箴言 14
1 智慧婦人建立家室； 愚妄婦人親手拆毀。
Kvinders Visdom har bygget sit Hus; men Daarskaben bryder det ned med sine Hænder.
2 行動正直的，敬畏耶和華； 行事乖僻的，卻藐視他。
Den, som vandrer i sin Oprigtighed, frygter Herren; men den, som gaar paa Krogveje, foragter ham.
3 愚妄人口中驕傲，如杖責打己身； 智慧人的嘴必保守自己。
I Daarens Mund er Hovmods Ris; men de vises Læber skulle bevare dem selv.
4 家裏無牛，槽頭乾淨； 土產加多乃憑牛力。
Hvor ingen Øksne ere, der er Krybben ren; men megen Indtægt kommer ved Oksens Kraft.
5 誠實見證人不說謊話； 假見證人吐出謊言。
Et trofast Vidne lyver ikke; men et falsk Vidne udblæser Løgne.
6 褻慢人尋智慧，卻尋不着； 聰明人易得知識。
Spotteren søger Visdom, og han finder den ikke; men for den forstandige er Kundskab let.
7 到愚昧人面前， 不見他嘴中有知識。
Gak bort fra en Mand, som er en Daare; thi du vil ikke have fundet Kundskab paa hans Læber.
8 通達人的智慧在乎明白己道； 愚昧人的愚妄乃是詭詐。
Den kloges Visdom er, at han forstaar sig paa sin Vej; men Daarers Taabelighed er, at de blive bedragne.
9 愚妄人犯罪，以為戲耍； 正直人互相喜悅。
Daarerne spottes af deres eget Skyldoffer; men med de oprigtige er Velbehageligheden.
10 心中的苦楚，自己知道； 心裏的喜樂，外人無干。
Hjertet kender sin Sjæls Bitterhed, og en fremmed skal ikke blande sig i dets Glæde.
11 奸惡人的房屋必傾倒； 正直人的帳棚必興盛。
De ugudeliges Hus skal ødelægges; men de retsindiges Telt skal blomstre.
12 有一條路，人以為正， 至終成為死亡之路。
Der er en Vej, som kan synes en Mand ret; men til sidst bliver den Vej til Døden.
13 人在喜笑中，心也憂愁； 快樂至極就生愁苦。
Selv under Latteren føler Hjertet Smerte, og til sidst bliver Glæden Bedrøvelse.
14 心中背道的，必滿得自己的結果； 善人必從自己的行為得以知足。
Den, hvis Hjerte er afveget, skal mættes ved sine Veje, men den gode Mand ved det, han har i Eje.
15 愚蒙人是話都信； 通達人步步謹慎。
Den uerfarne tror alting, men den kloge agter paa sin Gang.
16 智慧人懼怕，就遠離惡事； 愚妄人卻狂傲自恃。
Den vise frygter og viger fra ondt; men en Daare er overmodig, og tryg.
17 輕易發怒的，行事愚妄； 設立詭計的，被人恨惡。
Den, som er hastig til Vrede, gør Daarlighed, og den underfundige Mand hades.
18 愚蒙人得愚昧為產業； 通達人得知識為冠冕。
De uvidende arve Daarlighed; men de kloge favne Kundskab.
19 壞人俯伏在善人面前； 惡人俯伏在義人門口。
De onde maa bøje sig for de godes Ansigt og de ugudelige for den retfærdiges Porte.
20 貧窮人連鄰舍也恨他； 富足人朋友最多。
Selv for sin Ven er den fattige forhadt; men mange ere de, som elske den rige.
21 藐視鄰舍的，這人有罪； 憐憫貧窮的，這人有福。
Hvo som foragter sin Næste, synder; men den, som forbarmer sig over de elendige, er lyksalig.
22 謀惡的，豈非走入迷途嗎？ 謀善的，必得慈愛和誠實。
Fare ikke de vild, som optænke ondt? men de, som optænke godt, finde Miskundhed og Troskab.
23 諸般勤勞都有益處； 嘴上多言乃致窮乏。
I alt besværligt Arbejde er der Fordel; men hvor det bliver ved Læbers Ord, fører det kun til Mangel.
24 智慧人的財為自己的冠冕； 愚妄人的愚昧終是愚昧。
De vises Rigdom er deres Krone; men Daarers Taabelighed bliver Taabelighed.
25 作真見證的，救人性命； 吐出謊言的，施行詭詐。
Et sanddru Vidne redder Sjæle, men den, som udblæser Løgn, er svigefuld.
26 敬畏耶和華的，大有倚靠； 他的兒女也有避難所。
I Herrens Frygt har en et stærkt Værn, og for hans Børn skal der være en Tilflugt.
27 敬畏耶和華就是生命的泉源， 可以使人離開死亡的網羅。
Herrens Frygt er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
28 帝王榮耀在乎民多； 君王衰敗在乎民少。
At have meget Folk er en Konges Ære; men hvor Folket er borte, er det en Fyrstes Fordærvelse.
29 不輕易發怒的，大有聰明； 性情暴躁的，大顯愚妄。
Den langmodige har megen Forstand; men den, som er hastig i Sindet, forraader Daarskab.
30 心中安靜是肉體的生命； 嫉妒是骨中的朽爛。
Et blidt Hjerte er Liv for Legemet; men Hidsighed er Raaddenhed for Benene,
31 欺壓貧寒的，是辱沒造他的主； 憐憫窮乏的，乃是尊敬主。
Hvo som fortrykker den ringe, forhaaner hans Skaber; men hvo som forbarmer sig over den fattige, ærer ham.
32 惡人在所行的惡上必被推倒； 義人臨死，有所投靠。
Den ugudelige styrtes for sin Ondskab; men den retfærdige har Fortrøstning i sin Død.
33 智慧存在聰明人心中； 愚昧人心裏所存的，顯而易見。
I den forstandiges Hjerte hviler Visdommen; men i Daarers Indre giver den sig til Kende.
34 公義使邦國高舉； 罪惡是人民的羞辱。
Retfærdighed ophøjer et Folk; men Synden er Folkenes Skændsel
35 智慧的臣子蒙王恩惠； 貽羞的僕人遭其震怒。
Kongens Velbehag er til en klog Tjener, men hans Vrede er over den, som gør Skam.
