< 詩篇 139 >

1 大衛的詩,交與伶長。 耶和華啊,你已經鑒察我,認識我。
(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 我坐下,我起來,你都曉得; 你從遠處知道我的意念。
Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 我行路,我躺臥,你都細察; 你也深知我一切所行的。
du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 耶和華啊,我舌頭上的話, 你沒有一句不知道的。
Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 你在我前後環繞我, 按手在我身上。
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.
6 這樣的知識奇妙,是我不能測的, 至高,是我不能及的。
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 我往哪裏去躲避你的靈? 我往哪裏逃、躲避你的面?
Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?
8 我若升到天上,你在那裏; 我若在陰間下榻,你也在那裏。 (Sheol h7585)
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; (Sheol h7585)
9 我若展開清晨的翅膀, 飛到海極居住,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 就是在那裏,你的手必引導我; 你的右手也必扶持我。
da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!
11 我若說:黑暗必定遮蔽我, 我周圍的亮光必成為黑夜;
Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"
12 黑暗也不能遮蔽我,使你不見, 黑夜卻如白晝發亮。 黑暗和光明,在你看都是一樣。
så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 我的肺腑是你所造的; 我在母腹中,你已覆庇我。
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 我要稱謝你,因我受造,奇妙可畏; 你的作為奇妙,這是我心深知道的。
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 我在暗中受造,在地的深處被聯絡; 那時,我的形體並不向你隱藏。
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 我未成形的體質,你的眼早已看見了; 你所定的日子,我尚未度一日, 你都寫在你的冊上了。
som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 上帝啊,你的意念向我何等寶貴! 其數何等眾多!
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 我若數點,比海沙更多; 我睡醒的時候,仍和你同在。
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.
19 上帝啊,你必要殺戮惡人; 所以,你們好流人血的,離開我去吧!
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,
20 因為他們說惡言頂撞你; 你的仇敵也妄稱你的名。
de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 耶和華啊,恨惡你的,我豈不恨惡他們嗎? 攻擊你的,我豈不憎嫌他們嗎?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;
22 我切切地恨惡他們, 以他們為仇敵。
med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.
23 上帝啊,求你鑒察我,知道我的心思, 試煉我,知道我的意念,
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 看在我裏面有甚麼惡行沒有, 引導我走永生的道路。
Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!

< 詩篇 139 >