< 詩篇 34 >
1 大衛在亞比米勒面前裝瘋,被他趕出去,就作這詩。 我要時時稱頌耶和華; 讚美他的話必常在我口中。
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 我曾尋求耶和華,他就應允我, 救我脫離了一切的恐懼。
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 我這困苦人呼求,耶和華便垂聽, 救我脫離一切患難。
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 耶和華的使者在敬畏他的人四圍安營, 搭救他們。
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 你們要嘗嘗主恩的滋味,便知道他是美善; 投靠他的人有福了!
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 耶和華的聖民哪,你們當敬畏他, 因敬畏他的一無所缺。
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 少壯獅子還缺食忍餓, 但尋求耶和華的甚麼好處都不缺。
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 眾弟子啊,你們當來聽我的話! 我要將敬畏耶和華的道教訓你們。
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 耶和華的眼目看顧義人; 他的耳朵聽他們的呼求。
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 耶和華向行惡的人變臉, 要從世上除滅他們的名號。
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 義人呼求,耶和華聽見了, 便救他們脫離一切患難。
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 耶和華救贖他僕人的靈魂; 凡投靠他的,必不致定罪。
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.