< 詩篇 37 >

1 大衛的詩。 不要為作惡的心懷不平, 也不要向那行不義的生出嫉妒。
Af David. Græm dig ikke over Ugerningsmænd, misund ikke dem, der gør Uret!
2 因為他們如草快被割下, 又如青菜快要枯乾。
Thi hastigt svides de af som Græsset, visner som det friske Grønne.
3 你當倚靠耶和華而行善, 住在地上,以他的信實為糧;
Stol paa HERREN og gør det gode, bo i Landet og læg Vind paa Troskab,
4 又要以耶和華為樂, 他就將你心裏所求的賜給你。
da skal du have din Fryd i HERREN, og han skal give dig, hvad dit Hjerte attraar.
5 當將你的事交託耶和華, 並倚靠他,他就必成全。
Vælt din Vej paa HERREN, stol paa ham, saa griber han ind
6 他要使你的公義如光發出, 使你的公平明如正午。
og fører din Retfærdighed frem som Lyset, din Ret som den klare Dag.
7 你當默然倚靠耶和華,耐性等候他; 不要因那道路通達的和那惡謀成就的心懷不平。
Vær stille for HERREN og bi paa ham, græm dig ej over den, der har Held, over den, der farer med Rænker.
8 當止住怒氣,離棄忿怒; 不要心懷不平,以致作惡。
Tæm din Harme, lad Vreden fare, græm dig ikke, det volder kun Harm.
9 因為作惡的必被剪除; 惟有等候耶和華的必承受地土。
Thi Ugerningsmænd skal ryddes ud, men de, der bier paa HERREN, skal arve Landet.
10 還有片時,惡人要歸於無有; 你就是細察他的住處也要歸於無有。
En liden Stund, og den gudløse er ikke mere; ser du hen til hans Sted, saa er han der ikke.
11 但謙卑人必承受地土, 以豐盛的平安為樂。
Men de sagtmodige skal arve Landet, de fryder sig ved megen Fred.
12 惡人設謀害義人, 又向他咬牙。
Den gudløse vil den retfærdige ilde og skærer Tænder imod ham;
13 主要笑他, 因見他受罰的日子將要來到。
men Herren, han ler ad ham, thi han ser hans Time komme.
14 惡人已經弓上弦,刀出鞘, 要打倒困苦窮乏的人, 要殺害行動正直的人。
De gudløse drager Sværdet og spænder Buen for at fælde arm og fattig, for at nedslagte dem, der vandrer ret;
15 他們的刀必刺入自己的心; 他們的弓必被折斷。
men Sværdet rammer dem selv i Hjertet, og Buerne brydes sønder og sammen.
16 一個義人所有的雖少, 強過許多惡人的富餘。
Det lidt, en retfærdig har, er bedre end mange gudløses Rigdom;
17 因為惡人的膀臂必被折斷; 但耶和華是扶持義人。
thi de gudløses Arme skal brydes, men HERREN støtter de retfærdige;
18 耶和華知道完全人的日子; 他們的產業要存到永遠。
HERREN kender de uskyldiges Dage, deres Arvelod bliver evindelig;
19 他們在急難的時候不致羞愧, 在饑荒的日子必得飽足。
de beskæmmes ikke i onde Tider, de mættes i Hungerens Dage.
20 惡人卻要滅亡。 耶和華的仇敵要像羊羔的脂油; 他們要消滅,要如煙消滅。
Thi de gudløse gaar til Grunde, som Engenes Pragt er HERRENS Fjender, de svinder, de svinder som Røg.
21 惡人借貸而不償還; 義人卻恩待人,並且施捨。
Den gudløse laaner og bliver i Gælden, den retfærdige ynkes og giver;
22 蒙耶和華賜福的必承受地土; 被他咒詛的必被剪除。
de, han velsigner, skal arve Landet, de, han forbander, udryddes.
23 義人的腳步被耶和華立定; 他的道路,耶和華也喜愛。
Af HERREN stadfæstes Mandens Skridt, naar han har Behag i hans Vej;
24 他雖失腳也不致全身仆倒, 因為耶和華用手攙扶他。
om end han snubler, falder han ikke, thi HERREN støtter hans Haand.
25 我從前年幼,現在年老, 卻未見過義人被棄, 也未見過他的後裔討飯。
Ung har jeg været, og nu er jeg gammel, men aldrig saa jeg en retfærdig forladt eller hans Afkom tigge sit Brød;
26 他終日恩待人,借給人; 他的後裔也蒙福!
han ynkes altid og laaner ud, og hans Afkom er til Velsignelse.
27 你當離惡行善, 就可永遠安居。
Vig fra ondt og øv godt, saa bliver du boende evindelig;
28 因為,耶和華喜愛公平, 不撇棄他的聖民; 他們永蒙保佑, 但惡人的後裔必被剪除。
thi HERREN elsker Ret og svigter ej sine fromme. De onde udslettes for evigt, de gudløses Afkom udryddes;
29 義人必承受地土, 永居其上。
de retfærdige arver Landet og skal bo der til evig Tid.
30 義人的口談論智慧; 他的舌頭講說公平。
Den retfærdiges Mund taler Visdom; hans Tunge siger, hvad ret er;
31 上帝的律法在他心裏; 他的腳總不滑跌。
sin Guds Lov har han i Hjertet, ikke vakler hans Skridt.
32 惡人窺探義人, 想要殺他。
Den gudløse lurer paa den retfærdige og staar ham efter Livet,
33 耶和華必不撇他在惡人手中; 當審判的時候,也不定他的罪。
men HERREN giver ham ej i hans Haand og lader ham ikke dømmes for Retten.
34 你當等候耶和華,遵守他的道, 他就抬舉你,使你承受地土; 惡人被剪除的時候,你必看見。
Bi paa HERREN og bliv paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal skue de gudløses Undergang.
35 我見過惡人大有勢力, 好像一棵青翠樹在本土生發。
Jeg har set en gudløs trodse, bryste sig som en Libanons Ceder —
36 有人從那裏經過,不料,他沒有了; 我也尋找他,卻尋不着。
men se, da jeg gik der forbi, var han borte; da jeg søgte ham, fandtes han ikke.
37 你要細察那完全人,觀看那正直人, 因為和平人有好結局。
Vogt paa Uskyld, læg Vind paa Oprigtighed, thi Fredens Mand har en Fremtid;
38 至於犯法的人,必一同滅絕; 惡人終必剪除。
men Overtræderne udryddes til Hobe, de gudløses Fremtid gaar tabt.
39 但義人得救是由於耶和華; 他在患難時作他們的營寨。
De retfærdiges Frelse kommer fra HERREN, deres Tilflugt i Nødens Stund;
40 耶和華幫助他們,解救他們; 他解救他們脫離惡人,把他們救出來, 因為他們投靠他。
HERREN hjælper og frier dem, fra de gudløse frier og frelser han dem; thi hos ham har de søgt deres Tilflugt.

< 詩篇 37 >