< 詩篇 132 >
1 上行之詩。 耶和華啊,求你記念大衛所受的一切苦難!
Ein song til høgtidsferderne. Herre, kom i hug for David all hans møda!
Han som svor for Herren, lova Jakobs velduge:
«Ikkje gjeng eg inn i mitt heimetjeld, ikkje stig eg upp på lega i mi seng,
ikkje unner eg augo svevn, ikkje augneloki ein blund,
5 直等我為耶和華尋得所在, 為雅各的大能者尋得居所。
fyrr eg finn ein stad for Herren, ein bustad for Jakobs velduge.»
6 我們聽說約櫃在以法他, 我們在基列‧耶琳就尋見了。
Sjå, me høyrde um henne i Efrata, so fann me henne i skogbygdi.
Lat oss ganga til hans bustad, lat oss tilbeda for hans fotskammel!
8 耶和華啊,求你興起, 和你有能力的約櫃同入安息之所!
Statt upp, Herre, og kom til din kvilestad, du og ditt veldes kista!
Prestarne dine klæde seg i rettferd, og dine trugne ropa med fagnad!
10 求你因你僕人大衛的緣故, 不要厭棄你的受膏者!
For David, din tenars skuld vis ikkje frå deg åsyni åt den du hev salva!
11 耶和華向大衛、憑誠實起了誓, 必不反覆,說: 我要使你所生的 坐在你的寶座上。
Herren hev svore David ein sann eid, den gjeng han ikkje ifrå: «Av di livsfrukt vil eg setja kongar på din stol.
12 你的眾子若守我的約 和我所教訓他們的法度, 他們的子孫必永遠坐在你的寶座上。
Dersom dine søner held mi pakt og mine vitnemål som eg skal læra deim, so skal og deira søner æveleg og alltid sitja på din kongsstol.»
13 因為耶和華揀選了錫安, 願意當作自己的居所,
For Herren hev valt seg Sion, han ynskte det til sin bustad:
14 說:這是我永遠安息之所; 我要住在這裏, 因為是我所願意的。
«Dette er min kvilestad for all tid, her vil eg bu, for det hev eg ynskt.
Maten her vil eg rikleg signa, dei fatige vil eg metta med brød,
og prestarne vil eg klæda med frelsa, og dei gudlege skal ropa høgt av fagnad.
17 我要叫大衛的角在那裏發生; 我為我的受膏者預備明燈。
Der vil eg lata veksa upp eit horn for David, der hev eg stelt til ei lampa for den eg hev salva.
18 我要使他的仇敵披上羞恥; 但他的冠冕要在頭上發光。
Hans fiendar vil eg klæda med skam, men yver honom skal hans kruna stråla.»