲉⲡⲉϣⲁⲩⲙⲟⲩⲧⲉ ⲉⲣⲟϥ ϫⲉ ⲓⲟⲩⲇⲁⲥ ⲉⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲙⲛⲧⲥⲛⲟⲟⲩⲥ ⲡⲉ ⲉϥⲙⲟⲟϣⲉ ϩⲏⲧⲟⲩ ⲁϥϩⲱⲛ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲓⲏⲥ ⲉϯⲡⲓ ⲉⲣⲱϥ
Medens han endnu talte, se, da kom der en Skare; og han, som hed Judas, en af de tolv, gik foran dem og nærmede sig til Jesus for at kysse ham.
Men Jesus sagde til ham: „Judas! forraader du Menneskesønnen med et Kys?”
Men da de, som vare omkring ham, saa, hvad der vilde ske, sagde de: „Herre! skulle vi slaa til med Sværd?”
Og en af dem slog Ypperstepræstens Tjener og afhuggede hans højre Øre.
Men Jesus tog til Orde og sagde: „Lad dem gøre ogsaa dette!” Og han rørte ved hans Øre og lægte ham.
52 ⲛ̅ⲃ̅ ⲡⲉϫⲉ ⲓⲏⲥ ⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲉⲧⲛⲏⲩ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉϫⲱϥ ⲙⲛ ⲛⲉⲥⲧⲣⲁⲧⲏⲅⲟⲥ ⲙⲡⲉⲣⲡⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲉϣϫⲉ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲉⲓ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲥⲁⲟⲩⲱϫ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛⲥⲏϥⲉ ⲙⲛ ⲛⲉⲧⲛϣⲉ
Men Jesus sagde til Ypperstepræsterne og Høvedsmændene for Helligdommen og de Ældste, som vare komne til ham: „I ere gaaede ud som imod en Røver med Sværd og Knipler.
Da jeg var daglig hos eder i Helligdommen, udrakte I ikke Hænderne imod mig; men dette er eders Time og Mørkets Magt.”
Og de grebe ham og førte ham bort og bragte ham ind i Ypperstepræstens Hus; men Peter fulgte efter i Frastand.
Og de tændte en Ild midt i Gaarden og satte sig sammen, og Peter sad midt iblandt dem.
Men en Pige saa ham sidde i Lysskæret og stirrede paa ham og sagde: „Ogsaa denne var med ham.”
Men han fornægtede ham og sagde: „Jeg kender ham ikke, Kvinde!”
58 ⲛ̅ⲏ̅ ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲟⲩⲕⲟⲩⲓ ⲇⲉ ⲁⲕⲉⲩⲁ ⲛⲁⲩ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ϩⲱⲱⲕ ⲛⲧⲕ ⲟⲩⲁ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϩⲏⲧⲟⲩ ⲡⲉϫⲉ ⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲣⲱⲙⲉ ⲙⲙⲟⲛ
Og lidt derefter saa en anden ham og sagde: „Ogsaa du er en af dem.” Men Peter sagde: „Menneske! det er jeg ikke.”
59 ⲛ̅ⲑ̅ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲉⲣⲉⲁⲟⲩⲛⲟⲩ ⲟⲩⲓⲛⲉ ⲁⲕⲉⲩⲁ ⲧⲱⲕ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉϥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲉ ⲛⲉⲣⲉⲡⲁⲓ ⲛⲙⲙⲁϥ ⲡⲉ ⲕⲁⲓ ⲅⲁⲣ ⲟⲩⲅⲁⲗⲓⲗⲁⲓⲟⲥ ⲡⲉ
Og omtrent en Time derefter forsikrede en anden det og sagde: „I Sandhed, ogsaa denne var med ham; han er jo ogsaa en Galilæer.”
Men Peter sagde: „Menneske! jeg forstaar ikke, hvad du siger.” Og straks, medens han endnu talte, galede Hanen.
61 ⲝ̅ⲁ̅ ⲁⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲇⲉ ⲕⲟⲧϥ ⲁϥϭⲱϣⲧ ⲉⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲁⲡⲉⲧⲣⲟⲥ ⲣⲡⲙⲉⲩⲉ ⲙⲡϣⲁϫⲉ ⲙⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲛⲑⲉ ⲉⲛⲧⲁϥϫⲟⲟⲥ ϫⲉ ⲉⲙⲡⲁⲧⲉ ⲟⲩⲁⲗⲉⲕⲧⲱⲣ ⲙⲟⲩⲧⲉ ⲙⲡⲟⲟⲩ ⲕⲛⲁⲁⲡⲁⲣⲛⲁ ⲙⲙⲟⲓ ⲛϣⲙⲧ ⲥⲱⲱⲡ
Og Herren vendte sig og saa paa Peter; og Peter kom Herrens Ord i Hu, hvorledes han havde sagt til ham: „Førend Hanen galer i Dag, skal du fornægte mig tre Gange.”
Og han gik udenfor og græd bitterligt.
Og de Mænd, som holdt Jesus, spottede ham og sloge ham;
og de kastede et Klæde over ham og spurgte ham og sagde: „Profetér! hvem var det, som slog dig?”
Og mange andre Ting sagde de spottende til ham.
66 ⲝ̅ⲋ̅ ⲛⲧⲉⲣⲉ ϩⲧⲟⲟⲩⲉ ⲇⲉ ϣⲱⲡⲉ ⲁⲩⲥⲱⲟⲩϩ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲛϭⲓ ⲛⲉⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ⲙⲡⲗⲁⲟⲥ ⲙⲛ ⲛⲛⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲙⲛ ⲛⲉⲅⲣⲁⲙⲙⲁⲧⲉⲩⲥ ⲁⲩϫⲓⲧϥ ⲉⲡⲥⲩⲛϩⲉⲇⲣⲓⲟⲛ
Og da det blev Dag, samlede Folkets Ældste sig og Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de førte ham hen for deres Raad
og sagde: „Er du Kristus, da sig os det!” Men han sagde til dem: „Siger jeg eder det, tro I det ikke.
Og om jeg spørger, svare I mig ikke, ej heller løslade I mig.
Men fra nu af skal Menneskesønnen sidde ved Guds Krafts højre Haand.”
Men de sagde alle: „Er du da Guds Søn?” Og han sagde til dem: „I sige det; jeg er det.”
Men de sagde: „Hvad have vi længere Vidnesbyrd nødig? vi have jo selv hørt det af hans Mund!”
