< 詩篇 120 >
1 上行(或譯登階,下同)之詩。 我在急難中求告耶和華, 他就應允我。
(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
2 耶和華啊,求你救我脫離說謊的嘴唇和詭詐的舌頭!
HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
3 詭詐的舌頭啊,要給你甚麼呢? 要拿甚麼加給你呢?
Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!