< 詩篇 44 >
1 可拉後裔的訓誨詩,交與伶長。 上帝啊,你在古時, 我們列祖的日子所行的事, 我們親耳聽見了; 我們的列祖也給我們述說過。
Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.
2 你曾用手趕出外邦人, 卻栽培了我們列祖; 你苦待列邦, 卻叫我們列祖發達。
Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;
3 因為他們不是靠自己的刀劍得地土, 也不是靠自己的膀臂得勝, 乃是靠你的右手、你的膀臂, 和你臉上的亮光, 因為你喜悅他們。
Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
5 我們靠你要推倒我們的敵人, 靠你的名要踐踏那起來攻擊我們的人。
Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
6 因為,我必不靠我的弓; 我的刀也不能使我得勝。
Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
8 我們終日因上帝誇耀, 還要永遠稱謝你的名。 (細拉)
men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
9 但如今你丟棄了我們,使我們受辱, 不和我們的軍兵同去。
Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
10 你使我們向敵人轉身退後; 那恨我們的人任意搶奪。
Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
11 你使我們當作快要被吃的羊, 把我們分散在列邦中。
du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
12 你賣了你的子民也不賺利, 所得的價值並不加添你的資財。
du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
13 你使我們受鄰國的羞辱, 被四圍的人嗤笑譏刺。
dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
14 你使我們在列邦中作了笑談, 使眾民向我們搖頭。
Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
15 我的凌辱終日在我面前, 我臉上的羞愧將我遮蔽,
du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.
16 都因那辱罵毀謗人的聲音, 又因仇敵和報仇人的緣故。
Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn
17 這都臨到我們身上, 我們卻沒有忘記你, 也沒有違背你的約。
for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
18 我們的心沒有退後; 我們的腳也沒有偏離你的路。
Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
21 上帝豈不鑒察這事嗎? 因為他曉得人心裏的隱秘。
Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
22 我們為你的緣故終日被殺; 人看我們如將宰的羊。
vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —
23 主啊,求你睡醒,為何儘睡呢? 求你興起,不要永遠丟棄我們!
nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
24 你為何掩面, 不顧我們所遭的苦難和所受的欺壓?
Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!
Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!