< 箴言 1 >
Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.
Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,
tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;
de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;
den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;
6 使人明白箴言和譬喻, 懂得智慧人的言詞和謎語。
de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.
7 敬畏耶和華是知識的開端; 愚妄人藐視智慧和訓誨。
HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.
8 我兒,要聽你父親的訓誨, 不可離棄你母親的法則;
Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.
thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.
Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!
11 他們若說:你與我們同去, 我們要埋伏流人之血, 要蹲伏害無罪之人;
Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!
12 我們好像陰間,把他們活活吞下; 他們如同下坑的人, 被我們囫圇吞了; (Sheol )
Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven. (Sheol )
Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.
Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"
15 我兒,不要與他們同行一道, 禁止你腳走他們的路。
- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;
16 因為,他們的腳奔跑行惡; 他們急速流人的血,
thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.
Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;
18 這些人埋伏,是為自流己血; 蹲伏,是為自害己命。
de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.
19 凡貪戀財利的,所行之路都是如此; 這貪戀之心乃奪去得財者之命。
Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.
Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;
21 在熱鬧街頭喊叫, 在城門口,在城中發出言語,
oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:
22 說:你們愚昧人喜愛愚昧, 褻慢人喜歡褻慢, 愚頑人恨惡知識,要到幾時呢?
Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?
23 你們當因我的責備回轉; 我要將我的靈澆灌你們, 將我的話指示你們。
Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:
Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,
men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,
26 你們遭災難,我就發笑; 驚恐臨到你們,我必嗤笑。
derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,
27 驚恐臨到你們,好像狂風; 災難來到,如同暴風; 急難痛苦臨到你們身上。
når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.
28 那時,你們必呼求我,我卻不答應, 懇切地尋找我,卻尋不見。
Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,
fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;
mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.
Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;
32 愚昧人背道,必殺己身; 愚頑人安逸,必害己命。
thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;
33 惟有聽從我的,必安然居住, 得享安靜,不怕災禍。
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.