< 箴言 29 >
1 人屢次受責罰,仍然硬着頸項; 他必頃刻敗壞,無法可治。
Hvo Nakken gør stiv, skønt revset tit, han knuses brat uden Lægedom.
Er der mange retfærdige, glædes Folket, men råder de gudløse, sukker Folket.
3 愛慕智慧的,使父親喜樂; 與妓女結交的,卻浪費錢財。
Hvo Visdom elsker, glæder sin Fader, hvo Skøger omgås, bortødsler Gods.
Kongen grundfæster Landet med Ret, en Udsuger lægger det øde.
Mand, der smigrer sin Næste, breder et Net for hans Fod.
I sin Brøde hildes den onde, den retfærdige jubler af Glæde.
7 義人知道查明窮人的案; 惡人沒有聰明,就不得而知。
Den retfærdige kender de ringes Retssag; den gudløse skønner intet.
Spottere ophidser Byen, men Vismænd, de stiller Vrede.
9 智慧人與愚妄人相爭, 或怒或笑,總不能使他止息。
Går Vismand i Rette med Dåre, vredes og ler han, alt preller af.
10 好流人血的,恨惡完全人, 索取正直人的性命。
De blodtørstige hader lydefri Mand, de retsindige tager sig af ham.
En Tåbe slipper al sin Voldsomhed løs, Vismand stiller den omsider.
En Fyrste, som lytter til Løgnetale, får lufter gudløse Tjenere.
13 貧窮人、強暴人在世相遇; 他們的眼目都蒙耶和華光照。
Fattigmand og Blodsuger mødes, HERREN giver begges Øjne Glans.
En Konge, der dømmer de ringe med Ret, hans Trone står fast evindelig.
15 杖打和責備能加增智慧; 放縱的兒子使母親羞愧。
Ris og Revselse, det giver Visdom, uvorn Dreng gør sin Moder Skam.
16 惡人加多,過犯也加多, 義人必看見他們跌倒。
Bliver mange gudløse tiltager Synd; retfærdige ser med Fryd deres Fald.
17 管教你的兒子,他就使你得安息, 也必使你心裏喜樂。
Tugt din Søn, så kvæger han dig og bringer din Sjæl, hvad der smager.
18 沒有異象,民就放肆; 惟遵守律法的,便為有福。
Uden Syner forvildes et Folk; salig den, der vogter på Loven.
19 只用言語,僕人不肯受管教; 他雖然明白,也不留意。
Med Ord lader Træl sig ikke tugte, han fatter dem vel, men adlyder ikke.
Ser du en Mand, der er hastig til Tale, for en Tåbe er der snarere Håb end for ham.
21 人將僕人從小嬌養, 這僕人終久必成了他的兒子。
Forvænner man sin Træl fra ung, vil han til sidst være Herre.
Hidsig Mand vækker Strid, vredladen Mand gør megen Synd.
23 人的高傲必使他卑下; 心裏謙遜的,必得尊榮。
Et Menneskes Hovmod ydmyger ham, den ydmyge opnår Ære.
24 人與盜賊分贓,是恨惡自己的性命; 他聽見叫人發誓的聲音,卻不言語。
Hæleren hader sit Liv, han hører Forbandelsen, men melder intet.
25 懼怕人的,陷入網羅; 惟有倚靠耶和華的,必得安穩。
Frygt for Mennesker leder i Snare, men den, der stoler på HERREN, er bjærget.
Mange søger en Fyrstes Gunst; Mands Ret er dog fra HERREN.
27 為非作歹的,被義人憎嫌; 行事正直的,被惡人憎惡。
Urettens Mand er retfærdiges Gru, hvo redeligt vandrer, gudløses Gru.