ⲖⲞⲨⲔⲞⲚ 20
1 ⲁ̅ ⲟⲩⲟϩ ⲁⲥϣⲱⲡⲓ ϧⲉⲛ ⲟⲩⲁⲓ ⲛⲛⲓ⳿ⲉϩⲟⲟⲩ ⲉϥϯ⳿ⲥⲃⲱ ϧⲉⲛ ⲡⲓⲉⲣⲫⲉⲓ ⲟⲩⲟϩ ⲉϥϩⲓϣⲉⲛⲛⲟⲩϥⲓ ⲁⲩⲟϩⲓ ⳿ⲉⲣⲁⲧⲟⲩ ⳿ⲛϫⲉ ⲛⲓⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⲛⲉⲙ ⲛⲓⲥⲁϧ ⲛⲉⲙ ⲛⲓ⳿ⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ.
Og det skete paa en af de Dage, medens han lærte Folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da traadte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
Og de talte til ham og sagde: „Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?”
Men han svarede og sagde til dem: „Ogsaa jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
Johannes's Daab, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?”
5 ⲉ̅ ⳿ⲛⲑⲱⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲥⲟϭⲛⲓ ⲛⲉⲙ ⲛⲟⲩⲉⲣⲏⲟⲩ ⲉⲩϫⲱ ⳿ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲉϣⲱⲡ ⲁⲛϣⲁⲛϫⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⳿ⲧⲫⲉ ⲡⲉ ⳿ϥⲛⲁϫⲟⲥ ϫⲉ ⲑⲃⲉⲟⲩ ⳿ⲙⲡⲉⲧⲉⲛⲛⲁϩϯ ⳿ⲉⲣⲟϥ.
Men de overvejede med hverandre og sagde: „Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 ⲋ̅ ⲉϣⲱⲡ ⲇⲉ ⲁⲛϣⲁⲛϫⲟⲥ ϫⲉ ⲟⲩ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⲛⲓⲣⲱⲙⲓ ⲡⲉ ⲡⲓⲗⲁⲟⲥ ⲧⲏⲣϥ ⲛⲁϥϩⲓⲱⲛⲓ ⳿ⲉⲣⲟⲛ ⲡⲟⲩϩⲏⲧ ⲅⲁⲣ ⲏⲧ ϫⲉ ⲓⲱⲁⲛⲛⲏⲥ ⲟⲩ⳿ⲡⲣⲟⲫⲏ ⲧⲏⲥ ⲡⲉ.
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet.”
Og de svarede, at de vidste ikke, hvorfra.
Og Jesus sagde til dem: „Saa siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.”
9 ⲑ̅ ⲁϥⲉⲣϩⲏⲧⲥ ⲇⲉ ⳿ⲛⲥⲁϫⲓ ⲛⲉⲙ ⲡⲓⲗⲁⲟⲥ ⳿ⲛⲧⲁⲓⲡⲁⲣⲁⲃⲟⲗⲏ ⲛⲉ ⲩⲟⲛ ⲩⲣⲱⲙⲓ ⳿ⲉⲁϥϭⲟ ⳿ⲛⲟⲩⲓⲁϩ⳿ⲁⲗⲟⲗⲓ ⲟⲩⲟϩ ⲁϥⲧⲏⲓϥ ⳿ⲛϩⲁⲛⲟⲩⲓⲏ ⲟⲩⲟϩ ⲁϥϣⲉ ⲛⲁϥ ⳿ⲉ⳿ⲡϣⲉⲙⲙⲟ ⳿ⲛⲟⲩⲛⲓϣϯ ⳿ⲛⲥⲏⲟⲩ.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: „En Mand plantede en Vingaard og lejede den ud til Vingaardsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 ⲓ̅ ⲟⲩⲟϩ ϧⲉⲛ ⳿ⲡⲥⲏⲟⲩ ϥⲟⲩⲱⲣⲡ ⳿ⲛⲟⲩⲃⲱⲕ ϩⲁ ⲛⲓⲟⲩⲓⲏ ϩⲓⲛⲁ ⳿ⲛⲥⲉϯ ⲛⲁϥ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⳿ⲡⲟⲩⲧⲁϩ ⳿ⲛⲧⲉ ⲡⲓⲓⲁϩ⳿ⲁⲗⲟⲗⲓ ⲛⲓⲟⲩⲓⲏ ⲇⲉ ⲉⲧⲁⲩϩⲓⲟⲩ⳿ⲓ ⳿ⲉⲣⲟϥ ⲁⲩϯⲧⲟⲧϥ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϥϣⲟⲩⲓⲧ.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingaardsmændene, for at de skulde give ham af Vingaardens Frugt; men Vingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 ⲓ̅ⲁ̅ ⲟⲩⲟϩ ⲁϥⲟⲩⲁϩⲧⲟⲧϥ ⲟⲛ ⳿ⲉⲟⲩⲱⲣⲡ ⲛⲱⲟⲩ ⳿ⲛⲕⲉⲃⲱⲕ ⳿ⲛⲑⲱⲟⲩ ⲇⲉ ⲉⲧⲁⲩϩⲓⲟⲩ⳿ⲓ ⳿ⲉⲡⲓ ⲭⲉⲧ ⲟⲩⲟϩ ⲉⲧⲁⲩϣⲟϣϥ ⲁⲩϯⲧⲟⲧϥ ⲉⲃⲟⲗ ⲉϥϣⲟⲩⲓⲧ.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge ogsaa ham og forhaanede ham og sendte ham tomhændet bort.
Og han sendte fremdeles en tredje; men ogsaa ham saarede de og kastede ham ud.
Men Vingaardens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig for ham.
14 ⲓ̅ⲇ̅ ⲉⲧⲁⲩⲛⲁⲩ ⲇⲉ ⳿ⲉⲣⲟϥ ⳿ⲛϫⲉ ⲓⲟⲩⲓⲏ ⲛⲁⲩⲥⲟϭⲛⲓ ⲡⲉ ⲛⲉⲙ ⲛⲟⲩⲉⲣⲏⲟⲩ ⲉⲩϫⲱ ⳿ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲫⲁⲓ ⲡⲉ ⲡⲓ⳿ⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲟⲥ ⳿ⲁⲙⲱⲓⲛⲓ ⲙⲁⲣⲉⲛϧⲟⲑⲃⲉϥ ϩⲓⲛⲁ ⳿ⲛⲧⲉⲥϣⲱⲡⲓ ⲛⲁⲛ ⳿ⲛϫⲉ ϯ⳿ⲕⲗⲏⲣⲟⲛⲟⲙⲓⲁ.
Men da Vingaardsmændene saa ham, raadsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slaa ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
Og de kastede ham ud af Vingaarden og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingaardens Herre gøre ved dem?
16 ⲓ̅ⲋ̅ ⳿ϥⲛⲁⲓ ⲟⲩⲟϩ ⳿ϥⲛⲁⲧⲁⲕⲉ ⲛⲓⲟⲩⲓⲏ ⲟⲩⲟϩ ⳿ϥⲛⲁϯ ⳿ⲙⲡⲓⲓⲁϩ⳿ⲁⲗⲟⲗⲓ ⳿ⲛϩⲁⲛⲕⲉⲭⲱⲟⲩⲛⲓ ⲉⲧⲁⲩⲥⲱⲧⲉⲙ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲱⲟⲩ ϫⲉ ⳿ⲛⲛⲉⲥϣⲱⲡⲓ.
Han vil komme og ødelægge disse Vingaardsmænd og give Vingaarden til andre.” Men da de hørte det, sagde de: „Det ske aldrig!”
17 ⲓ̅ⲍ̅ ⳿ⲛⲑⲟϥ ⲇⲉ ⲉⲧⲁϥⲥⲟⲙⲥ ⳿ⲉⲣⲱⲟⲩ ⲡⲉϫⲁϥ ϫⲉ ⲟⲩ ⲡⲉ ⲫⲁⲓ ⲉⲧ⳿ⲥϧⲏⲟⲩⲧ ϫⲉ ⲡⲓⲱⲛⲓ ⲉⲧⲁⲩϣⲟϣϥ ⳿ⲛϫⲉ ⲛⲏⲉⲧⲕⲱⲧ ⲫⲁⲓ ⲁϥϣⲱⲡⲓ ⲉⲩϫⲱϫ ⳿ⲛⲗⲁⲕϩ.
Men han saa paa dem og sagde: „Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Hver, som falder paa denne Sten, skal slaa sig sønder; men hvem den falder paa, ham skal den knuse.”
19 ⲓ̅ⲑ̅ ⲟⲩⲟϩ ⲛⲁⲩⲕⲱϯ ⲡⲉ ⳿ⲛϫⲉ ⲛⲓⲥⲁϧ ⲛⲉⲙ ⲛⲓⲁⲣⲭⲓⲉⲣⲉⲩⲥ ⳿ⲉ⳿ⲉⲛ ⲛⲟⲩϫⲓϫ ⳿ⲉ⳿ϩⲣⲏⲓ ⳿ⲉϫⲱϥ ⲟⲩⲟϩ ϧⲉⲛ ϯⲟⲩⲛⲟⲩ ⳿ⲉⲧⲉ⳿ⲙⲙⲁⲩ ⲟⲩⲟϩ ⲁⲩⲉⲣϩⲟϯ ϧⲁ⳿ⲧϩⲏ ⳿ⲙⲡⲓⲗⲁⲟⲥ ⲁⲩ⳿ⲉⲙⲓ ⲅⲁⲣ ϫⲉ ⲉⲧⲁϥϫⲉ ⲧⲁⲓⲡⲁⲣⲁⲃⲟⲗⲏ ⲉⲑⲃⲏⲧⲟⲩ.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Haand paa ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 ⲕ̅ ⲟⲩⲟϩ ⲉⲧⲁⲩϯ⳿ϩⲑⲏⲟⲩ ⲁⲩⲟⲩⲱⲣⲡ ϩⲁⲣⲟϥ ⳿ⲛϩⲁⲛⲣⲉϥ⳿ⲭⲣⲟϥ ⲩⲉⲣⲙⲉⲧϣⲟⲃⲓ ⲉⲩϫⲱ ⳿ⲙⲙⲟⲥ ⳿ⲉⲣⲱⲟⲩ ϫⲉ ϩⲁⲛ⳿ⲑⲙⲏⲓ ϩⲓⲛⲁ ⳿ⲛⲥⲉⲧⲁϩⲟϥ ⳿ⲛⲟⲩⲥⲁϫⲓ ϩⲱⲥⲧⲉ ⳿ⲉⲧⲏⲓϥ ⳿ⲛϯⲁⲣⲭⲏ ⲛⲉⲙ ϯ⳿ⲉⲝⲟⲩⲥⲓⲁ ⳿ⲛⲧⲉ ⲡⲓϩⲏⲅⲉⲙⲱⲛ.
Og de toge Vare paa ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, saa de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 ⲕ̅ⲁ̅ ⲟⲩⲟϩ ⲁⲩϣⲉⲛϥ ⲉⲩϫⲱ ⳿ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲡⲓⲣⲉϥϯ⳿ⲥⲃⲱ ⲧⲉⲛ⳿ⲉⲙⲓ ϫⲉ ⳿ⲕⲥⲁϫⲓ ϧⲉⲛ ⲟⲩⲥⲱⲟⲩⲧⲉⲛ ⲟⲩⲟϩ ⳿ⲕϯ⳿ⲥⲃⲱ ⲟⲩⲟϩ ⳿ⲕϭⲓ ϩⲟ ⲁⲛ ⲁⲗⲗⲁ ϧⲉⲛ ⲩⲙⲉⲑⲙⲏⲓ ⳿ⲕϯ⳿ⲥⲃⲱ ⳿ⲙⲡⲓⲙⲱⲓⲧ ⳿ⲛⲧⲉ ⲫϯ.
Og de spurgte ham og sagde: „Mester! vi vide, at du taler og lærer rettelig og ikke ser paa Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?”
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: „Hvorfor friste I mig?
24 ⲕ̅ⲇ̅ ϫⲉ ⲙⲁⲧⲁⲙⲟⲓ ⳿ⲉⲟⲩⲥⲁⲑⲉⲣⲓ ⳿ⲛⲑⲱⲟⲩ ⲇⲉ ⲁⲩⲧⲁⲙⲟϥ ⲟⲩⲟϩ ⲡⲉϫⲁϥ ⲛⲱⲟⲩ ϫⲉ ϯ ϩⲓⲕⲱⲛ ⲛⲉⲙ ϯⲉⲡⲓⲅⲣⲁⲫⲏⲉⲧϩⲓⲱⲧⲥ ⲛⲁ ⲓⲙ ⲛⲉ ⳿ⲛⲑⲱⲟⲩ ⲇⲉ ⲡⲉϫⲱⲟⲩ ϫⲉ ⲛⲁ ⳿ⲡⲟⲩⲣⲟ ⲛⲉ.
Viser mig en Denar; hvis Billede og Overskrift bærer den?” Men de svarede og sagde: „Kejserens.”
Men han sagde til dem: „Saa giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er.”
26 ⲕ̅ⲋ̅ ⲟⲩⲟϩ ⳿ⲙⲡⲟⲩ⳿ϣϫⲉⲙϫⲟⲙ ⳿ⲉⲁⲙⲁϩⲓ ⳿ⲙⲙⲟϥ ϧⲉⲛ ⲟⲩⲥⲁϫⲓ ⳿ⲙⲡⲉ⳿ⲙⲑⲟ ⳿ⲙⲡⲓⲗⲁⲟⲥ ⲟⲩⲟϩ ⲉⲧⲁⲩⲉⲣ⳿ϣⲫⲏⲣⲓ ⳿ⲉ⳿ϩⲣⲏⲓ ⳿ⲉϫⲉⲛ ⲡⲉϥϫⲓⲛⲉⲣⲟⲩⲱ ⲁⲩⲭⲁⲣⲱⲟⲩ.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Paahør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 ⲕ̅ⲏ̅ ⳿ⲩϫⲱ ⳿ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⳿ⲫⲣⲉϥϯ⳿ⲥⲃⲱ ⳿ⲁ ⲙⲱ⳿ⲩⲥⲏⲥ ⳿ⲥϧⲁⲓ ⲛⲁⲛ ϫⲉ ⳿ⲉϣⲱⲡ ⳿ⲁⲣⲉϣⲁⲛ ⳿ⲡⲥⲟⲛ ⳿ⲛⲟⲩⲁⲓ ⲙⲟⲩ ⳿ⲉⲟⲩⲟⲛⲧⲉϥ ⳿ⲥϩⲓⲙⲓ ⳿ⲙⲙⲁⲩ ⲟⲩⲟϩ ⲫⲁⲓ ⳿ⲙⲙⲟⲛⲧⲉϥ ϣⲏⲣⲓ ⳿ⲙⲙⲁⲩ ϩⲓⲛⲁ ⳿ⲛⲧⲉ ⲡⲉϥⲥⲟⲛ ϭⲓ ⳿ⲛⲧⲉϥ⳿ⲥϩⲓⲙⲓ ⲟⲩⲟϩ ⳿ⲛⲧⲉϥⲧⲟⲩⲛⲟⲥ ⲟⲩ⳿ϫⲣⲟϫ ⳿ⲙⲡⲉϥⲥⲟⲛ.
„Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
Ligesaa den anden.
Og den tredje tog hende, og saaledes ogsaa alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
Men til sidst døde ogsaa Hustruen.
Hvem af dem faar hende saa til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru.”
Og Jesus sagde til dem: „Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
35 ⲗ̅ⲉ̅ ⲛⲏ ⲇⲉ ⲉⲧⲁⲩⲉⲣ⳿ⲡⲉⲙ⳿ⲡϣⲁ ⳿ⲙⲡⲓⲉⲛⲉϩ ⳿ⲉⲧⲉ⳿ⲙⲙⲁⲩ ⲛⲉⲙ ϯⲁⲛⲁⲥⲧⲁⲥⲓⲥ ϯ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϧⲉⲛ ⲛⲓⲣⲉϥⲙⲱⲟⲩⲧ ⲟⲩⲇⲉ ⳿ⲙⲡⲁⲩϭⲓ ⲟⲩⲇⲉ ⳿ⲙⲡⲁⲩ ϭⲓⲧⲟⲩ. (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at faa Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 ⲗ̅ⲋ̅ ⲟⲩⲇⲉ ⲅⲁⲣ ⳿ⲙⲙⲟⲛ ⳿ϣϫⲟⲙ ⳿ⲛⲥⲉⲙⲟⲩ ϫⲉ ϩⲁⲛϩⲓⲥⲟⲥ ⳿ⲛⲁⲅⲅⲉⲗⲟⲥ ⲅⲁⲣ ⲛⲉ ⲟⲩⲟϩ ϩⲁⲛϣⲏⲣⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ⲫϯ ⲛⲉ ⲉⲩⲟⲓ ⳿ⲛϣⲏⲣⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ϯⲁⲛⲁⲥⲧⲁⲥⲓⲥ.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 ⲗ̅ⲍ̅ ⲟⲧⲓ ⲇⲉ ⲛⲓⲣⲉϥⲙⲱⲟⲩⲧ ⳿ⲛⲁⲧⲱⲟⲩⲛⲟⲩ ⲙⲱ⳿ⲩⲥⲏⲥ ϩⲱϥ ⲁϥϯⲙⲏⲓⲛⲓ ϩⲓ ⲡⲓⲃⲁⲧⲟⲥ ⳿ⲙ⳿ⲫⲣⲏϯ ⲉⲧⲉϥϫⲱ ⳿ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ Ⲡ⳪ ϯ ⲛⲁⲃⲣⲁⲁⲙ ⲛⲉⲙ ⲫϯ ⳿ⲛ⳿ Ⲓⲥⲁⲁⲕ ⲛⲉⲙ ⲫϯ ⳿ⲛⲓⲁⲕⲱⲃ.
Men at de døde oprejses, har ogsaa Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, naar han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle.”
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: „Mester! du talte vel.”
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
Men han sagde til dem: „Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
David selv siger jo i Psalmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand,
indtil jeg faar lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
Altsaa kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?”
Men i hele Folkets Paahør sagde han til Disciplene:
46 ⲙ̅ⲋ̅ ϫⲉ ⲙⲁ⳿ϩⲑⲏⲧⲉⲛ ⳿ⲉⲣⲱⲧⲉⲛ ⳿ⲉⲃⲟⲗ ϩⲁ ⲛⲓⲥⲁϧ ⲛⲏⲉⲑⲟⲩⲱϣ ⳿ⲉⲙⲟϣⲓ ϧⲉⲛ ϩⲁⲛ⳿ⲥⲧⲟⲗⲏ ⲟⲩⲟϩ ⲉⲩⲙⲉⲓ ⳿ⲛⲛⲓⲁⲥⲡⲁⲥⲙⲟⲥ ⲉⲛ ⲓⲁⲅⲟⲣⲁ ⲛⲉⲙ ⲛⲓϣⲟⲣⲡ ⳿ⲙⲙⲁⲛϩⲉⲙⲥⲓ ϧⲉⲛ ⲛⲓⲥⲩⲛⲁⲅⲱⲅⲏ ⲛⲉⲙ ⲛⲓϣⲟⲣⲡ ⳿ⲙⲙⲁ⳿ⲛⲣⲱⲧⲉⲃ ϧⲉⲛ ⲛⲓⲇⲓⲡⲛⲟⲛ.
„Vogter eder for de skriftkloge, som gerne ville gaa i lange Klæder og holde af at lade sig hilse paa Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Maaltiderne,
47 ⲙ̅ⲍ̅ ⲛⲏⲉⲑⲟⲩⲱⲙ ⳿ⲛⲛⲓⲏⲓ ⳿ⲛⲧⲉ ⲓⲭⲏⲣⲁ ⲟⲩⲟϩ ϧⲉⲛ ⲟⲩⲗⲱⲓϫⲓ ⲉⲥⲟⲩⲏⲟⲩ ⲥⲉⲉⲣ⳿ⲡⲣⲟⲥⲉⲩⲭ ⲉⲥⲑⲉ ⲛⲁⲓ ⲉⲩ⳿ⲉϭⲓ ⳿ⲛⲟⲩϩⲁⲡ ⳿ⲛϩⲟⲩ⳿ⲟ
de, som opæde Enkers Huse og paa Skrømt bede længe; disse skulle faa des haardere Dom.”
