詩篇 109
1 大衛的詩，交與伶長。 我所讚美的上帝啊， 求你不要閉口不言。
Til songmeisteren; av David, ein salme. Min lovsongs Gud, teg ikkje!
2 因為惡人的嘴和詭詐人的口已經張開攻擊我； 他們用撒謊的舌頭對我說話。
For dei hev late upp sin ugudlege og falske munn imot meg, dei hev tala imot meg med ljugartunga.
3 他們圍繞我，說怨恨的話， 又無故地攻打我。
Med hatfulle ord hev dei kringsett meg og ført strid imot meg utan årsak.
4 他們與我為敵以報我愛， 但我專心祈禱。
Til løn for min kjærleik stod dei imot meg, endå eg berre bed,
5 他們向我以惡報善， 以恨報愛。
dei hev lagt vondt yver meg til løn for godt og hat til løn for min kjærleik.
6 願你派一個惡人轄制他， 派一個對頭站在他右邊！
Set ein ugudleg yver honom, og lat ein klagar standa ved hans høgre hand!
7 他受審判的時候， 願他出來擔當罪名！ 願他的祈禱反成為罪！
Når han vert dømd, lat honom ganga skuldig ut, og lat hans bøn verta til synd!
8 願他的年日短少！ 願別人得他的職分！
Lat hans dagar verta få, lat ein annan få hans embætte!
9 願他的兒女為孤兒， 他的妻子為寡婦！
Lat hans born verta farlause og kona hans enkja!
10 願他的兒女漂流討飯， 從他們荒涼之處出來求食！
Lat hans born flakka ikring og beda seg, lat deim ganga som tiggarar frå sin øydelagde heim!
11 願強暴的債主牢籠他一切所有的！ 願外人搶他勞碌得來的！
Lat okerkallen leggja snara um all hans eigedom, og framande plundra hans avling!
12 願無人向他延綿施恩！ 願無人可憐他的孤兒！
Lat ingen finnast som hyser miskunn imot honom, og ingen som ynkast yver hans farlause born!
13 願他的後人斷絕， 名字被塗抹，不傳於下代！
Lat hans etterkomarar ganga til grunnar og deira namn verta utstroke i næste ættled!
14 願他祖宗的罪孽被耶和華記念！ 願他母親的罪過不被塗抹！
Hans fedra skuld vere i minne hjå Herren, og syndi åt mor hans verte ikkje utstroki!
15 願這些罪常在耶和華面前， 使他的名號斷絕於世！
Dei vere alltid for Herrens åsyn, og han rydje deira minne ut av jordi,
16 因為他不想施恩， 卻逼迫困苦窮乏的和傷心的人， 要把他們治死。
av di han ikkje kom i hug å gjera miskunn, men forfylgde ein arm og fatig mann, og ein hjarteskræmd og vilde drepa honom.
17 他愛咒罵，咒罵就臨到他； 他不喜愛福樂，福樂就與他遠離！
Han elska forbanning, og denne kom yver honom, han lika ikkje velsigning, og denne kom langt burt frå honom.
18 他拿咒罵當衣服穿上； 這咒罵就如水進他裏面， 像油入他的骨頭。
Han klædde seg i forbanning som sitt klædeplagg, og ho trengde som vatn inn i hans liv, og som olje i hans bein.
19 願這咒罵當他遮身的衣服， 當他常束的腰帶！
Lat henne verta honom til ei kåpa som han sveiper seg i, og til eit belte som han alltid bind um seg!
20 這就是我對頭和用惡言議論我的人 從耶和華那裏所受的報應。
Dette vere løni frå Herren åt mine motstandarar, og åt deim som talar vondt imot mi sjæl!
21 主－耶和華啊，求你為你的名恩待我； 因你的慈愛美好，求你搭救我！
Og du, Herre, Herre, gjer vel imot meg for ditt namn skuld, etter som di miskunn er god, so berga meg!
22 因為我困苦窮乏， 內心受傷。
For arm og fatig er eg, og mitt hjarta er gjenomstunge i meg.
23 我如日影漸漸偏斜而去； 我如蝗蟲被抖出來。
Som ein skugge når han lengjest, kverv eg burt, eg vert jaga burt som ein grashopp.
24 我因禁食，膝骨軟弱； 我身上的肉也漸漸瘦了。
Mine kne er ustøde av fasta, og holdet mitt misser feita.
25 我受他們的羞辱， 他們看見我便搖頭。
Og eg hev vorte til spott for deim; når dei ser meg, rister dei på hovudet.
26 耶和華－我的上帝啊，求你幫助我， 照你的慈愛拯救我，
Hjelp meg, Herre min Gud, frels meg etter di miskunn!
27 使他們知道這是你的手， 是你－耶和華所行的事。
so dei må kjenna, at dette er di hand, at du, Herre, hev gjort det.
28 任憑他們咒罵，惟願你賜福； 他們幾時起來就必蒙羞， 你的僕人卻要歡喜。
Dei forbannar, men du velsignar, dei stend upp, men vert skjemde, og din tenar gled seg.
29 願我的對頭披戴羞辱！ 願他們以自己的羞愧為外袍遮身！
Mine motstandarar skal klæda seg i skjemsla og sveipa seg i si skam som i ei kåpa.
30 我要用口極力稱謝耶和華； 我要在眾人中間讚美他；
Eg vil takka Herren storleg med min munn, og midt imillom mange vil eg lova honom.
31 因為他必站在窮乏人的右邊， 要救他脫離審判他靈魂的人。
For han stend på høgre sida åt den fatige til å frelsa honom frå deim som dømer hans sjæl.
