< 詩篇 35 >
1 大衛的詩。 耶和華啊,與我相爭的,求你與他們相爭! 與我相戰的,求你與他們相戰!
Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 抽出槍來,擋住那追趕我的; 求你對我的靈魂說:我是拯救你的。
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
4 願那尋索我命的,蒙羞受辱! 願那謀害我的,退後羞愧!
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
6 願他們的道路又暗又滑, 有耶和華的使者追趕他們。
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
7 因他們無故地為我暗設網羅, 無故地挖坑,要害我的性命。
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 願災禍忽然臨到他身上! 願他暗設的網纏住自己! 願他落在其中遭災禍!
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 我的骨頭都要說: 耶和華啊,誰能像你 救護困苦人脫離那比他強壯的, 救護困苦窮乏人脫離那搶奪他的?
alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 至於我,當他們有病的時候, 我便穿麻衣,禁食,刻苦己心; 我所求的都歸到自己的懷中。
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 我這樣行,好像他是我的朋友,我的弟兄; 我屈身悲哀,如同人為母親哀痛。
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 我在患難中,他們卻歡喜,大家聚集。 我所不認識的那些下流人聚集攻擊我; 他們不住地把我撕裂。
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
17 主啊,你看着不理要到幾時呢? 求你救我的靈魂脫離他們的殘害! 救我的生命脫離少壯獅子!
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 求你不容那無理與我為仇的向我誇耀! 不容那無故恨我的向我擠眼!
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 因為他們不說和平話, 倒想出詭詐的言語害地上的安靜人。
Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 他們大大張口攻擊我,說: 阿哈,阿哈,我們的眼已經看見了!
de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
22 耶和華啊,你已經看見了,求你不要閉口! 主啊,求你不要遠離我!
Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 我的上帝我的主啊,求你奮興醒起, 判清我的事,伸明我的冤!
rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 耶和華-我的上帝啊,求你按你的公義判斷我, 不容他們向我誇耀!
døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 不容他們心裏說:阿哈,遂我們的心願了! 不容他們說:我們已經把他吞了!
Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
26 願那喜歡我遭難的一同抱愧蒙羞! 願那向我妄自尊大的披慚愧,蒙羞辱!
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 願那喜悅我冤屈得伸的歡呼快樂; 願他們常說:當尊耶和華為大! 耶和華喜悅他的僕人平安。
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.