< 詩篇 67 >
1 一篇詩歌,交與伶長。用絲弦的樂器。 願上帝憐憫我們,賜福與我們, 用臉光照我們, (細拉)
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang.
Gud være os naadig og velsigne os; han lade sit Ansigt lyse for os (Sela)
at man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger!
4 願萬國都快樂歡呼; 因為你必按公正審判萬民, 引導世上的萬國。 (細拉)
Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.
Folkeslag skulle glæde sig og synge med Fryd; thi du dømmer Folkestammer med Ret, og Folkeslag paa Jorden dem fører du. (Sela)
6 地已經出了土產; 上帝-就是我們的上帝要賜福與我們。
Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.
Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, vil velsigne os. Gud vil velsigne os, og alle Jordens Grænser skulle frygte ham.