< 箴言 5 >
1 我兒,要留心我智慧的話語, 側耳聽我聰明的言詞,
Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre,
at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig.
Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane;
men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd;
5 她的腳下入死地; 她腳步踏住陰間, (Sheol )
hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; (Sheol )
6 以致她找不着生命平坦的道。 她的路變遷不定, 自己還不知道。
hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke.
Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord!
Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær,
9 恐怕將你的尊榮給別人, 將你的歲月給殘忍的人;
at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar.
10 恐怕外人滿得你的力量, 你勞碌得來的,歸入外人的家;
at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus,
saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen,
og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse,
13 也不聽從我師傅的話, 又不側耳聽那教訓我的人?
saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig!
Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!«
Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd;
16 你的泉源豈可漲溢在外? 你的河水豈可流在街上?
lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene!
Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig!
Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 她如可愛的麀鹿,可喜的母鹿; 願她的胸懷使你時時知足, 她的愛情使你常常戀慕。
den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed!
Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn?
21 因為,人所行的道都在耶和華眼前; 他也修平人一切的路。
Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor;
22 惡人必被自己的罪孽捉住; 他必被自己的罪惡如繩索纏繞。
den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb;
23 他因不受訓誨就必死亡; 又因愚昧過甚,必走差了路。
han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab.