ⲚⲒⲔⲞⲢⲒⲚⲐⲒⲞⲤ Ⲁ ̅ 13
1 ⲁ̅ ⲉⲓϣⲁⲛϣⲁϫⲉ ⲛⲛⲁⲥⲡⲉ ⲛⲛⲣⲱⲙⲉ ⲙⲛⲧⲁ ⲛⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲉⲙⲛⲧⲁⲓ ⲁⲅⲁⲡⲏ ⲇⲉ ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲧⲁⲓ ⲣⲑⲉ ⲛⲟⲩϩⲟⲙⲛⲧ ⲉϥϯϩⲣⲟⲟⲩ ⲏ ⲟⲩⲕⲩⲙⲃⲁⲗⲟⲛ ⲉϥⲱϣ ⲉⲃⲟⲗ
Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
2 ⲃ̅ ⲁⲩⲱ ⲉϣⲱⲡⲉ ⲟⲩⲛⲧⲁⲓ ⲛⲟⲩⲡⲣⲟⲫⲏⲧⲓⲁ ⲧⲁⲉⲓⲙⲉ ⲉⲙⲙⲩⲥⲧⲏⲣⲓⲟⲛ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲙⲛ ⲡⲥⲟⲟⲩⲛ ⲧⲏⲣϥ ⲕⲁⲛ ⲉⲩⲛⲧⲁⲓ ⲧⲡⲓⲥⲧⲓⲥ ⲧⲏⲣⲥ ϩⲱⲥⲧⲉ ⲉⲡⲉⲛⲉⲧⲟⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲉⲙⲛ ⲁⲅⲁⲡⲏ ⲇⲉ ⲛϩⲏⲧ ⲁⲛⲅ ⲟⲩⲗⲁⲁⲩ
Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
3 ⲅ̅ ⲕⲁⲛⲉⲓϣⲁⲛⲧⲙⲙⲟ ⲛⲛⲁϩⲩⲡⲁⲣⲭⲟⲛⲧⲁ ⲧⲏⲣⲟⲩ ⲁⲩⲱ ⲧⲁϯ ⲙⲡⲁⲥⲱⲙⲁ ϫⲉ ⲉⲓⲉϣⲟⲩϣⲟⲩ ⲙⲙⲟⲓ ⲉⲙⲛⲧⲁⲓ ⲁⲅⲁⲡⲏ ⲇⲉ ⲙⲙⲁⲩ ⲛϯⲛⲁϯϩⲏⲩ ⲁⲛ ⲛⲗⲁⲁⲩ
Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
11 ⲓ̅ⲁ̅ ⲙⲡⲉⲩⲟⲉⲓϣ ⲉⲓⲟ ⲛⲕⲟⲩⲓ ⲛⲉⲉⲓϣⲁϫⲉ ⲡⲉ ϩⲱⲥ ⲕⲟⲩⲓ ⲛⲉⲓⲙⲉⲉⲩⲉ ϩⲱⲥ ⲕⲟⲩⲓ ⲛⲉⲓϣⲟϫⲛⲉ ϩⲱⲥ ⲕⲟⲩⲓ ⲛⲧⲉⲣⲓⲣⲛⲟϭ ⲇⲉ ⲁⲓⲟⲩⲱⲥϥ ⲛⲛⲁ ⲡⲕⲟⲩⲓ
Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
12 ⲓ̅ⲃ̅ ⲧⲛⲛⲁⲩ ⲅⲁⲣ ⲧⲉⲛⲟⲩ ϩⲓⲧⲛ ⲟⲩⲉⲓⲁⲗ ϩⲛ ⲟⲩϩⲣⲃ ⲙⲛⲛⲥⲱⲥ ⲇⲉ ⲛϩⲟ ϩⲓ ϩⲟ ⲧⲉⲛⲟⲩ ⲅⲁⲣ ⲉⲓⲉⲓⲙⲉ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲛ ⲟⲩⲙⲉⲣⲟⲥ ⲙⲛⲛⲥⲱⲥ ⲇⲉ ϯⲛⲁⲥⲟⲟⲩⲛ ⲕⲁⲧⲁ ⲑⲉ ⲟⲛ ⲉⲛⲧⲁⲩⲥⲟⲩⲱⲛⲧ
Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
