< 箴言 14 >

1 智慧婦人建立家室; 愚妄婦人親手拆毀。
Visdom bygger sig Hus, Daarskabs Hænder river det ned.
2 行動正直的,敬畏耶和華; 行事乖僻的,卻藐視他。
Hvo redeligt vandrer, frygter HERREN, men den, som gaar Krogveje, agter ham ringe.
3 愚妄人口中驕傲,如杖責打己身; 智慧人的嘴必保守自己。
I Daarens Mund er Ris til hans Ryg, for de vise staar Læberne Vagt.
4 家裏無牛,槽頭乾淨; 土產加多乃憑牛力。
Naar der ikke er Okser, er Laden tom, ved Tyrens Kraft bliver Høsten stor.
5 誠實見證人不說謊話; 假見證人吐出謊言。
Sanddru Vidne lyver ikke, det falske Vidne farer med Løgn.
6 褻慢人尋智慧,卻尋不着; 聰明人易得知識。
Spotter søger Visdom, men finder den ikke, til Kundskab kommer forstandig let.
7 到愚昧人面前, 不見他嘴中有知識。
Gaa fra en Mand, som er en Taabe, der mærker du intet til Kundskabs Læber.
8 通達人的智慧在乎明白己道; 愚昧人的愚妄乃是詭詐。
Den kloge i sin Visdom er klar paa sin Vej, men Taabers Daarskab er Svig.
9 愚妄人犯罪,以為戲耍; 正直人互相喜悅。
Med Daarer driver Skyldofret Spot, men Velvilje raader iblandt retsindige.
10 心中的苦楚,自己知道; 心裏的喜樂,外人無干。
Hjertet kender sin egen Kvide, fremmede blander sig ej i dets Glæde.
11 奸惡人的房屋必傾倒; 正直人的帳棚必興盛。
Gudløses Hus lægges øde, retsindiges Telt staar i Blomst.
12 有一條路,人以為正, 至終成為死亡之路。
Mangen Vej synes Manden ret, og saa er dens Ende dog Dødens Veje.
13 人在喜笑中,心也憂愁; 快樂至極就生愁苦。
Selv under Latter kan Hjertet lide, og Glædens Ende er Kummer.
14 心中背道的,必滿得自己的結果; 善人必從自己的行為得以知足。
Af sine Veje mættes den frafaldne, af sine Gerninger den, som er god.
15 愚蒙人是話都信; 通達人步步謹慎。
Den tankeløse tror hvert Ord, den kloge overtænker sine Skridt.
16 智慧人懼怕,就遠離惡事; 愚妄人卻狂傲自恃。
Den vise ængstes og skyr det onde, Taaben buser sorgløs paa.
17 輕易發怒的,行事愚妄; 設立詭計的,被人恨惡。
Den hidsige bærer sig taabeligt ad, man hader rænkefuld Mand.
18 愚蒙人得愚昧為產業; 通達人得知識為冠冕。
De tankeløse giver Daarskab i Arv, de kloge efterlader sig Kundskab.
19 壞人俯伏在善人面前; 惡人俯伏在義人門口。
Onde maa bukke for gode, gudløse staa ved retfærdiges Døre.
20 貧窮人連鄰舍也恨他; 富足人朋友最多。
Fattigmand hades endog af sin Ven, men Rigmands Venner er mange.
21 藐視鄰舍的,這人有罪; 憐憫貧窮的,這人有福。
Den, der foragter sin Næste, synder, lykkelig den, der har Medynk med arme.
22 謀惡的,豈非走入迷途嗎? 謀善的,必得慈愛和誠實。
De, som virker ondt, farer visselig vild; de, som virker godt, finder Naade og Trofasthed.
23 諸般勤勞都有益處; 嘴上多言乃致窮乏。
Ved al Slags Møje vindes der noget, Mundsvejr volder kun Tab.
24 智慧人的財為自己的冠冕; 愚妄人的愚昧終是愚昧。
De vises Krone er Kløgt, Taabers Krans er Daarskab.
25 作真見證的,救人性命; 吐出謊言的,施行詭詐。
Sanddru Vidne frelser Sjæle; den, som farer med Løgn, bedrager.
26 敬畏耶和華的,大有倚靠; 他的兒女也有避難所。
Den stærkes Tillid er HERRENS Frygt, hans Sønner skal have en Tilflugt.
27 敬畏耶和華就是生命的泉源, 可以使人離開死亡的網羅。
HERRENS Frygt er en Livsens Kilde, derved undgaas Dødens Snarer.
28 帝王榮耀在乎民多; 君王衰敗在乎民少。
At Folket er stort, er Kongens Hæder, Brist paa Folk er Fyrstens Fald.
29 不輕易發怒的,大有聰明; 性情暴躁的,大顯愚妄。
Den sindige er rig paa Indsigt, den heftige driver det vidt i Daarskab.
30 心中安靜是肉體的生命; 嫉妒是骨中的朽爛。
Sagtmodigt Hjerte er Liv for Legemet, Avind er Edder i Benene.
31 欺壓貧寒的,是辱沒造他的主; 憐憫窮乏的,乃是尊敬主。
At kue den ringe er Haan mod hans Skaber, han æres ved Medynk med fattige.
32 惡人在所行的惡上必被推倒; 義人臨死,有所投靠。
Ved sin Ondskab styrtes den gudløse, ved lydefri Færd er retfærdige trygge.
33 智慧存在聰明人心中; 愚昧人心裏所存的,顯而易見。
Visdom bor i forstandiges Hjerte, i Taabers Indre kendes den ikke.
34 公義使邦國高舉; 罪惡是人民的羞辱。
Retfærdighed løfter et Folk, men Synd er Folkenes Skændsel.
35 智慧的臣子蒙王恩惠; 貽羞的僕人遭其震怒。
En klog Tjener har Kongens Yndest, en vanartet rammer hans Vrede.

< 箴言 14 >