詩篇 42

1 可拉後裔的訓誨詩，交與伶長。 上帝啊，我的心切慕你， 如鹿切慕溪水。

(Til sangmesteren. En maskil af Koras sønner.) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

2 我的心渴想上帝，就是永生上帝； 我幾時得朝見上帝呢？

Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

3 我晝夜以眼淚當飲食； 人不住地對我說：你的上帝在哪裏呢？

Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

4 我從前與眾人同往， 用歡呼稱讚的聲音 領他們到上帝的殿裏，大家守節。 我追想這些事， 我的心極其悲傷。

Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

5 我的心哪，你為何憂悶？ 為何在我裏面煩躁？ 應當仰望上帝，因他笑臉幫助我； 我還要稱讚他。

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

6 我的上帝啊，我的心在我裏面憂悶， 所以我從約旦地， 從黑門嶺，從米薩山記念你。

Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

7 你的瀑布發聲，深淵就與深淵響應； 你的波浪洪濤漫過我身。

Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

8 白晝，耶和華必向我施慈愛； 黑夜，我要歌頌禱告賜我生命的上帝。

Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

9 我要對上帝－我的磐石說： 你為何忘記我呢？ 我為何因仇敵的欺壓時常哀痛呢？

Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

10 我的敵人辱罵我， 好像打碎我的骨頭， 不住地對我說： 你的上帝在哪裏呢？

Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

11 我的心哪，你為何憂悶？ 為何在我裏面煩躁？ 應當仰望上帝，因我還要稱讚他。 他是我臉上的光榮，是我的上帝。

Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!