< 詩篇 12 >
1 大衛的詩,交與伶長。調用第八。 耶和華啊,求你幫助,因虔誠人斷絕了; 世人中間的忠信人沒有了。
Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.
2 人人向鄰舍說謊; 他們說話,是嘴唇油滑,心口不一。
HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
4 他們曾說:我們必能以舌頭得勝; 我們的嘴唇是我們自己的, 誰能作我們的主呢?
Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
5 耶和華說:因為困苦人的冤屈 和貧窮人的歎息, 我現在要起來, 把他安置在他所切慕的穩妥之地。
dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«
6 耶和華的言語是純淨的言語, 如同銀子在泥爐中煉過七次。
»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«
7 耶和華啊,你必保護他們; 你必保佑他們永遠脫離這世代的人。
HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.