< 箴言 11 >
1 詭詐的天平為耶和華所憎惡; 公平的法碼為他所喜悅。
Falske Vægtskåle er HERREN en gru, fuldvvægtigt Lod er efter hans Sind.
Kommer Hovmod, kommer og Skændsel, men med ydmyge følger der Visdom.
3 正直人的純正必引導自己; 奸詐人的乖僻必毀滅自己。
Retsindiges Uskyld leder dem trygt, troløses falskhed lægger dem øde.
4 發怒的日子資財無益; 惟有公義能救人脫離死亡。
Ej hjælper Rigdom på Vredens Dag, men Retfærd redder fra Døden.
5 完全人的義必指引他的路; 但惡人必因自己的惡跌倒。
Den lydefris Retfærd jævner hans Vej, for sin Gudløshed falder den gudløse.
6 正直人的義必拯救自己; 奸詐人必陷在自己的罪孽中。
Retsindiges Retfærd bringer dem Frelse, troløse fanges i egen Attrå.
7 惡人一死,他的指望必滅絕; 罪人的盼望也必滅沒。
Ved Døden brister den gudløses Håb, Dårers Forventning brister.
Den retfærdige fries af Trængsel, den gudløse kommer i hans Sted.
Med sin Mund lægger vanhellig Næsten øde, retfærdige fries ved Kundskab.
Ved retfærdiges Lykke jubler en By, der er Fryd ved gudløses Undergang.
11 城因正直人祝福便高舉, 卻因邪惡人的口就傾覆。
Ved retsindiges Velsignelse rejser en By sig, den styrtes i Grus ved gudløses Mund.
Mand uden Vid ser ned på sin Næste, hvo, som har Indsigt, tier.
13 往來傳舌的,洩漏密事; 心中誠實的,遮隱事情。
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, den pålidelige skjuler Sagen.
Uden Styre står et Folk for Fald, vel står det til, hvor mange giver Råd.
15 為外人作保的,必受虧損; 恨惡擊掌的,卻得安穩。
Den går det ilde, som borger for andre, tryg er den, der hader Håndslag.
Yndefuld Kvinde vinder Manden Ære; hader hun Retsind, volder hun Skændsel. De lade må savne Gods, flittige vinder sig Rigdom.
Kærlig Mand gør vel mod sin Sjæl, den grumme er hård ved sit eget Kød.
18 惡人經營,得虛浮的工價; 撒義種的,得實在的果效。
Den gudløse skaber kun skuffende Vinding, hvo Retfærd sår, får virkelig Løn.
19 恆心為義的,必得生命; 追求邪惡的,必致死亡。
At hige efter Retfærd er Liv, at jage efter ondt er Død.
20 心中乖僻的,為耶和華所憎惡; 行事完全的,為他所喜悅。
De svigefulde er HERREN en Gru, hans Velbehag ejer, hvo lydefrit vandrer.
21 惡人雖然連手,必不免受罰; 義人的後裔必得拯救。
Visselig undgår den onde ej Straf, de retfærdiges Æt går fri.
Som Guldring i Svinetryne er fager Kvinde, der ikke kan skønne.
Retfærdiges Ønske bliver kun til Lykke, gudløse har kun Vrede i Vente.
24 有施散的,卻更增添; 有吝惜過度的,反致窮乏。
En strør om sig og gør dog Fremgang, en anden nægter sig alt og mangler.
Gavmild Sjæl bliver mæt; hvo andre kvæger, kvæges og selv.
26 屯糧不賣的,民必咒詛他; 情願出賣的,人必為他祝福。
Hvo Kornet gemmer, ham bander Folket, Velsignelse kommer over den, som sælger.
27 懇切求善的,就求得恩惠; 惟獨求惡的,惡必臨到他身。
Hvo der jager efter godt, han søger efter Yndest, hvo der higer efter ondt, ham kommer det over.
28 倚仗自己財物的,必跌倒; 義人必發旺,如青葉。
Hvo der stoler på sin Rigdom, falder, retfærdige grønnes som Løv.
29 擾害己家的,必承受清風; 愚昧人必作慧心人的僕人。
Den, der øder sit Hus, høster Vind, Dåre bliver Vismands Træl.
30 義人所結的果子就是生命樹; 有智慧的,必能得人。
Retfærds Frugt er et Livets Træ, Vismand indfanger Sjæle.
31 看哪,義人在世尚且受報, 何況惡人和罪人呢?
En retfærdig reddes med Nød og næppe, endsige en gudløs, en, der synder.