< 詩篇 123 >

1 上行之詩。 坐在天上的主啊, 我向你舉目。
Til dig opløfter jeg mine Øjne, du, som sidder i Himmelen!
2 看哪,僕人的眼睛怎樣望主人的手, 使女的眼睛怎樣望主母的手, 我們的眼睛也照樣望耶和華-我們的上帝, 直到他憐憫我們。
Se, som Tjeneres Øjne agte paa deres Herrers Haand, som en Tjenestepiges Øjne paa hendes Frues Haand, saa agte vore Øjne paa Herren vor Gud, indtil han vorder os naadig.
3 耶和華啊,求你憐憫我們,憐憫我們! 因為我們被藐視,已到極處。
Vær os naadig, Herre! vær os naadig; thi vi ere saare mættede af Foragt.
4 我們被那些安逸人的譏誚 和驕傲人的藐視,已到極處。
Vor Sjæl er saare mættet af de sorgløses Spot og de hovmodiges Foragt.

< 詩篇 123 >