詩篇 42

1 可拉後裔的訓誨詩，交與伶長。 上帝啊，我的心切慕你， 如鹿切慕溪水。

Til songmeisteren; ein song til lærdom, av Korahs born. Som ein hjort styn etter vatsbekkjer, so styn mi sjæl etter deg, min Gud.

2 我的心渴想上帝，就是永生上帝； 我幾時得朝見上帝呢？

Mi sjæl tyrster etter Gud, etter den livande Gud. Når skal eg koma og syna meg for Guds åsyn?

3 我晝夜以眼淚當飲食； 人不住地對我說：你的上帝在哪裏呢？

Mine tåror er min mat dag og natt, av di dei all dagen segjer til meg: «Kvar er din Gud?»

4 我從前與眾人同往， 用歡呼稱讚的聲音 領他們到上帝的殿裏，大家守節。 我追想這些事， 我的心極其悲傷。

Dette må eg koma i hug og tøma ut mi sjæl hjå meg: korleis eg drog fram i manntrongen og vandra med deim til Guds hus med fagnadrøyst og lovsong, ein høgtidleg folkestraum.

5 我的心哪，你為何憂悶？ 為何在我裏面煩躁？ 應當仰望上帝，因他笑臉幫助我； 我還要稱讚他。

Kvi er du nedbøygd, mi sjæl, og bruser i meg? Venta på Gud, for eg skal endå lova honom for frelsa frå hans andlit.

6 我的上帝啊，我的心在我裏面憂悶， 所以我從約旦地， 從黑門嶺，從米薩山記念你。

Min Gud! Mi sjæl er nedbøygd i meg; difor kjem eg deg i hug frå Jordanlandet og Hermonhøgderne, frå det vesle fjell.

7 你的瀑布發聲，深淵就與深淵響應； 你的波浪洪濤漫過我身。

Vatsflod ropar til vatsflod ved duren av dine fossar; alle dine brotsjøar og båror slær yver meg.

8 白晝，耶和華必向我施慈愛； 黑夜，我要歌頌禱告賜我生命的上帝。

Um dagen sender Herren sin nåde, og um natti er hans song hjå meg, bøn til mitt livs Gud.

9 我要對上帝－我的磐石說： 你為何忘記我呢？ 我為何因仇敵的欺壓時常哀痛呢？

Eg må segja til Gud, mitt berg: «Kvi hev du gløymt meg? Kvi skal eg ganga svartklædd under fiende-trykk?»

10 我的敵人辱罵我， 好像打碎我的骨頭， 不住地對我說： 你的上帝在哪裏呢？

Det er som knasing i mine bein, at mine fiendar spottar meg, med di dei heile dagen segjer til meg: «Kvar er din Gud?»

11 我的心哪，你為何憂悶？ 為何在我裏面煩躁？ 應當仰望上帝，因我還要稱讚他。 他是我臉上的光榮，是我的上帝。

Kvi er du nedbøygd, mi sjæl, og kvi bruser du i meg? Venta på Gud, for eg skal endå lova honom, mitt andlits frelsa og min Gud.