詩篇 127

1 所羅門上行之詩。 若不是耶和華建造房屋， 建造的人就枉然勞力； 若不是耶和華看守城池， 看守的人就枉然警醒。

Dersom Herren ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom Herren ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves.

2 你們清晨早起，夜晚安歇， 吃勞碌得來的飯，本是枉然； 惟有耶和華所親愛的，必叫他安然睡覺。

Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne.

3 兒女是耶和華所賜的產業； 所懷的胎是他所給的賞賜。

Se, Børn ere en Arv fra Herren, Livsens Frugt er en Løn.

4 少年時所生的兒女 好像勇士手中的箭。

Som Pile i den vældiges Haand, saa ere Ungdoms Sønner.

5 箭袋充滿的人便為有福； 他們在城門口和仇敵說話的時候， 必不至於羞愧。

Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.