< 詩篇 102 >

1 困苦人發昏的時候,在耶和華面前吐露苦情的禱告。 耶和華啊,求你聽我的禱告, 容我的呼求達到你面前!
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 我在急難的日子,求你向我側耳; 不要向我掩面! 我呼求的日子,求你快快應允我!
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 因為,我的年日如煙雲消滅; 我的骨頭如火把燒着。
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 我的心被傷,如草枯乾, 甚至我忘記吃飯。
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 因我唉哼的聲音, 我的肉緊貼骨頭。
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 我如同曠野的鵜鶘; 我好像荒場的鴞鳥。
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 我警醒不睡; 我像房頂上孤單的麻雀。
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 我的仇敵終日辱罵我; 向我猖狂的人指着我賭咒。
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 我吃過爐灰,如同吃飯; 我所喝的與眼淚攙雜。
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 這都因你的惱恨和忿怒; 你把我拾起來,又把我摔下去。
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 我的年日如日影偏斜; 我也如草枯乾。
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 惟你-耶和華必存到永遠; 你可記念的名也存到萬代。
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 你必起來憐恤錫安, 因現在是可憐她的時候, 日期已經到了。
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 你的僕人原來喜悅她的石頭, 可憐她的塵土。
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 列國要敬畏耶和華的名; 世上諸王都敬畏你的榮耀。
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 因為耶和華建造了錫安, 在他榮耀裏顯現。
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 他垂聽窮人的禱告, 並不藐視他們的祈求。
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 這必為後代的人記下, 將來受造的民要讚美耶和華。
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 因為,他從至高的聖所垂看; 耶和華從天向地觀察,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 要垂聽被囚之人的歎息, 要釋放將要死的人,
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 使人在錫安傳揚耶和華的名, 在耶路撒冷傳揚讚美他的話,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 就是在萬民和列國 聚會事奉耶和華的時候。
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 他使我的力量中道衰弱, 使我的年日短少。
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 我說:我的上帝啊, 不要使我中年去世。 你的年數世世無窮!
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 你起初立了地的根基; 天也是你手所造的。
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 天地都要滅沒,你卻要長存; 天地都要如外衣漸漸舊了。 你要將天地如裏衣更換, 天地就都改變了。
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 惟有你永不改變; 你的年數沒有窮盡。
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 你僕人的子孫要長存; 他們的後裔要堅立在你面前。
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.

< 詩篇 102 >