⳰ⳘⲠⲈⲦⲢⲞⲤ Ⲁ ̅ 2
Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
2 ⲃ̅ ⲛⲑⲉ ⲛϩⲉⲛϣⲏⲣⲉ ϣⲏⲙ ⲉⲁⲩϫⲡⲟⲟⲩ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲛⲧⲉⲧⲛⲙⲉⲣⲉ ⲡⲉⲣⲱⲧⲉ ⲉⲧⲟⲩⲁⲁⲃ ⲛⲗⲟⲅⲓⲕⲟⲛ ⲉⲧⲉ ⲙⲛ ⲕⲣⲟϥ ⲛϩⲏⲧϥ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛⲛⲁⲓⲁⲓ ϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲏⲧϥ ⲉⲩⲟⲩϫⲁⲓ
og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
om I da have smagt, at Herren er god.
4 ⲇ̅ ⲡⲁⲓ ⲉⲧⲉⲧⲛϯ ⲙⲡⲉⲧⲛⲟⲩⲟⲓ ⲉϩⲟⲩⲛ ⲉⲣⲟϥ ⲡⲱⲛⲉ ⲉⲧⲟⲛϩ ⲉⲁⲩⲧⲥⲧⲟϥ ⲙⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲛⲛⲉⲣⲱⲙⲉ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲇⲉ ⲉϥⲥⲟⲧⲡ ⲁⲩⲱ ⲉϥⲧⲁⲓⲏⲩ
Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5 ⲉ̅ ⲛⲧⲱⲧⲛ ϩⲱⲧ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲕⲱⲧ ⲙⲙⲱⲧⲛ ϩⲱⲥ ⲱⲛⲉ ⲉϥⲟⲛϩ ⲛⲟⲩⲏⲓ ⲙⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲛ ⲉⲩϣⲙϣⲉ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲉⲧⲁⲗⲟ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲛϩⲉⲛⲑⲩⲥⲓⲁ ⲙⲡⲛⲁⲧⲓⲕⲟⲛ ⲉⲩϣⲏⲡ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲓⲧⲛ ⲓⲏⲥ ⲡⲉⲭⲥ
og lader eder selv som levende Stene opbygge som et aandeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære aandelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
6 ⲋ̅ ϫⲉ ϥⲥⲏϩ ϩⲛ ⲧⲉⲅⲣⲁⲫⲏ ϫⲉ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ϯⲛⲁⲕⲱ ϩⲛ ⲥⲓⲱⲛ ⲛⲟⲩⲱⲛⲉ ⲛⲕⲟⲟϩ ⲛⲥⲱⲡⲧ ⲉϥⲧⲁⲓⲏⲩ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲛⲁⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲉⲣⲟϥ ⲛϥⲛⲁϫⲓ ϣⲓⲡⲉ ⲁⲛ
Thi det hedder i et Skriftsted: „Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror paa ham, skal ingenlunde blive til Skamme.‟
7 ⲍ̅ ⲉⲣⲉ ⲡⲧⲁⲉⲓⲟ ϭⲉ ϣⲟⲟⲡ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲉⲧⲡⲓⲥⲧⲉⲩⲉ ⲛⲉⲧⲟ ⲇⲉ ⲛⲁⲧⲛⲁϩⲧⲉ ⲉⲡⲱⲛⲉ ⲛⲧⲁⲩⲥⲧⲟϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲛϭⲓ ⲛⲛⲉⲧⲕⲱⲧ ⲡⲁⲓ ⲁϥϣⲱⲡⲉ ⲉⲉⲩⲁⲡⲉ ⲛⲕⲟⲟϩ
Eder altsaa, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de ogsaa vare bestemte.
9 ⲑ̅ ⲛⲧⲱⲧⲛ ⲇⲉ ⲛⲧⲉⲧⲛ ⲟⲩⲅⲉⲛⲟⲥ ⲉϥⲥⲟⲧⲡ ⲟⲩⲙⲛⲧⲣⲣⲟ ⲟⲩⲙⲛⲧⲟⲩⲏⲏⲃ ⲟⲩϩⲉⲑⲛⲟⲥ ⲉϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲟⲩⲗⲁⲟⲥ ⲉⲡⲱⲛϩ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲧⲉⲧⲛϫⲱ ⲛⲛⲛⲉϣⲡⲏⲣⲉ ⲙⲡⲉⲛⲧⲁϥⲧⲉϩⲙ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲕⲁⲕⲉ ⲉⲡⲉϥⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ⲛϣⲡⲏⲣⲉ
Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
11 ⲓ̅ⲁ̅ ⲛⲁⲙⲉⲣⲁⲧⲉ ϯⲡⲁⲣⲁⲕⲁⲗⲉⲓ ⲙⲙⲱⲧⲛ ϩⲱⲥ ϣⲙⲙⲟ ⲁⲩⲱ ϩⲱⲥ ⲣⲙⲛϭⲟⲓⲗⲉ ⲉⲧⲣⲉⲧⲥⲁϩⲉ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲉⲃⲟⲗ ⲛⲛⲉⲡⲓⲑⲩⲙⲓⲁ ⲛⲥⲁⲣⲕⲓⲕⲟⲛ ⲛⲁⲓ ⲉϯ ⲟⲩⲃⲉ ⲧⲉⲯⲩⲭⲏ
I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afholde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
12 ⲓ̅ⲃ̅ ⲉⲩⲛⲧⲉⲧⲛ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲧⲉⲧⲛⲁⲛⲁⲥⲧⲣⲟⲫⲏ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲥ ϩⲛ ⲛϩⲉⲑⲛⲟⲥ ϫⲉⲕⲁⲥ ϩⲙ ⲡⲉⲧⲟⲩⲕⲁⲧⲁⲗⲁⲗⲓⲁ ⲙⲙⲱⲧⲛ ⲛϩⲏⲧϥ ϩⲱⲥ ⲣⲉϥⲣ ⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲩⲉⲛⲁⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲛⲉⲧⲛϩⲉⲃⲏⲩⲉ ⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩⲟⲩ ⲛⲥⲉϯ ⲉⲟⲟⲩ ⲙⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ϩⲙ ⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲙⲡϭⲙ ⲡϣⲓⲛⲉ
saa I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de paa Grund af de gode Gerninger, som de faa at se, kunne prise Gud paa Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
14 ⲓ̅ⲇ̅ ⲉⲓⲧⲉ ϩⲩⲅⲉⲙⲱⲛ ϩⲱⲥ ⲉⲩⲧⲛⲛⲟⲟⲩ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲓⲧⲟⲟⲧϥ ⲉⲧϫⲓ ⲕⲃⲁ ⲛⲛⲉⲧⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲉⲑⲟⲟⲩ ⲉⲡⲧⲁⲓⲟ ⲇⲉ ⲛⲛⲣⲉϥⲣⲡ ⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ
eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
Thi saaledes er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de urimelige.
19 ⲓ̅ⲑ̅ ⲡⲁⲓ ⲅⲁⲣ ⲟⲩϩⲙⲟⲧ ⲡⲉ ⲉϣϫⲉ ⲉⲧⲃⲉ ⲟⲩⲥⲩⲛⲉⲓⲇⲏⲥⲓⲥ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲁ ⲛⲁϥⲓ ϩⲁϩⲉⲛⲗⲏⲡⲏ ⲉϥϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ϩⲛ ⲟⲩϫⲓⲛ ϭⲟⲛⲥ
Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
20 ⲕ̅ ⲁϣ ⲅⲁⲣ ⲡⲉ ⲡⲉⲧⲛⲉⲟⲟⲩ ⲉⲧⲉⲧⲛϣⲁⲛⲣ ⲛⲟⲃⲉ ⲛⲥⲉϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲛⲧⲉⲧⲛϭⲱ ⲁⲗⲗⲁ ⲉϣϫⲉ ⲧⲉⲧⲛⲉⲓⲣⲉ ⲙⲡⲉⲧⲛⲁⲛⲟⲩϥ ⲥⲉϩⲓⲟⲩⲉ ⲉⲣⲱⲧⲛ ⲧⲉⲧⲛϭⲉⲉⲧ ⲡⲁⲓ ⲟⲩϩⲙⲟⲧ ⲡⲉ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
Thi hvad Ros er det, om I holde ud, naar I synde og derfor faa Næveslag? Men dersom I holde ud, naar I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
21 ⲕ̅ⲁ̅ ⲛⲧⲁⲩⲧⲉϩⲙ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲅⲁⲣ ⲉⲡⲁⲓ ϫⲉ ⲡⲉⲭⲥ ϩⲱⲱϥ ⲁϥϣⲡ ϩⲓⲥⲉ ϩⲁⲣⲱⲧⲛ ⲉϥⲕⲱ ⲛⲏⲧⲛ ⲛⲟⲩⲥⲙⲟⲧ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲧⲉⲧⲛⲁⲁⲟⲩⲉϩ ⲧⲏⲩⲧⲛ ⲛⲥⲁⲛⲉϥϩⲓⲟⲟⲩⲉ
Thi dertil bleve I kaldede, efterdi ogsaa Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
24 ⲕ̅ⲇ̅ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲁϥⲧⲁⲗⲟ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲛⲛⲉⲛⲛⲟⲃⲉ ⲉϩⲣⲁⲓ ϩⲙ ⲡⲉϥⲥⲱⲙⲁ ⲉϫⲙ ⲡϣⲉ ϫⲉⲕⲁⲥ ⲉⲁⲛⲙⲟⲩⲛ ⲛⲁϩⲣⲙ ⲡⲛⲟⲃⲉ ⲛⲧⲛⲱⲛϩ ϩⲛ ⲇⲓⲕⲁⲓⲟⲥⲩⲛⲏ ⲡⲁⲓ ⲛⲧⲁⲧⲉⲧⲛⲧⲁⲗϭⲟ ϩⲙ ⲡⲉϥⲥⲁϣ
han, som selv bar vore Synder paa sit Legeme op paa Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Saar I ere blevne lægte.
Thi I vare vildfarende som Faar, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
