詩篇 2

1 外邦為甚麼爭鬧？ 萬民為甚麼謀算虛妄的事？

Hvorfor fnyser Hedninger, hvi pønser Folkefærd på hvad fåfængt er?

2 世上的君王一齊起來， 臣宰一同商議， 要敵擋耶和華並他的受膏者，

Jordens Konger rejser sig, Fyrster samles til Råd mod HERREN og mod hans Salvede:

3 說：我們要掙開他們的捆綁， 脫去他們的繩索。

"Lad os sprænge deres Bånd og kaste Rebene af os!"

4 那坐在天上的必發笑； 主必嗤笑他們。

Han, som troner i Himlen, ler, Herren, han spotter dem.

5 那時，他要在怒中責備他們， 在烈怒中驚嚇他們，

Så taler han til dem i Vrede, forfærder dem i sin Harme:

6 說：我已經立我的君 在錫安－我的聖山上了。

"Jeg har dog indsat min Konge på Zion, mit hellige Bjerg!"

7 受膏者說：我要傳聖旨。 耶和華曾對我說：你是我的兒子， 我今日生你。

Jeg kundgør HERRENs Tilsagn. Han sagde til mig: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag!

8 你求我，我就將列國賜你為基業， 將地極賜你為田產。

Bed mig, og jeg giver dig Hedningefolk til Arv og den vide Jord i Eje;

9 你必用鐵杖打破他們； 你必將他們如同窯匠的瓦器摔碎。

med Jernspir skal du knuse dem og sønderslå dem som en Pottemagers Kar!"

10 現在，你們君王應當省悟！ 你們世上的審判官該受管教！

Og nu, I Konger, vær kloge, lad eder råde, I Jordens Dommere,

11 當存畏懼事奉耶和華， 又當存戰兢而快樂。

tjener HERREN i Frygt, fryd jer med Bæven!

12 當以嘴親子，恐怕他發怒， 你們便在道中滅亡， 因為他的怒氣快要發作。 凡投靠他的，都是有福的。

Kysser Sønnen, at ikke han vredes og I forgår! Snart blusset hans Vrede op. Salig hver den, der lider på ham!