ⲚⲒⳈⲈⲂⲢⲈⲞⲤ 6
1 ⲁ̅ ⲈⲐⲂⲈⲪⲀⲒ ⲈⲀⲚⲬⲰ ⲚⲤⲰⲚ ⲘⲠⲤⲀϪⲒ ⲚⲦⲀⲢⲬⲎ ⲘⲠⲬⲢⲒⲤⲦⲞⲤ ⲘⲀⲢⲈⲚⲒ ⲈⲠⲒϪⲰⲔ ⲚⲤⲈⲢⲰϦⲦ ⲘⲘⲞⲚ ⲀⲚ ⲈⲨⲤⲈⲚϮ ⲚⲦⲈⲞⲨⲘⲈⲦⲀⲚⲞⲒⲀ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲀ ϨⲀⲚϨⲂⲎⲞⲨⲒ ⲈⲨⲘⲰⲞⲨⲦ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲚⲀϨϮ ⲈⲪⲚⲞⲨϮ.
Lader os derfor forbigaa Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenheden uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro paa Gud,
2 ⲃ̅ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲤⲂⲰ ⲚⲦⲈϨⲀⲚϬⲒⲰⲘⲤ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲬⲀϪⲒϪ ⲈϪⲰⲞⲨ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲀⲚⲀⲤⲦⲀⲤⲒⲤ ⲚⲦⲈⲚⲒⲢⲈϤⲘⲰⲞⲨⲦ ⲚⲈⲘ ⲞⲨⲔⲢⲒⲤⲒⲤ ⲚⲈⲚⲈϨ. (aiōnios g166)
med Lære om Døbelser og. Haandspaalæggelse og dødes Opstandelse, og evig Dom. (aiōnios g166)
Ja, dette ville vi gøre, saafremt Gud tilsteder det.
4 ⲇ̅ ⲞⲨⲘⲈⲦⲀⲦϪⲞⲘ ⲄⲀⲢ ⲦⲈ ⲚⲦⲈⲚⲎ ⲈⲦⲀⲨϬ ⲒⲘⲪⲞⲨⲰⲒⲚⲒ ⲚⲞⲨⲤⲞⲠ ⲈⲀⲨϪⲈⲘϮⲠⲒ ⲚⲆⲰⲢⲈⲀ ⲚⲦⲈⲦⲪⲈ ⲞⲨⲞϨ ⲀⲨⲈⲢϢⲪⲎⲢ ⲈⲠⲒⲠⲚⲈⲨⲘⲀⲈⲐⲞⲨⲀⲂ
Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligaand
og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, og som ere faldne fra, — dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse, (aiōn g165)
da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
7 ⲍ̅ ⲠⲒⲔⲀϨⲒ ⲄⲀⲢ ⲈⲦⲤⲰ ⲘⲠⲒⲘⲞⲨⲚϨⲰⲞⲨ ⲈⲐⲚⲎ ⲞⲨ ⲈϦⲢⲎⲒ ⲈϪⲰϤ ⲚⲞⲨⲘⲎϢ ⲚⲤⲞⲠ ⲈϤⲘⲒⲤⲒ ⲚⲞⲨⲤⲒⲘ ⲈⲚⲀⲚⲈϤ ⲚⲚⲎ ⲈⲦⲀⲨⲒⲢⲒ ⲚⲦⲈϤⲒⲈⲪⲞⲨⲰⲒ ⲈⲐⲂⲎⲦⲞⲨ ϢⲀϤϬⲒ ⲘⲠⲒⲤⲘⲞⲨ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ.
Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den ogsaa dyrkes, faar Velsignelse fra Gud;
8 ⲏ̅ ⲀϤϢⲀⲚⲒⲚⲒ ⲆⲈ ⲈⲂⲞⲖ ⲚϨⲀⲚϢⲞⲚϮ ⲚⲈⲘ ϨⲀⲚⲤⲞⲨⲢⲒ ⲞⲨⲀⲦϢⲀⲨ ⲠⲈ ⲞⲨⲞϨ ϤϦⲈⲚⲦ ⲈⲠⲤⲀϨⲞⲨⲒ ⲪⲎ ⲈⲦⲈⲦⲈϤϦⲀⲈ ⲚⲀϢⲰⲠⲒ ⲈⲠⲢⲞⲔϨϤ.
men naar den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
9 ⲑ̅ ⲠⲈⲚϨⲎⲦ ⲆⲈ ⲐⲎⲦ ⲈⲐⲂⲈ ⲐⲎⲚⲞⲨ ⲚⲀⲘⲈⲚⲢⲀϮ ϦⲀ ⲚⲎ ⲈⲦⲤⲰⲦⲠ ⲚⲈⲘ ⲚⲎ ⲈⲦϦⲈⲚⲦ ⲈⲠⲒⲞⲨϪⲀⲒ ⲒⲤϪⲈ ⲆⲈ ⲦⲈⲚⲈⲢⲠⲔⲈⲤⲀϪⲒ ⲘⲠⲀⲒⲢⲎϮ.
Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale saaledes.
10 ⲓ̅ ⲚⲞⲨⲢⲈϤϬⲒⲚϪⲞⲚⲤ ⲄⲀⲢ ⲀⲚ ⲠⲈ ⲪⲚⲞⲨϮ ϪⲈ ⲚⲦⲈϤⲈⲢⲠⲰⲂϢ ⲘⲠⲈⲦⲈⲚϨⲰⲂ ⲚⲈⲘ ⲠϦⲒⲤⲒ ⲚⲦⲈⲦⲈⲚⲀⲄⲀⲠⲎ ⲐⲀⲒ ⲈⲦⲀⲢⲈⲦⲈⲚⲞⲨⲞⲚϨⲤ ⲈⲂⲞⲖ ϦⲈⲚⲠⲈϤⲢⲀⲚ ⲈⲀⲦⲈⲦⲈⲚϢⲈⲘϢⲒ ⲚⲚⲒⲀⲄⲒⲞⲤ ⲞⲨⲞϨ ⲦⲈⲦⲈⲚϢⲈⲘϢⲒ ⲞⲚ.
Thi Gud er ikke uretfærdig, saa at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have Udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
Men vi ønske, at enhver af eder maa udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Haabet indtil Enden,
12 ⲓ̅ⲃ̅ ϨⲒⲚⲀ ϪⲈ ⲚⲚⲈⲦⲈⲚϢⲰⲠⲒ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚϢⲰⲚⲒ ⲚⲦⲈⲦⲈⲚϢⲰⲠⲒ ⲆⲈ ⲈⲢⲈⲦⲈⲚⲞⲚⲒ ⲚⲚⲎ ⲈⲦⲀⲨⲈⲢⲔⲖⲎ ⲢⲞⲚⲞⲘⲒⲚ ⲚⲚⲒⲰϢ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ⲪⲚⲀϨϮ ⲚⲈⲘ ϮⲘⲈⲦⲢⲈϤⲰⲞⲨ ⲚϨⲎⲦ.
for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Taalmodighed arve Forjættelserne.
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
„Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig.‟
Og saaledes opnaaede han Forjættelsen ved at vente taalmodigt.
16 ⲓ̅ⲋ̅ ⲚⲒⲢⲰⲘⲒ ⲘⲈⲚ ⲄⲀⲢ ϢⲀⲨⲰⲢⲔ ⲚⲀϨⲢⲈⲚ ⲚⲒⲚⲒϢϮ ⲈⲢⲰⲞⲨ ⲞⲨⲞϨ ⲠϪⲰⲔ ⲚⲀⲚⲦⲒⲖⲞⲄⲒⲀ ⲚⲒⲂⲈⲚ ⲞⲨⲦⲀϪⲢⲞ ⲚⲰⲞⲨ ⲠⲈ ⲠⲒⲀⲚⲀϢ.
Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende paa al Modsigelse til Stadfæstelse.
17 ⲓ̅ⲍ̅ ⲚϨⲢⲎⲒ ⲆⲈ ϦⲈⲚⲪⲀⲒ ⲚϨⲞⲨⲞ ⲈⲢⲈ ⲪⲚⲞⲨϮ ⲞⲨⲰϢ ⲈⲦⲀⲘⲈ ⲚⲒⲔⲖⲎⲢⲞⲚⲞⲘⲞⲤ ⲚⲦⲈⲠⲒⲰϢ ⲈϮⲘⲈⲦⲀⲦⲞⲨⲰⲦⲈⲂ ⲚⲦⲈⲠⲈϤⲤⲞϬⲚⲒ ⲀϤⲈⲢⲘⲈⲤⲒⲦⲎ ⲤϦⲈⲚ ⲞⲨⲀⲚⲀϢ
Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Raads Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
18 ⲓ̅ⲏ̅ ϨⲒⲚⲀ ⲈⲂⲞⲖ ϨⲒⲦⲈⲚ ϨⲰⲂ ⲂⲚⲀⲐⲞⲨⲰⲦⲈⲂ ⲚⲀⲒ ⲈⲦⲈ ⲘⲘⲞⲚ ϢϪⲞⲘ ⲚⲦⲈⲪⲚⲞⲨϮ ϪⲈ ⲘⲈⲐⲚⲞⲨϪ ⲚϦⲎⲦⲞⲨ ⲚⲦⲈⲚⲬⲰ ⲚⲀⲚ ⲚⲞⲨⲚⲞⲘϮ ⲈⲤϪⲞⲢ ϦⲀ ⲚⲎ ⲈⲦⲀⲨⲪⲰⲦ ϨⲀⲢⲞϤ ⲈⲀⲘⲞⲚⲒ ⲚϮϨⲈⲖⲠⲒⲤ ⲈⲦⲬⲎ ⲚⲀϨⲢⲀⲚ.
for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Haab, som ligger foran os,
19 ⲓ̅ⲑ̅ ⲐⲀⲒ ⲈⲦⲈⲚⲦⲀⲚ ⲘⲘⲀⲨ ⲘⲪⲢⲎϮ ⲚⲞⲨⲀⲨϪⲀⲖ ⲚⲦⲈⲦⲈⲚⲮⲨⲬⲎ ⲈϤⲞⲒ ⲚⲀⲦϢⲞϤⲦ ⲞⲨⲞϨ ⲈϤⲦⲀϪⲢⲎⲞⲨⲦ ⲞⲨⲞϨ ⲈϤⲚⲀ ⲈϦⲞⲨⲚ ϢⲀ ⲚⲈⲦⲤⲀϦⲞⲨⲚ ⲚⲦⲈⲠⲒⲔⲀⲦⲀⲠⲈⲦⲀⲤⲘⲀ.
hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og gaar ind inden for Forhænget,
